ti. 5. feb. 2013 kl. 21:30

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

  • Børne- og undervisningsministeriet med Christine Antorini i spidsen har siden offentliggørelsen af Pirls og Timss brugt undersøgelserne til at slå på tromme for, at flere timer giver et bedre fagligt resultat. Stik imod hvad forskerne har fundet frem til.
    Børne- og undervisningsministeriet med Christine Antorini i spidsen har siden offentliggørelsen af Pirls og Timss brugt undersøgelserne til at slå på tromme for, at flere timer giver et bedre fagligt resultat. Stik imod hvad forskerne har fundet frem til.
Af: Esben Christensen

Systematisk misinformation er blevet for meget: Forskere afslører nu over for Folkeskolen, at de i mails og til møde med ministeriets topembedsmænd har fortalt, at ministeren tager fejl, når hun siger, at Pirls- og Timss-undersøgelserne viser sammenhæng mellem faglige resultater og antallet af timer.

Lærer eleverne mere, hvis de får flere lektioner?

Det spørgsmål blev afgørende, da det stod klart, at regeringen vil gennemføre en skolereform, hvor det faglige løft primært skal ske gennem flere timer. Udspillet til en skolereform blev offentliggjort den 4. december sidste år. En uge efter blev de store undersøgelser Pirls og Timss - der måler niveauet for 4.-klasse-elever i læsning, matematik og natur/teknik - offentliggjort. Forskningen viste stor fremgang for de danske skoleelever, som i læsning blandt andet blev placeret i top fem.

Men forskerne kom utilsigtet til samtidig at hamre en pæl gennem reformens grundidé - at flere timer er vejen til et bedre fagligt resultat.

I præsentationen af Timss står der (pointen gælder også for Pirls, der undersøger læsning):

»Det årlige fagspecifikke tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af Timss-scorerne i de to fag (matematik og natur/teknik - redaktionen), hverken set i internationalt perspektiv eller vurderet alene ud fra de danske data«.

I Institut for Uddannelse og Pædagogiks (DPU) pressemeddelelse var det skåret helt ud i pap:

»Undersøgelserne viser, at antallet af undervisningstimer ikke er afgørende for elevernes præstationer - hverken når det gælder læsning eller matematik og natur/teknik«.

De to store undersøgelser med resultater fra over 4.000 repræsentativt udvalgte danske 4.-klasse-elever - og hundredtusindvis af elever på verdensplan - kan altså ikke påvise nogen sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Et problem for regeringen, der netop havde ordineret flere timer til skolen.

Ministeriet for Børn og Undervisning reagerede med en pressemeddelelse samme dag:

»Fejlfortolkning af Timss og Pirls: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater«, hed overskriften. Ministeriet fortsatte: »To nye rapporter om danske elevers læsefærdigheder er blevet fejlfortolket i pressen. Timss-rapporten konkluderer, at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne«.

Det er denne pressemeddelelse, som har fået forskerne op i det røde felt.

Forskerne bag undersøgelserne, professor Peter Allerup (Timms) samt seniorforsker Jan Mejding (Pirls) og ph.d.-stipendiat Lousie Rønberg (Pirls), alle fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU), understreger, at det er ministeriet, som tager fejl. Det oplyste de allerede dengang til pressen.

Men nu afslører de, hvordan de også fremførte deres kritik meget direkte til ministeriet. Forskerne følte deres troværdighed beklikket. I en mail fra den 14. december skrev forskerne til en række topembedsmænd i ministeriet, at man ikke på baggrund af deres forskning kan konkludere, at flere timer »alt andet lige« giver bedre resultater.

»Det er desværre lidt pinligt, at fejlfortolkningen forekommer i ministeriet, der har adgang til den korrekte viden, og ikke i de medier, der har gengivet offentliggørelsen af de to rapporter«, skrev forskerne afslutningsvis.

Uforbeholden undskyldning

Den 19. december blev der holdt et møde for at diskutere uenighederne. Mødet foregik klokken 11 på afdelingschef Arne Eggerts kontor. Ud over forskerne Jan Mejding, Peter Allerup og Arne Eggert selv deltog Tine Bak, der er kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og Jørgen Søndergaard, formand for skolerådets formandskab.

Jan Mejding fortæller om mødet:

»Vi fik en uforbeholden undskyldning. De var meget, meget kede af, at det var endt på den måde. Det var ikke deres mening at afspore debatten. Selvfølgelig vidste de godt, at vi kendte til de tal, vi havde med at gøre«.

Forskerne foreslog, at ministeriet slettede pressemeddelelsen fra uvm.dk, men det blev afvist med begrundelsen, at det ville afspore diskussionen endnu mere.

Tidslinje

4. december: 


Regeringens reformudspil »Gør en god skole bedre«, hvor det står klart, at alle elever i skolen skal have flere timer, offentliggøres.

11. december:

Pirls og Timss præsenteres, og Ministeriet for Børn og Undervisning udsender pressemeddelelsen: »Fejlfortolkning af Timss og Pirls: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater«.

19. december:

Møde mellem topembedsmænd og forskere. Forskerne har den overbevisning, at de fik en uforbeholden undskyldning. Op til mødet er der en mailkorrespondance mellem forskerne og ministeriet, hvor ministeriets fejlslutninger bliver grundigt forklaret.

22. januar:

Christine Antorini genfremsætter de urigtige oplysninger fra pressemeddelelsen på et åbent samråd for børne- og undervisningsudvalget.

Misinformation på samråd

På et åbent samråd,der blev afholdt den 22. januar i børne- og undervisningsudvalget, gik det dog op for forskerne, at pressemeddelelsen stadig var på banen.

Samrådet var indkaldt af Merete Riisager (Liberal Alliance) og handlede om, hvorv

idt der er en beviselig sammenhæng mellem flere timer og et bedre fagligt resultat for eleverne.

På samrådet henviste Antorini blandt andet til nyheden på uvm.dk, og hun genfremsatte påstanden om, at flere timer giver et bedre resultat, men nu med den modifikation, at det skulle være flere timer af høj kvalitet.

Jan Mejding og Louise Rønberg, der overværede samrådet, var tydeligt pikerede over, at ministeren genfremsatte påstandene.

»Jeg går da helt klart ud fra, når vi har taget en snak med ministeriet og forklaret dem, hvordan tingene hænger sammen, og når de har undskyldt over for os og sagt, at det kan de sandelig godt forstå, og at det ikke var for at beklikke os på vores videnskabelighed, så går den besked videre i systemet - men jeg ved det ikke, jeg kender ikke kommandovejen. Jeg vil dog sige, at vi også har skrevet det til Lise Krogsgaard (ministerens særlige rådgiver - redaktionen)«, siger Jan Mejding.

Ingen kommentarer

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini afviser at kommentere på sagen. Gennem Lise Krogsgaard henviser ministeren til afdelingschef Arne Eggert.

Han har en helt anden erindring af mødet den 19. december end forskerne.

»Det billede, jeg har af mødet, er, at jeg sagde til dem, at det på ingen måde var intentionen fra ministeriets side at beklikke deres forskningsmæssige faglighed. Men det, der er vores ærinde, er at få et så nuanceret billede som muligt, blandt andet gennem det citat, som er i nyheden (på uvm.dk), og som ministeren gentager på samrådet. Altså at der er en sammenhæng mellem flere og bedre timer og et fagligt løft«, siger Arne Eggert.

Senere præciserer Arne Eggert dog, at pressemeddelelsen var anledning til mødet, men at det »faglige indhold« i den ikke blev diskuteret.

Her manipulerer Antorini


Forskerne bag rapporterne forklarer her, hvordan ministeren går galt i byen, når hun sammenkobler timetal og fagligt resultat:

»Vi citerer direkte fra Timss-rapporten«, sagde ministeren senest på det åbne samråd den 22. januar.

Her er det citat fra Timss, ministeren bruger til at konkludere, at »flere timer giver alt andet lige bedre resultater«:

»Despite the difficulties in studying its effects, instructional time remains a crucial resource in considering students' opportunity to learn. If everything else about schooling was equal and of high quality, more instructional time should result in increased student learning. For example, a recent study published by the London School of Economics used data from Pisa 2006 and from 10- and 13-year-olds in Israel to compare achievement estimates for the same students across curriculum subjects, and found that instructional time has a positive and significant effect on achievement« (Lavy, 2010).

Der er tale om et såkaldt working paper, og registreringen af timer er upræcis i forhold til Timss/Pirls. Den baserer sig på, hvad eleverne selv vurderer, at de har haft af timer i en typisk uge forud for undersøgelsen, grupperet i tre grupper: nul-fire timer, fire-seks timer og mere end seks timer. Lavy finder en positiv effekt af antallet af timer, som eleverne oplever det, og deres præstationer, men den øvrige forskning, der refereres i Lavys studie, viser ikke sammenhæng mellem timer og præstation alene.

I øvrigt er ordet »should« centralt: Det betyder, at øget tid af høj kvalitet burde give et bedre resultat, men det er ikke efterprøvet videnskabeligt.

Forskerne siger i øvrigt i deres gennemgang, at undersøgelserne ikke viser denne sammenhæng. Og at der deltager så mange forskellige lande med så forskellige timetal, at sammenhæng mellem timetal og elevernes resultat burde vise sig - hvis den altså findes.

På uvm.dk kan man stadig læse, at:

»To nye rapporter om danske elevers læsefærdigheder er blevet fejlfortolket i pressen. Timss-rapporten konkluderer, at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne«.

Forskerne fastholder, at der på mødet blev givet en undskyldning for indholdet i pressemeddelelsen.

Vil kræve redegørelse

Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører, Merete Riisager, der indkaldte til samrådet den 22. januar, er utilfreds med ministeriets dobbeltspil.

»Når ministerietdels vælger ikke at tage pressemeddelelsen af hjemmesiden, dels kun vælger at give en undskyldning bag lukkede døre, og når Antorini genfremsætter den forkerte udlægning af forskningsresultaterne den 22. januar, så er det dybt kritisabelt. Det her handler om rygraden i hele reformen«, siger Merete Riisager. Hun fortsætter:

»Vi skal kunne vide, også inden for uddannelse, hvad det er for noget fakta, vi taler om. Vi skal have tillid til ministeriet og til en minister, at de viderebringer den viden, de har, korrekt og ikke fifler med det. Der er tale om grundlæggende tillid til ministeriet og ministeren, der smuldrer, hvis ikke de får rettet op på det her«, siger Merete Riisager. Hun vil bede ministeren redegøre for forløbet i et ministerspørgsmål.

Om Pirls og Timss:

• Pirls - Progress in International Literacy Study - undersøger læsekompetencer.

• Undersøgelsen viste, at de danske elever var på en delt femteplads over verdens bedste læsere. En markant fremgang.

• Timss - Trends In International Mathematics and Science Study - undersøger matematik og natur/teknik.

• Undersøgelse viste fremgang siden 2007, og de danske elever lå over det globale gennemsnit.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ti. 5. feb. 2013 kl. 22:29 Zeki Laurent Sadic

lærer, IT-ansvarlig

Er vores undervisningsminister fundementalist?
Ifølge seniorforsker Hans S. Andersen er man fundementalist når man:

Har en tro der "ikke kan diskuteres" og når man i den offentlige debat "forkynder og propaganderer for sin opfattelse af samfundet og verden" samtidig med at man ikke "anerkender viden, dokum...

Vis hele teksten

Klag
on. 6. feb. 2013 kl. 08:38 Per Feldvoss Olsen

Guide

Misinformationens nihilistiske jedi logik/trick....
Endnu et begreb fra retorikkens våbenkammer, men hvad er problemet? Et tæppefald må gerne fører til en afsløring - men hvorfor også rive tæppet væk under fødderne på folk – lad den der selv er ren kaste den første sten?


Det interessante ved mi...


Vis hele teksten

Klag
on. 6. feb. 2013 kl. 10:56 Zeki Laurent Sadic

lærer, IT-ansvarlig

... men når vi først kommer til magten!
Der skal ikke herske tvivl om, at reformen er regeringens helt store satsning forløbig i 2013. Men hvis regeringens hovedargument for at indføre den smuldrer væk, står vi jo nok med et forløb der kommer til at minde om da de forsøgte at indføre betalingsringen. Jeg ... Vis hele teksten

Klag
on. 6. feb. 2013 kl. 15:17 Niels Christoffersen

Hvad Løkke sagde før valget, gennemfører Antorini efter valget.
Sådan er det bare.

Klag
on. 6. feb. 2013 kl. 15:28 Zeki Laurent Sadic

lærer, IT-ansvarlig

Før/efter
I forlængelse af ovenstående kommentar:

Før valget:

Tillid til lærerne, have to lærere i indskolingens klasser, flere ressourcer, et klasseloft på 24 og modstand mod tvungne heldagsskoler.

Efter valget:

Flere støttebørn i normalklassen, intet klasseloft, fæ...







Vis hele teksten

Klag
on. 6. feb. 2013 kl. 18:14 Niels Christoffersen

KL kan skam også ...
KL skriver på siden http://www.kl.dk/ImageVault/Images/...

”Forskning viser, at øget samvær mellem lærer og elev som anvendes til undervisning og dialog og feedback om elevens læringsmål er afgørende for undervisningen.” De angiver som kilde: Mads Hermandsen og ...

Vis hele teksten

Klag
on. 6. feb. 2013 kl. 18:25 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Folkeskolen som regeringens kanonføde
Jeg tillader mig hermed at henvise til min blog:

http://www.folkeskolen.dk/522453/fo...

Klag
fr. 8. feb. 2013 kl. 19:48 Per Feldvoss Olsen

Guide

Politiik=positivsme
http://videnskab.dk/kultur-samfund/... og http://www.folkeskolen.dk/522453/fo... do the math!

Klag
ma. 2. nov. 2015 kl. 21:00 Svend Kreiner

Politik er ikke positivisme
I følge positivismen er udsagn kun sande og meningsfulde, hvis de er empirisk verificerbare. Alt andet er metafysik.

Heraf følger at politik er metafysik, fordi politiske udsagn sjældent er verificerbare. Antorinis påstande om effekten af flere timer er et klassisk eksempel herpå.

Klag