Corona
3   24

Hjælpepakke på vej

Politikere er enige om, at der skal afsættes penge til en hjælpepakke, så elever i folkeskolen får mulighed for at indhente coronanedlukningens faglige og sociale efterslæb. Og skolerne skal selv have lov til at prioritere pengene, understreges det.

Turboforløb. Lørdagsskole. Intensive kurser. Sommerskole. Forlængelse af skoleåret. Kortere skoledage og tolærerordninger.

Det svirrer i luften med politiske forslag til at forhindre, at landets folkeskoleelever bliver til den fortabte coronageneration, der må forlade folkeskolen med et ringere udbytte end tidligere.

Artiklen fortsætter under banneret

For det må aldrig blive elevernes eget problem og ansvar, at de har måttet gennemleve mange ugers social isolation og nødundervisning derhjemme på grund af nedlukningen af skolerne, lyder det enstemmigt fra undervisningsordførere i Folketinget. Men nogle politikere har til gengæld så travlt med at fokusere på nedlukningens faglige tab blandt eleverne, at det nærmest minder om panik, advarer Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark.

"Jeg er bange for, at de borgerlige er gået lidt i panik, og at man risikerer at jage en skræk i livet på børn og forældre om, at den her periode vil betyde alt muligt negativt for børnenes fremtid. Vi har selvfølgelig ansvaret for at finde løsninger, men vi har også ansvaret for at overbevise om, at det nok skal gå", siger Jacob Mark.

Han understreger, at han er mindst lige så bekymret for elevernes mentale tilstand efter nedlukningen: "De er meget pressede, og hvis man så fra politisk side begynder at råbe læringstab, så presser man i virkeligheden børnene yderligere".

Men Jacob Mark erkender også, at der skal skabes mulighed for, at elever med et fagligt efterslæb kan få hjælp. Derfor er der behov for en økonomisk hjælpepakke, mener han.

"Vi foreslår, at man gør skoledagen kortere og ruller turboforløb og tolærerordninger ud over hele landet, når man åbner op igen, så man lokalt har muligheden for at vurdere, hvordan resurserne bruges bedst. Det skal politikerne ikke sidde og diktere".

"Et substantielt højt beløb"

Også undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) har erkendt behovet for at sætte ind med en økonomisk hjælpepakke. Hun har indledt drøftelser med de øvrige partier om, hvordan hjælpen skal udformes, men endnu har hun ikke ønsket at forholde sig til konkrete forslag.

Ifølge Venstres Ellen Trane Nørby skal der afsættes et "substantielt højt beløb". Pengene skal blandt andet bruges til at ansætte ekstra undervisere og honorere de lærere, der gerne "vil give den en ekstra skalle".

"Der skal penge ud her og nu til den enkelte skole. Det skal ikke være ministeriet eller forvaltningerne, der skal sidde og kloge sig om, hvad der skal ske. Medmindre vi vil gøre det her til den enkelte elevs, lærers og forældres problem, skal der afsættes tid og penge til det her, når skolerne åbner - så man kan sætte to undervisere på klasserne og få samlet op og få lagt planer for de elever, der har et stort fagligt efterslæb", siger Ellen Trane Nørby.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen peger på, at lørdagsskole kan være en mulighed. En anden mulighed vil være at forlænge skoleåret ind i sommerferien - men det vil nok skabe et ramaskrig, erkender folkeskoleordføreren.

"Jeg er helt med på, at vi skal gøre noget. Måske kan man gennemføre en test på eleverne for at se, om deres vidensniveau er der, hvor man kan forvente det. Dem, der så ikke har niveauet, må man så give noget undervisning. Det skal løses lokalt, mens vi finder pengene til det i Folketinget", siger han.

Skal ungdomsuddannelserne på banen?

Allerede før sommerferien var Det Konservative Folkepartis undervisningsordfører, Mai Mercado, bekymret over det faglige efterslæb før sommerferien, hvor hun foreslog at etablere sommerskoler over hele landet.

"Og nu er vi altså et sted, hvor vi risikerer, at det sætter sig som et blivende efterslæb, så eleverne ikke får det samme udbytte med sig fra folkeskolen som tidligere. Det bliver skidt for Danmark om nogle år, hvis vi har unge med faglige huller, der skal videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet", siger hun.

Især er hun bekymret for 9.-klasserne. Her bør der sættes ind, hvad enten der bliver tale om turboforløb, intensive kurser i særlige fag eller sommerskole. "Man kunne også tale om lørdags- eller søndagsskole. Men det er ikke her, man skal starte - for lærerne er slidte, og det forstår jeg godt", siger Mai Mercado.

I Københavns Kommune er man i fuld gang med at danne sig et overblik over behovet for ekstra indsatser for eleverne, mens man afventer nyt om den statslige hjælpepakke. Den socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen, er mest bekymret for et fagligt efterslæb hos de ældste elever. Han peger på, at det kan være ungdomsuddannelserne, der skal være med til at hjælpe de ældste folkeskoleelever med at indhente det forsømte.

"Er det i virkeligheden de ungdomsuddannelser, som de ældste folkeskoleelever skal begynde på, der også skal have opmærksomhed på at samle dem op? Det er også en overvejelse", siger borgmesteren.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ