"Nathalie siger det selv meget godt: 'Mor, hvad nu hvis vi havde været en familie, som ikke havde haft energi til at kæmpe for det?' Ja, så ville et ungt menneske blive tabt på gulvet", siger Lise Jensen.
Trods åbenlyst talent måtte mor kæmpe for at få sin STU-datter på en it-uddannelse
I mandags begyndte 18-årige Nathalie på STU-uddannelsen aspit, hvor hun kan videreudvikle sine it-kompetencer. Skive Kommune gav først afslag på uddannelsen, men med en kraftanstrengelse lykkedes det Nathalies mor at få kommunen til at ændre kurs.
Hvad er aspit
Aspit er en erhvervsrettet it-uddannelse, hvor kerneopgaven erat danne og uddanne unge med autisme gennem læring og trivsel tilet godt liv med beskæftigelse. Eleverne får tilknytning tilarbejdsmarkedet indenfor it-området på en måde, som matcher dereskompetencer.
Efter tre år har eleverne opnået dokumenterbare, personlige ogit-mæssige kompetencer, så de kan løse konkrete opgaver forvirksomheder, gennemføre praktikforløb og modtage læring på et højtit-fagligt niveau.
En undersøgelse fra COWI konkluderer:
- at 97 procent af de adspurgte virksomheder placerer eleverneskompetencer fra middel til virkelig gode.
- at 75 procent af virksomhederne mener, at de unges fagligekompetencer udvikler sig fra høj grad til meget høj grad allerede ipraktikforløbet.
- at 88 procent af virksomhederne vurderer kvaliteten afpraktikanternes konkrete opgaver til at være høj eller megethøj.
- at alle virksomheder vil anbefale andre virksomheder at tage enaspit-elev i praktik og i ansættelse.
- at 84 procent af virksomhederne oplever, at eleverne er enværdiskabende arbejdskraft.
- at aspit-elever har to en halv gange så stor evne til atfastholde jobbet over tid sammenlignet med unge med sammeautismeudfordringer på andre STU-tilbud.
Aspit har afdelinger i Høje Taastrup, Næstved, Odense,Vejle,Aabenraa, Esbjerg, Aarhus, Aalborg og Skive.
Kilde: aspit.dk
Sagen rejstpolitisk
Inden Skive Kommune ændrede kurs og bevilgede 18-årige Nathalieen STU på aspit-uddannelsen, bad uddannelsesordfører Jens HenrikThulesen Dahl fra Dansk Folkeparti undervisningsminister PernilleRosenkrantz-Theil om at kommentere artiklen 'De taber min datter',som Skive Folkeblad bragte den 29. juni. Her fremgår det blandtandet, at Nathalie har fået afslag på at blive optaget påit-uddannelsen.
På grund af sommerferie har ministeren ikke haft mulighed for atbesvare spørgsmålet inden for tidsfristen. Hun forventer, at detsker i slutningen af denne måned.
Udvalgsformand: Avisomtalepåvirker ikke sagsbehandlingen
Uden at nævne navne løfter formanden for sundheds-, social- ogforebyggelsesudvalg i Skive Kommune, Niels Damgaard Nielsen (S), enadvarende pegefinger mod sine politiske kolleger i et debatindlæg iSkive Folkeblad fredag i sidste uge:
"Hen over sommeren har der været stillet spørgsmål ved måden, enpersonsag er blevet behandlet på socialområdet, og der er blevetstillet spørgsmål ved politikerne i udvalgets rolle", skriver NielsOle Damgaard Nielsen.
Herefter remser han flere punkter op for, hvad der er denpolitisk valgtes rolle, og hvad der ikke er. Han skriver blandtandet:
- Som udvalgsmedlemmer i et politisk udvalg går vi ikke ind ogsætter spørgsmålstegn ved sagsbehandlingen af person- ogborgersager. Det er forvaltningen, der har den faglige ekspertise,og den kan ikke instrueres på dette punkt.
- Hvis en sag kommer i avisen, har det således ikke den mindsteindflydelse på sagsbehandlingen i en konkret personsag, men eftermit ønske er der en fast aftale om, at vi i udvalget altid bliverorienteret om sådanne sager, dog kun i den grad vi er berettigedetil det.
- Er der sager i avisen, som alene skyldes politiskeprioriteringer, så er det en anden sag, så er det helt legitimt, atman går i pressen med det, og her kan det godt have indflydelse påden førte politik.
"Så kort fortalt, så mener jeg, at hvis man som politiker i etudvalg vil gøre en forskel, så er det ved at være kritiskkonstruktiv, hvor man ikke kommenterer på de enkelte sager, som manfaktisk ingen indsigt eller viden har om, men i stedet stillerforslag til ændringer i for eksempel udvalgsstrukturer, forslag tilændringer i kvalitetsstandarder, kommer med budgetforslag til atsætte flere økonomiske midler af på området og så videre", skriverNiels Ole Damgaard Nielsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nathalie er en ørn til it. Hun var blot seks-syv år, da hun første gang kodede et billede om i html og designede en hjemmeside på engelsk med en virtuel hestestald til computerspillet Sims. Hun er siden blevet diagnosticeret med atypisk autisme og mindre indlæringsvanskeligheder, og hun har betydelige socialkognitive vanskeligheder. Der var således ingen slinger i valsen, da Nathalie i marts i år blev godkendt til STU.
På det tidspunkt gik Nathalie i 10. klasse på Krabbeshus Heldagsskole i Skive. Skolen havde svært ved at få hende til at forholde sig til fremtiden. UU og skolen havde derfor en formodning om, at den bedste vej for Nathalie ville være en bredere afklaring, så der blev søgt plads til hende på det private STU-tilbud Hilltop, som ligger i Skive og tilbyder autismepædagogik.
Moren møder fra start det anviste tilbud med skepsis
Moren møder fra start det anviste tilbud med skepsis
Det kom ikke bag på Nathalies mor, Lise Jensen, at hendes datter havde svært ved at forholde sig til sin fremtid.
"Nathalie havde ikke ytret ønske om noget som helst, for fremtiden skræmte hende, så den ene gang hun blev spurgt, om it-uddannelsen aspit kunne være noget for hende, sagde hun nej", siger moren.
Nathalie vil give Hilltop en chance for sin lærers skyld
Nathalie vil give Hilltop en chance for sin lærers skyld
Nathalie reagerede først, da hun sammen med sin kontaktlærer på Krabbeshus gennemgik et skema fra Hilltop. Udover dansk, matematik og engelsk underviser skolen i blandt andet afspænding, gåture og cirkeltræning. Der er også tilbud om musik og samspil, friluftsliv og billedkunst.
"Jeg har hele tiden sagt, at Nathalie ikke ville møde op, hvis hun blev henvist til Hilltop. Det er ikke den vej, hun skal, for det er ikke der, hendes kompetencer ligger", siger Lise Jensen.
I forløbsplanen skriver UU-vejlederen blandt andet, at Nathalie finder faget visualisering spændende, og at hun synes godt om at stifte bekendtskab med kodning. Vejlederen skriver også, at Nathalie ønsker at finde ud af, hvilke muligheder hun har på arbejdsmarkedet. Derudover vedlagde vejlederen evalueringen af praktikopholdet fra aspit.
Moren møder personligt op for at tale med kommunen
Moren møder personligt op for at tale med kommunen
Alligevel vendte visitationsudvalget tommelfingeren nedad. Det ringede UU-vejlederen og fortalte Lise Jensen mandag den 21. juni. Altså kort før sommerferien.
"Jeg blev tosset og kom nok til at skælde UU-vejlederen ud, men jeg fik også sagt, at det jo ikke var hendes skyld", siger moren.
Dagen efter blev hun ringet om af en socialrådgiver fra kommunens specialrådgivning, som ifølge Lise Jensen fortalte, at visitationsudvalget ikke havde set, at der var tale om en ny ansøgning, så Nathalie skulle tage det roligt - det hele skulle nok gå.
Det fik to politikere fra sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget på banen.
"De opfordrede mig til at skrive en krybemail til specialrådgivningen i Skive Kommune og undskylde for min opførsel", siger Lise Jensen, som havde fået en tilbagemelding om, at sektionslederen havde oplevet, at hun forlod deres møde i vrede og truende med at gå til pressen.
I mailen, som hun også sendte til medlemmerne af det politiske udvalg, bad Lise Jensen om et nyt møde, hvor Nathalie også skulle deltage.
"I Skive kan vi ikke lide, at avisen skriver om borgere, som er utilfredse med kommunen. Vi kan heller ikke lide borgere, som klager, så ændringen skyldes rigtig meget avisen, og at Per Jeppesen og jeg gik ind i sagen", siger Elsemarie Trøst, som vil bede om en redegørelse fra socialchefen.
"Nathalie siger det selv meget godt: 'Mor, hvad nu hvis vi havde været en familie, som ikke havde haft energi til at kæmpe for det?' Ja, så ville et ungt menneske blive tabt på gulvet. 85 procent af eleverne på aspit kommer i job. Det er et ret højt procenttal for unge med et handicap", siger Lise Jensen, som ser fortrøstningsfuldt på sin datters fremtid.
"Nathalie vil enten lave hjemmesider, eventuelt som selvstændig, eller læse til grafisk designer. Jeg kan se hende i begge muligheder. Nathalie får en langt bedre chance i livet via et forløb på asp-it, så hun ikke skal være pensionist, når hun har gode evner for noget andet. Med den rette hjælp vil hun kunne komme ind i erhvervslivet", siger Lise Jensen.
