STU
0   6

Ny STU-sag i Silkeborg: 17-årig har ventet siden februar på at blive godkendt til STU

Sidste år måtte en ung kvinde ud i en udmattende klagesag, før hun fik klokkeklart medhold i, at det kommunale STU-tilbud i Silkeborg ikke opfyldte hendes behov. Nu er kommunen på vej ud i en ny fadæse. 17-årige Lasse har ventet siden februar på overhovedet at blive godkendt til STU.

Indtil sommerferien i år gik nu 17-årige Lasse fra Skægkær ved Silkeborg på efterskole for andet år i træk. Allerede i februar var familien til møde med UU-vejledningen for at få afklaret, hvad han skulle efter sommerferien. Lige siden har sagen trukket i langdrag, og det ene møde efter det andet er blevet udskudt.

"I februar blev vi enige med UU-vejlederen om, at vi skulle forsøge hurtigt at få Lasse godkendt til STU. Jeg troede, at hurtigt betød, at han ville kunne begynde på uddannelsen efter sommerferien", fortæller hans mor, Jette Kofoed.

Lasse har generelle indlæringsvanskeligheder, er ordblind, har kognitive udfordringer, og hans udvikling er forsinket som følge af en operation i kraniet, da han var seks måneder.

Det frustrerer Jette Kofoed, at hendes søn endnu ikke er kommet i gang på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

"Til midt i oktober gik han hjemme kun afbrudt af ordblindeundervisning på AOF hver torsdag fra 8 til 13. Ellers måtte vi give ham opgaver i haven, for han skulle ikke bare slaske tiden væk. Lige nu er han i virksomhedspraktik i en kantine, men hallo, vi har en dreng, som skal i gang med sin uddannelse", siger Jette Kofoed.

Nu laver visitationsudvalget en joke med os

Lasse og hans forældre var blevet stillet i udsigt, at visitionsudvalget ville tage stilling til hans sag den 26. oktober, men få dage før mødet ringede UU-vejlederen og fortalte, at det igen var blevet udskudt, fordi visitationsudvalget ikke fandt sagen ordentligt belyst.

"Lasse er blevet udredt og testet mange gange i sit liv, så der ligger mange papirer på ham. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kigger i dem. Siden har vi udfyldt en masse andre papirer, men udvalget var alligevel ikke tilfreds, og jeg manglede også at sætte en underskrift et sted", fortæller Jette Kofoed.

Udvalget skulle have papirerne ti dage før sit næste møde, som fandt sted mandag i sidste uge. Men da Jette Kofoed nogle dage før mødet slog vejen forbi UU-vejlederen, kunne hun se, at hans skuldre hang.

"Vi havde fået at vide, at visitationsudvalget skulle have papirerne ti dage før sit møde, men det viste sig at være ti hverdage. Papirarbejdet skal selvfølgelig være i orden, men her tænkte jeg, at nu joker udvalget med os", siger moren.

Udvalget skulle have papirerne ti dage før sit næste møde, som fandt sted mandag i sidste uge. Men da Jette Kofoed nogle dage før mødet slog vejen forbi UU-vejlederen, kunne hun se, at hans skuldre hang.

Der er ikke fastsat en frist sagsbehandlingen i loven

Jette Kofoed skrev et langt opråb til medlemmerne af visitationsudvalget og satte Midtjyllands Avis cc på e-mailen. Avisen skrev om sagen, og det endte med, at visitionsudvalget alligevel behandlede Lasses sag på sit møde i sidste uge.

"Udvalget sagde, at der ikke er tvivl om, at Lasse er i målgruppen til STU, og at vi får afgørelsen på skrift i begyndelsen af denne uge. Uden en afgørelse føler jeg mig magtesløs, for hvis det skulle vise sig, at den alligevel går os imod, kan jeg i det mindste klage. Samtidig står jeg med et ungt menneske, som har brug for, at der kommer til at ske noget", siger Jette Kofoed.

På grund af tavshedspligt kan sektorleder og medlem af visitationsudvalget Lars Bundgaard Leen fra socialafdelingen i Silkeborg Kommune ikke kommentere Lasses sag, men han fortæller, at kommunen bruger den nødvendige tid på sagsbehandlingen for at få et korrekt oplysningsgrundlag.

"Der er ikke fastsat en lovgivningsmæssig frist for, hvornår grundlaget skal være på plads, men vi bestræber os på at arbejde effektivt", siger Lars Bundgaard Leen.

Det er ikke normalt, at sagsbehandlingen var så lang tid

Sektorlederen tilføjer, at det ikke er hans rådgivere, men UU-vejledningen som skal tilvejebringe de nødvendige oplysninger. Her når teamkoordinator for specialteamet Kirsa Arntzenius Hjortnæs at fortælle, at det ikke er normalt, at sagsbehandlingen varer ni-ti måneder, inden hun overlader det til sin leder, Pia Ulrich-Hansen, at besvare henvendelsen fra folkeskole.dk/specialpædagogik.

Pia Ulrich-Hansen er konstitueret centerleder i erhverv og uddannelse og svarer på skrift.

"Vi kan ikke udtale os om den konkrete sag, men sagsbehandlingstiden afhænger af den enkelte sag i forhold til at sikre den relevante viden til visitationsudvalget, der træffer beslutning om, hvorvidt den unge er i målgruppen for STU", skriver centerlederen.

Lasse drømmer om at blive tjener

Selv om det efter lang tids venten nu ser ud til at lykkes for Lasse at blive godkendt til STU, slutter slagsmålet ikke her, forudser Jette Kofoed. Kommunen taler allerede varmt for, at hendes søn skal visiteres til kommunens eget STU-tilbud, Lysbro Uddannelsescenter, men det er ikke det, han vil.

"Lasse drømmer om at komme til at arbejde som tjener, og derfor vil han på Troldkærskolen, som driver en restaurant med kursus- og festlokaler. Han har ikke talt om andet, siden han besøgte skolen for to år siden under sit første efterskoleophold", fortæller Jette Kofoed.

Stærke interesser vejer tungt

"I flere case kommuner er udgangspunktet, at man bruger kommunens egen STU-institution og kun i særlige tilfælde kan vælge et andet tilbud. Dernæst bruger man de lokale institutioner i området (både offentlige og private) med henblik på at begrænse transportudgifter eller udgifter til bo-del. Dette gøres med afsæt i en behovsafdækning af den unge.

Såfremt kommunens egne institutioner kan dække den unges behov, skal der være en meget god grund til at vælge en anden institution. En gyldig grund kan eksempelvis være, hvis den unge har stærke interesser, som ikke kan tilgodeses i institutionens egne STU-institutioner. Et typisk eksempel herpå fra interviewene er landbrug".

Kilde: Undervisningsministeriets evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse fra 2017.

Før sommerferien kørte hun selv til Troldkær ved Rødding i det nordlige Sønderjylland for at se, hvad det er, hendes søn har forelsket sig i.

"Lasse er i den 'gode' ende af målgruppen for STU, og eleverne i restauranten bor i egne lejligheder og får ansvar, som de vokser af. Lasse er åben og er serviceminded, og her kan han komme ud i den virkelige verden og prøve af, hvad det vil sige at være tjener. Så det arbejder vi hen imod".

Min søn skal ikke bare anbringes et sted

Jette Kofoed kan høre, at Silkeborg Kommune har det svært med, at Lasse vil bevæge sig ud over kommunegrænsen.

"Kommunen mener bestemt, at Lysbro Uddannelsescenter i Silkeborg både kan rumme og løfte opgaven med Lasse. Vi fik at vide, at vi var nødt til at se centret, og det gjorde vi i september. Centret kan tilbyde Lasse praktik i et køkken og på McDonald's, men det er ikke minded på tjenerfaget. Samtidig har centret en meget bred målgruppe. Lasse kan ikke se sig selv gå der. Det fortalte han med tårer i øjnene, da vi kom ud derfra".

Jette Kofoed er parat til at kæmpe for at få sin søn på Troldkærskolen.

"Hvis Lasse skal have samme chance som andre unge, skal han ikke placeres et sted. I min verden skal kommunen investere i ham, så han kan få et job og bidrage til samfundet", siger hun.

Jette Kofoed har hørt om Maria fra Them, som sidste år var igennem en udmattende klagesag, fordi Silkeborg Kommune havde henvist hende til netop Lysbro Uddannelsescenter, selv om hun ønskede at komme på landbrugsskole i en anden kommune.

"Hun blev nærmest depressiv af at gå et sted, som ikke passede til hende. Det er en forfærdelig måde at behandle unge på, som i forvejen har det svært", siger Jette Kofoed og tilføjer, at hun ikke har noget at udsætte på sin søns UU-vejledning.

"UU-vejlederne siger det ikke med ord, men jeg kan mærke på dem, at de hele tiden løber panden mod en mur. De kan godt se, at det vil være godt for Lasse at komme på Troldkærskolen", siger hun.

Socialudvalget er ved at klarlægge, hvad STU er for en størrelse

I Marias tilfælde underkendte Klagenævnet for Specialundervisning kommunens beslutning om, at hun skulle gå på det kommunale STU-tilbud, da det ikke kunne imødekomme de specifikke faglige mål i hendes uddannelsesplan. Få dage senere bevilgede kommunen den landbrugsuddannelse, Maria ønskede.

Det fik socialudvalgsformand Helle Gade (S) til at melde ud, at hun vil sikre, at kommunen lever op til lovens krav om, at STU-tilbuddet skal tage udgangspunkt i den enkelte unges ønsker til en uddannelse.

"I socialudvalget har vi sat gang i en proces for at få klarlagt, hvad STU er for en størrelse, hvem der er i målgruppen, og hvilke tilbud de skal have", siger hun til folkeskolen.dk/specialpædagogik.

Nu har den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eksisteret siden 2007, så er det ikke lidt sent, at I sætter jer for at finde ud af, hvad STU er for en størrelse?

"Vi er udmærket klar over, at STU er for unge, som ikke kan klare en ordinær uddannelse eller et almindeligt erhverv. I 2016 satte det daværende byråd gang i et arbejde med visitationen, som blev godkendt i 2017. Det er den beslutning, vi tager op til revurdering: Efterlever vi ønskerne fra 2017? Hvis vi ikke gør, hvad skal der så til? Og hvad er vores ønsker nu? Det ser vi på. Der er mange fagområder involveret, og derfor tager det tid, men jeg håber, at vi har en afklaring i december", siger Helle Gade.

Udvalgsformand håber, at visiteringen sker på fagligt grundlag

Heller ikke udvalgsformanden kan kommentere på Lasse sag på grund af tavshedspligten, men hun understreger, at unge skal have individuelle tilbud.

"Jeg håber, visiteringen sker på et fagligt grundlag, så vi finder det rette tilbud til den enkelte unge. Vi skal altid tage udgangspunkt i den enkelte unge", siger Helle Gade

Ifølge Midtjyllands Avis koster en elev på Lysbro Uddannelsescenter i gennemsnit 232.000 kroner om året. Vælger Silkeborg Kommune en anden løsning, er prisen 75.000 kroner højere.

"Prisen kan være 75.000 kroner højere, men for mig at se er det ikke økonomien, som er afgørende. Det er, at den unge får det bedst egnede tilbud. Derfor skal visiteringen tage udgangspunkt i den enkelte", understreger socialudvalgsformanden.

Kommunen går efter at fylde sit eget tilbud op

Det er ikke UU-vejlederen, men visitationsudvalget som tager stilling til, hvor en ung kan tage sin STU, fortæller konstitueret centerleder Pia Ulrich-Hansen.

"Vi henviser ikke til konkrete leverandører, men beskriver den unges behov via uddannelsesplanen. Herefter er det en vurdering i visitationsudvalget, hvilket uddannelsessted som bedst muligt vil opfylde både uddannelsesplanens indhold og imødekomme borgerens behov", skriver hun til folkeskolen.dk/specialpædagogik.

Det er ikke det, der sker, oplever Jette Kofoed.

"Det er gået op for mig, at Silkeborg Kommune driver Lysbro som en forretning, og derfor går kommunen efter at fylde centret op", siger Lasses mor.

At en række kommuner stort set kun henviser til deres eget tilbud, var et af kritikpunkterne i en ellers overvejende positiv evaluering af STU i 2017. Her svarede hvert tredje UU-center, at forældrene sjældent eller aldrig får to eller flere valgmuligheder, og 16 procent angav, at det sker i færre end halvdelen af tilfældene.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.563 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
519 andre er allerede tilmeldt