Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

(6.971 følger) Se alle medlemmer

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.986 følger) Se alle medlemmer
Internationale undersøgelser
3   16

Timss: Pænt uden at være prangende

Danmark bevarer sin placering i den internationale undersøgelse af matematik og naturfag i 4. klasse, Timss. Og ligger mindre godt, når det gælder uro i klassen, lærernes oplevelse af deres arbejdsforhold og negativ social arv.

Nej, Pisa-resultaterne er ikke kommet. Det sker først på tirsdag. Men IEA - organisationen bag de første store internationale skoleundersøgelser - har sneget sig ind foran og offentliggjort resultaterne af Timss 2015, den internationale undersøgelse af skoleelevers præstationer i matematik og naturfag. Her testes hele skoleklasser, og man sammenligner, hvordan elever i 4. klasse klarer sig rundt omkring i omkring 50 forskellige lande, uden hensyn til, hvor gammel man er, når man går i 4. Danmark lå over gennemsnittet i Timss 2007, strøg markant fremad i Timss 2011 og bevarer sin nydelige placering den netop offentliggjorte Timss 2015. I matematik ligger Danmark sammen med blandt andre Finland, bedre end for eksempel Sverige og Canada, men langt bagud for lande som Singapore og Korea og også dårligere end Norge. I science, som jo i Danmark hedder natur/teknologi, ligger de danske elever noget lavere - på niveau med Canada, men efter både Sverige, Finland og Norge.

"I modsætning til Pisa er vi med Timss i stand til at pege på, hvad det er for faktorer i relation til eleverne, der påvirker præstationerne. Det kan Pisa faktisk kun gøre på landeniveau", forklarer leder af Timss i Danmark, professor Peter Allerup.

Artiklen fortsætter under banneret

Forældrenes betydning

Og nogle af de ting, han kan trække ud, er at tosprogede elever fortsat klarer sig dårligere end dansksprogede. Matematik-scoren for 'étsprogede' danskere er 543 Pisa-point og for tosprogede 515. Forskellen er endnu større i natur/teknologi, hvor de 'étsprogede' i gennemsnit har 531 point og de tosprogede 497. Drenge klarer sig en smule bedre end piger i begge fag, men forskellene er minimale i forhold til andre lande. Den negative sociale arv har relativt stor betydning for de danske elever - forældrenes indkomst og uddannelse forklarer fortsat cirka 13 procent af variationen i elevernes resultater. Det danske Timss-hold har denne gang lagt et ekstra hæfte på bordet hos de 3700 elever, den såkaldte Ekstra-Timss. Forskerne er langt fra færdige med at opgøre denne del, men blandt de foreløbige resultater er, at forældre til danske børn i 4. klasse er meget engagerede i deres børns skolegang.

"De spørger ind til deres børns skolegang, er meget interesserede og vil gerne hjælpe", fortæller Peter Allerup. Timss-eleverne har taget et spørgeskema med hjem til forældrene med tilbage i skole, og forskerne har fået svar fra 85 procent. Senere følger man op med kvalitative interview i hjemmet for at komme på sporet af, hvad det er for faktorer i hjemme-miljøet, som har betydning for, hvordan eleverne klarer sig.

Støj og Lov 409

På ét punkt er Danmark raslet ned ad de internationale ranglister siden 2011. Dengang svarede lærerne, at de havde gode arbejdsbetingelser - kun syv lande lå bedre end Danmark, hvad det angår. Men i mellemtiden har der som bekendt været en lockout og et lovindgreb, og danske lærere har fået mindre forberedelsestid. Nu er vi en situation, hvor der kun er seks lande i matematik-undersøgelsen og tre i natur/teknologi, hvor lærerne svarer mere negativt om deres arbejdsbetingelser. Cirka 30 procent af de danske elever bliver undervist af lærere, som oplever at have moderate til alvorlige problemer - det internationale gennemsnit er 20 procent. Ligesom i tidligere Timss-undersøgelser skiller danske lærere sig også ud ved, at undervisningen er meget individuel - lærerne underviser overværer stort set aldrig hinandens undervisning eller deler deres konkrete undervisningserfaringer.

Og så påvirkes de danske elevers præstationer tydeligt af støj og uro i timerne.  Der er flere lærere i Timss 2015 end i 2011, der føler sig begrænset af forstyrrende elever. Og der er en forskel på 33 point i elevernes præstationer på, om de går i en klasse, hvor lærerne 'slet ikke føler sig begrænset af forstyrrende elever' i forhold til en klasse, hvor læreren 'føler sig meget begrænset af forstyrrende elever'.

"Det er jo interessant, fordi det er en faktor, man faktisk kan gøre noget ved", siger Peter Allerup og fremhæver, at også denne Timss-undersøgelse viser, at flere timer i et fag ikke i sig selv gavner præstationerne. Korea, der ligger i top, har et meget lavt antal matematiktimer i 4. klasse, mens Portugal, der ligger nogenlunde på niveau med Danmark, har sat mange flere matematiktimer på skemaet end Danmark. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ