SF genfremsætter forslag om ny karakterskala

S og V har alligevel næppe planer om ny karakterskala

Eleverne lider under konstant vurdering

Vi lever i et vurderingssamfund, og i norsk skole spiller "vurdering for læring", hvor eleven løbende får feedback for at styrke læringen, en vigtig rolle. Men vurdering for læring er i modstrid med et holistisk læringssyn, skriver en norsk forsker i denne kronik.

Knut Ove Æsøy

Svenske skoler må give karakterer fra 4. klasse - nu viser forskningen, at det ikke gavner

De svenske politikere vil hæve det faglige niveau i grundskolen med bl.a. flere karakterer. Fra sidste år har skoler måttet give karakter fra 4. klasse - men først i dette år er tidligere års forsøg med tidlig karaktergivning afsluttet

Ny undersøgelse: Det går skidt med elevernes trivsel

Især pigerne i de ældste klasser mistrives i højere grad end tidligere, viser ny undersøgelse. Men fagligt set klarer de sig godt, også markant bedre end drengene uden trivselsproblemer.

“Er det ikke en fejl, at du har givet mig 10 i idræt?”

I fredags kom en af mine 9. klassespiger hen til mig og udtrykte undren over, at hun havde modtaget et 10-tal i idræt. Hun tænkte tydeligvis sig selv lavere karaktermæssigt, men efter en konstruktiv samtale om vurderingskriterier fik jeg givet hende mine begrundelser.

Trine Hemmer-Hansen

Dialogen før karakteren

I fredags fik min 8. klasse deres første standpunktskarakterer. Jeg har været ekstra opmærksom på at afsætte tid til dialog med alle eleverne et godt stykke tid inden, de skulle have karakterne.

Trine Hemmer-Hansen

Den ikke helt lette standpunktskarakter i kristendomkundskab

Det er tid til standpunktkarakterer til niendeklasserne og årets første UPV. Det er en vigtig karakter, men visse fag kan volde problemer. Særligt et hos os.

Janus Neumann

Et must for dem, der ønsker mere frihed, bedre trivsel og mindre målstyring i skolen

Her er argumenter for et alternativ til den gennemtestning, eleverne og skolen er udsat for. Men det kræver gode politiske relationer at komme så vidt.

Jens Raahauge

Sverige: Private skoler løber forrest i vildt karakterkapløb

I flere fag er andelen, der får topkarakter ved afslutningen af grundskolen, fordoblet på otte år, og lærerne fortæller om et voldsomt pres fra skolelederside for at give højere karakterer.

Meget få skoler har meldt sig til ministerens karakterforsøg

Planen var ti skoler i hvert af de tre aftalte karakterforsøg, men kun 14 skoler i alt har meldt sig, skriver Altinget.

Forsøg: Skoler kan blive karakterfri eller afprøve flidskarakter

Pernille Rosenkrantz-Theils ønske om karakterer for elevernes arbejdsindsats bliver nu prøvet af i form af forsøg med tre karakter- og bedømmelsesformer. Interesserede skoler kan fra i dag ansøge om at deltage.

Sverige har ikke formået at løfte dumpede elever i sommerskole

Den svenske regering satser hårdt på skole i sommerferien efter 9. klasse som måden at løfte de elever, der ikke bedømmes egnede til optagelse på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Men ni ud af ti sommerskoleelever gennemfører ikke en ungdomsuddannelse.

Debat: Eksaminer og karakterer - et antikveret læringssyn

Om at gå på barsel, give slip og måske love for meget

Om lidt går jeg på barsel. Om lidt er det forbi. Nej, dog ikke, men faktisk har jeg kun ni arbejdsdage tilbage, før jeg siger farvel og på gensyn om 16 måneder. Det er lidt vildt. Men også dejligt og fantastisk. Og enormt angstprovokerende! Jeg skal nemlig sige farvel til min 9. klasse, og dét har ført til en masse bekymringer - og ikke mindst løfter, som jeg ikke ved, om jeg kan holde.

Maria Roneklindt

“Hvis jeg alligevel har 12 i årskarakter i mundtlig engelsk, kan prøven jo være lige meget!?”

Kun to mundtlige prøver i 9. klasse til sommer. Og har man en højere årskarakter, gælder den over en lavere prøvekarakter. Man behøver altså ikke anstrenge sig til prøven. Logikken er til at tage at føle på. Så hvordan motiverer jeg mine stærke elever til at præstere lige så godt til prøven som til daglig?

Maria Roneklindt

Hører projektopgaven stadig hjemme i folkeskolen?

Inden vinterferien afviklede mit team og jeg projektopgaven på 9. årgang. Vi gjorde - stort set - dét, vi plejede at gøre. For eleverne var der heller ikke meget nyt under solen. De har arbejdet med projektopgave på både 7. og 8. årgang, og de er vant til at arbejde projektorienteret i både naturfagene og kulturfagene. Det slog mig derfor, om projektopgaven i virkeligheden er et levn fra 90’erne, og om den overhovedet hører hjemme i folkeskolen anno 2022?

Hej, jeg er engelsklærer, og jeg har lige fået 10 i FP9 engelsk læsning

Den anden dag lavede jeg en FP9 engelsk læseprøve. Det gør jeg ind i mellem med de skriftlige discipliner. For at kunne vejlede bedst muligt. For sjov. Denne gang var det dog alt andet end sjovt, da jeg efterfølgende tjekkede min karakter. Jeg fik nemlig 10.

Få overblikket over sagen om Søndervangskolen

Ministeriet med ny tilsynsstrategi: Vil lave flere tilsyn

Flere skoler skal de kommende år udtages til tilsyn, og der skal være en bedre kommunikationen omkring tilsynene. Sådan lyder en ny tilsynsstrategi fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Ministeriet kræver Søndervangskolens millionpræmie returneret

Undervisningsministeriet tager imod Aarhus Kommunes tilbud om at tilbagebetale Søndervangskolens karakterpræmie på 1,3 millioner kr. Derudover oplyser ministeriet, at man afventer den uvildige undersøgelse, inden man går videre i sagen.

Tilsyn med tilsynet

Tilsynssystemet har eksisteret i mange år og knirker efterhånden godt i fugerne. Det trænger til at blive evalueret og opfundet i en form, som passer til nutiden.

Skolechef: "Det er vores vilkår"

“Vi ved egentlig ikke, om planen virker, før børnene har forladt skolen. Men vi har udarbejdet en plan, og jeg kan bestemt stå inde for den”.

"Vi gør det bedste, vi kan"

Skolen løfter ikke børnene godt nok og er derfor under tilsyn fra Undervisningsministeriet. Kulsbjerg Skole afdeling Mern i Vordingborg har prøvet det før og er glad for den hjælp, man får fra læringskonsulenterne. Men de socioøkonomiske forhold er ikke blevet bedre.

Skoler hænger fast i tilsyn i årevis

I november i år er 41 skoler under tilsyn fra Undervisningsministeriet, fordi de ikke lever op til kravene om trivsel eller faglighed – eller begge dele. Seks skoler har været under tilsyn i fem år eller mere. Lokal lærerformand kalder tilsynsmodellen for en "forældet gabestok", og hun bakkes op af kommuner, skoleledere og forældre.

Forsker: Aarhus-forsøg viser ikke, at man bør skære ned på karaktergivningen

Aarhus kommunes forsøg med en karakterfri hverdag er slut. Men selvom der er begejstring for den formative feedback, advarer en af de forskere, der har fulgt forsøget, mod at gøre karakterfriheden permanent.

Trods evaluering: Rådmand vil fortsætte med karakterfri hverdag i udskolingen

Selvom der ikke er belæg for det i evalueringen, vil rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom gerne udbrede den 'karakterfri hverdag' til andre af kommunens skoler – dog kun hvis de ønsker det.

'Hvis vi bare giver alle en karakter højere, så ville vi slippe for tilsyn'

Sådan lød det til et seminar om karaktergivning. Årsagen var, at det undrede STUK og konsulenterne fra kommunen at prøvekaraktererne var så lave, når nu gymnasiet kunne hæve gennemsnittet op til 2 point indenfor få måneder. Men nu er gymnasiet og folkeskolen jo ikke helt det samme....

Sådan skrev Søndervangskolens ledelse til lærerne efter en eksamen uden karakterstigning

I 2018 opnåede Søndervangskolen for første gang i syv år ikke et højere karaktergennemsnit end året før. Det fik ledelsen til at skrive en mail til alle udskolingslærere om, at resultatet skulle føre til 'individuel selvransagelse' blandt lærerne.

Evaluering af forsøg med karakterfrihed: Det letter presset på eleverne

Mindre stress i hverdagen og en styrket relation mellem elever og lærere om den faglige udvikling. Det er konklusionen, efter at seks skoler i Aarhus kommune i de seneste år erstattet karakterer med feedback og et ønske om målrettet fokus på den enkelte elevs læring.

Aftale: Forsøg med karakterer for arbejdsindsats, orden og adfærd

Undervisningsministerens forslag om karakterer for flid er mundet ud i en politisk aftale om et nyt program, hvor skoler kan forsøge sig med karakterer for arbejdsindsats, orden og adfærd.

Aarhus Kommune erkender manglende tilsyn med prøverne i 2018 – er klar til at betale præmiesum tilbage

Der var ikke noget tilsyn med afgangsprøverne på Søndervangskolen i 2018, erkender Aarhus Kommune nu overfor Undervisningsministeriet. På den baggrund tilbyder kommunen at betale skolens karakterpræmie på 1,3 millioner til ministeriet.

Aarhus Kommune erkender manglende tilsyn med prøverne i 2018 – er klar til at betale præmiesum tilbage

Der var ikke noget tilsyn med afgangsprøverne på Søndervangskolen i 2018, erkender Aarhus Kommune nu overfor Undervisningsministeriet. På den baggrund tilbyder kommunen at betale skolens karakterpræmie på 1,3 millioner til ministeriet.

Professor: Aarhus Kommune bør betale Søndervangskolens millionpræmie tilbage

Søndervangskolen deltog i daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens skolepulje, og her modtog skolen en præmie på 1,3 millioner kroner for sine karakterer i 2018. De penge bør kommunen betale tilbage, siger en økonomiprofessor.

Ny analyse af barrierer for uddannelse

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret risiko- og styrkefaktorer hos 25-årige, der ikke har taget en ungdomsuddannelse. Kun 1 ud af 14 af dem har hverken helbredsmæssige problemer, dårlige karakterer fra grundskolen, massive sociale udfordringer eller svag hjemmebaggrund. Over halvdelen af dem har ikke fået bestået-karakteren 2 i dansk og matematik i grundskolen, og en femtedel har helbredsproblemer.

Coronaårgang: Alle tiders højeste eksamensgennemsnit

Den højeste karakter gælder. Det blev aftalen for afgangseksamen oven på et år med coronanedlukninger. Hvis standpunktskarakteren var højere end prøvekarakteren, var det den, der gjaldt. Resultatet viser sig nu som alle tiders højeste 9.-klassesnit på 7,8.

Drengene sakker mere bagud i afgangskaraktererne

Karakterforskellene mellem drenge og piger vokser, og forklaringen har ofte lydt, at der er flere drenge i gruppen, der får de allerlaveste karakterer, mens der er flere piger blandt dem, der får de allerhøjeste karakterer. Men en ny analyse fra Kraka viser ifølge dagbladet Information, at det er i gruppen af elever, der ligger lidt under middel, at karakterforskellen er vokset mest. formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov mener, det skyldes, at skolen er blevet mere boglig og testfokuseret.

København: Historisk høje karakterer ved sommerens afgangsprøver

Efter næsten halvandet år med corona-nedlukninger scorede københavnske folkeskoleelever højere karakterer end nogensinde ved sommerens afgangsprøver. Det kan dog hænge sammen med corona-ændringerne i prøverne, erkender kommunen.

Dansklærer: Sådan rammer det eleverne, at læreren ikke længere bedømmer eksamen

En ny ph.d.-afhandling viser, at censorernes bedømmelser ved folkeskolens skriftlige afgangsprøver ikke er pålidelige nok. Det har lærer Janus Neumann oplevet mange gange.

Minister: ’Sammen om skolen’ skal gøre op med folkeskolen som politisk kampplads

Der var brug for en ny måde at drive folkeskolen på som samfund, og den har vi fundet nu, lyder det fra undervisningsministeren. Allerede før den første aftale er på plads i partnerskabet 'Sammen om skolen', ser Pernille Rosenkrantz-Theil store perspektiver for resten af efteråret.

Skolehistoriker: Flidskarakterer blev afskaffet i opgøret med den sorte skole

I 161 år fik danske elever flidskarakterer, men i 1975 blev de kastet på historiens mødding. Nu er de måske på vej tilbage i form af karakterer for arbejdsindsats. Folkeskolen.dk har bedt en historiker fortælle flidskarakterernes historie.

”Flittig Pernille” får ikke topkarakter

Flidskarakterer er spild af tid og vil øge presset på en i forvejen presset ungdom.

Kære minister – er du i sync med kommuner, skoleledere og ikke mindst lærere?

Lærer i spidsen for De Radikale for en dag

De Radikale havde onsdag en ny politisk leder - for en enkelt dag. Partiet havde opslået Sofie Carsten Nielsens job med kravet om, at stillingen skulle gå til en person, der vil give partiet inspiration til, hvordan man skaber en bedre folkeskole.

Alt for usikker eksamensbedømmelse

Censorernes bedømmelser ved folkeskolens skriftlige afgangsprøver i dansk er ikke pålidelige nok. Ph.d.-afhandling viser, at samme opgave kan blive bedømt vidt forskelligt. Forslag om bedre vejledning af censorer, bedømmelse af flere elevtekster eller flere censorer på opgaven er i spil til nye vurderingskriterier og prøvevejledning.

DPU-leder: Ministers fokus på flid er rigtig

Institutleder på DPU er slet ikke afvisende overfor Pernille Rosenkrantz-Theils ide om, at elevernes arbejdsindsats skal bedømmes. Men en decideret flidskarakter er ikke vejen frem, vurderer han. (overskriften rettet kl. 10.10, red.)

Flidskarakter? Sådan indgår elevens indsats i bedømmelsen i Norge og Finland

Undervisningsministeren fortæller, at inspirationen til forsøg med karakterer for arbejdsindsats blandt andet kommer fra Norge og Finland. Men ingen af de to lande har en egentlig flidskarakter. Folkeskolen.dk har kigget på nabolandenes karaktergivning.

von Oettingen gik i tysk skole med flidskarakter: Nej tak til en 'god karakter til idioterne'

Undervisningsministeren har ladet sig inspirere af bl.a. Tyskland til sit forslag om karakterer for arbejdsindsats. Men den tyskfødte dr. pæd. Alexander von Oettingen mener ikke, det hører hjemme i dansk skole, fortæller han i dette interview. Og så alligevel...

Karakterer for flid – ja hvorfor ikke?

Jeg kan forstå hvorfor folk ikke ønsker flere karakterer, men at man ikke vil tage dialogen og hjælpe vores undervisningsminister i den rigtige retning, uden at gå i selvsving, forstår jeg ikke!

Kære minister - er du i sync med kommuner, skoleledere og ikke mindst lærere?

I torsdags præsenterede undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, et forslag, som hun håber på at få vedtaget i Folketinget. Et forsøg med, at eleverne nu skal have en karakter for deres flid – altså elevernes arbejdsindsats skal nu bedømmes med en karakter.

Ministerens flidskarakterer får hård modtagelse: "Hvor pokker kom det fra? Hvem ønsker det?"

Hverken lærerne, elever eller forældrene ser nogen ide i, at eleverne fremover også skal have karakterer for deres arbejdsindsats, som undervisningsministeren foreslår.

Nu begynder forhandlingerne om et ny testsystem: Se her, hvad der forhandles om

I dag begynder de længe ventede forhandlinger om en erstatning for de nationale test. Op til forhandlingerne har partier og interesseorgansationer meldt sig med emner og forslag til forhandlingerne. Folkeskolen.dk forsøger her at give dig et overblik.

Samtale i stedet for tal?

Underrubrik

Præstationskulturen har overtaget skolen

Flere og flere elever mistrives i skolen, og det skyldes ikke mindst en forventning om, at de konstant skal præstere, skriver to pædagogiske forskere i en ny bog. Skolen skal blive bedre til at skabe frirum og give elever plads til at fejle, lyder deres råd.

Farvel til karakterræset

Gammelgaardsskolen i Aarhus har taget et opgør med præstationskulturen, og den karakterfri hverdag har gavnet elever både fagligt og trivselsmæssigt, siger lærerne. De glæder sig til at arbejde videre med det, de kalder ”en positiv fejlkultur” i det nye skoleår – også selv om det er mere tidskrævende end blot at lange et tal ud.

Minister vil indføre karakterer for elevernes arbejdsindsats

Pernille Rosenkrantz-Theil vil give elever i 8. og 9. klasse karakterer for deres arbejdsindsats og ikke kun faglige standpunkt. Hun vil nu forsøge at få de øvrige partier med på et treårigt forsøg med flidskarakter.

Karakterkrav koster samfundet 178 millioner om året

For at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne vil Enhedslisten fjerne karakterkravet. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser samtidig, at indførelsen af karakterkravet fra folkeskolen har medført store millionomkostninger.

Karakterskalaen har fortjent et nul

Det er sæson for at give årskarakterer. Jeg har cirka 100 elever på 8. årgang, som har haft deres ”karakter-debut” i dette skoleår, og jeg tror faktisk, at mange af dem har glædet sig til det. Det er dog et tilbagevendende problem, at en del elever har urealistiske forventninger til deres egne præstationer, samtidig med at de hverken forstår karakterskalaen eller den begrundelse, som læreren giver. Mange er godt tilfredse, men alt for mange bliver skuffede og kede af det, og oplever karakteren som et kæmpe nederlag.

Skriftlig dansk: Til afgangsprøve med sikkerhedsnet

I dag går 9.-klasserne til prøve i dansk skriftlig fremstilling. Men med de særlige coronaregler har de deres standpunktskarakter i ryggen. Det føles både som ekstra sikkerhed og et skub til at gøre det bedre, fortæller elever og lærer - "bare vi havde vidst det tidligere".

Før skriftlig eksamen

I næste uge går 9. klasse til skriftlig eksamen. Eleverne får i morgen at vide, hvad deres årskarakterer. Hensigten er at lette på elevernes skuldre, fordi bedste karakterer kommer til at gælde, så hvis årskarakteren er god, gør det ikke noget, hvis klappen går ned til eksamen.

Eksamensnyt: Den højeste karakter gælder

Hvis standpunktskarakteren er højere end prøvekarakteren, er det standpunktskarakteren, der gælder på eksamensbeviset. Sådan har partierne aftalt at justere aftalen fra februar om, hvordan prøverne skal afvikles oven på et skoleår med nedlukninger.

Ekspertgruppe: Begræns karakterergivningen i grundskolen

"Læring fremmes mere gennem glæde, motivation og feedback end med en karakter". Sådan skriver ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen i en kronik i Politiken. Ifølge gruppen bør man begrænse karaktergivningen mest muligt, især i grundskolen, for at undgå de negative effekter, karakterpresset kan medføre for eleverne.

Sådan løfter du bedst dine elever

Forskere har proppet næsten al den data, de kunne finde, ind i en computermodel for at få svar på, hvad der betyder mest for elevernes afgangskarakterer. Svaret er, at det ikke er det samme, der virker bedst for de fagligt svageste og stærkeste elever. Analysen viser dog, at alle elever har gavn af undervisningsdifferentiering.