En engageret lærer betyder meget positivt for elevernes præstationer, mens det ikke betyder noget om læreren er linjefagsuddannet eller ej, sagde professor Peter Allerup ved præsentationen af Timss-undersøgelsen for 4. klasseselever i matematik og natur/teknologi.

Timss: Klassestørrelse og linjefag betyder ikke noget klart

En engageret lærer betyder meget for elevernes præstation, mens antallet af timer i faget og om læreren har linjefag eller ej ikke viser en sammenhæng med elevpræstationerne i Timss. Derimod betyder støj og forstyrrelser i timen rigtig meget negativt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På den positive skala betyder en engageret lærer i faget meget. Det samme gør elevens selvtillid i faget og forældrenes interesse, forklarede professor Peter Allerup på DPU, da Timss-undersøgelsen 2015 om matematik og natur/teknologi blev præsenteret i dag. Det er 4.-klasses-elever, der er blevet testet. 3700 elever fra 193 skoler har deltaget i Timss.

På den negative side betyder forstyrrende og afbrydende elever rigtig meget for præstationerne. Hele 33 point er der i forskel på elevernes præstationer, afhængigt af om lærerne har svaret, at de slet ikke føler sig begrænset af forstyrrende elever eller at de føler sig meget begrænset af elevstøj. Lærerne bruger simpelt hen for meget tid fra undervisningen til bekæmpelse af uro.

Timss: Pænt uden at være prangende

Og så har negativ social arv stor betydning for elevernes resultater. Det har alle Timss-undersøgelser vist fra 2007, 2011 og nu i 2015.

 

Linjefag betyder ikke noget

Områder, der ikke ser ud til at have en betydning for elevernes score i de to fag, er skolens og klassens størrelse, antallet af undervisningstimer og om læreren har linjefag eller ej.

"I matematik præsterer elever hos ikke-linjefagslærere faktisk bedre end hos linjefagsuddannede lærere", siger Peter Allerup og forklarer, at ved Timss i 2011 kunne man se, at det var på de store skoler, at der var flest linjefagsuddannede lærere, der underviste i faget, mens der på grund af fokus på at få flere linjefagsuddannede lærere til fagene nu også er et stigende antal linjefagsuddannde også på de mindre skoler, at antallet af lærere med de rette linjefag til undervisningen er øget. 

"Når man skal evaluere folkeskolereformen, vil det være relevant at se på dette område, for at se om det har en betydning. I Timss er forskellene ikke signifikante, så man kan kun sige, at det ikke ser ud til at have en betydning, om læreren har linjefaget eller ej", siger Peter Allerup.

Han understreger, at med hensyn til klassens størrelse, så kan man næppe konkludere, at man bare kan lægge tre-fire klasser sammen og få samme gode præstationer.

"Jeg kan kun sige, at vi ikke kan se en sammenhæng mellem præstationer og klassestørrelse".

Forskere trækker tæppet væk under Antorini 

Det er det samme med antallet af undervisningstimer, hvor matematik er steget fra 123 timer til 150 og natur/teknologi ligeledes er steget i timetal.

"Vi ser ingen sammenhæng. Der er ikke sket en øget præstation, selv om eleverne har fået flere timer. Internationalt kan vi faktisk se, at jo flere timer i faget jo dårligere er præstationen. Men som statistiker er jeg forsigtig og siger, at det ingen betydning har".

Flere danske elever ligger i Timss på det højeste kompetenceniveau i matematik. Her er der hele 12 procent af de danske 4. klasse-elever, hvor det internationale gennemsnit er på 6 procent. I natur/teknologi er procentdelen af danske elever i toppen 7 procent, og det svarer til det internationale gennemsnit.

 

Timss - nu med rangliste

Timss viser, at elever i folkeskoler klarer sig bedre i matematik end elever i privatskoler og niveauet er ens, når det gælder natur/teknologi.

Peter Allerup nævnte ved præsentationen, at der er et lille lyspunkt, når det gælder præstationerne for de to-sprogede drenge, der er begyndt at hale ind på de et-sprogede drenge. Kønsforskellene i øvrigt er så små, at de ikke er værd at nævne, mener han.

Timss har i rapporten listet landene op i forhold til hinanden, men Peter Allerup fremhæver, at det man undersøger i Timss, er hvilke elev-, forældre-, lærer- og skolefaktorer, der har betydning for en god præstation i matematik og natur/teknologi. Det handler ikke om en Pisa-undersøgelse, hvor det netop drejer sig om, hvordan landene klarer sig. Hvilket hele tiden har været formålet med Pisa-undersøgelsen.

"I Timss betragter vi ranglisten som underholdning, og sådan er det ikke i Pisa. Historisk set holdt Timss sig langt væk fra at udforme ranglister, men da man oplevede, at så faldt interessen for Timss-undersøgelsen, så bøjede man sig og indførte en liste over landene", forklarede Peter Allerup.

Ministeriet satte alligevel Danmark på rangliste 

 

Læs mere

Læs en sammenfatning af Timss

Læs hele Timss-rapporten