Debat

"Hvis ikke man vidste bedre, kunne man næsten tro, at det ikke altid kun er elevernes faglige præsentationer, lærerne tager højde for, når standpunktskaraktererne skal tildeles", skriver formanden for Danske Skoleelever.

Elevformand: Karaktergivning handler altså ikke om, at eleven rækker hånden for lidt op

Det er et problem, når lærere konsekvent vurderer tre elevgrupper lavere end deres afgangsprøvekarakterer, mener formanden for Danske Skoleelever.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Skoleåret lakker imod enden, men inden vi når helt dertil, skal tusindvis af elever landet over for første gang tage plads ved det grønne bord. På trods af at vi er et af de lande i Norden, der har flest afgangsprøver, så er det langt fra alle fag og discipliner, vi elever skal op i.

Ud af karakterbladets 19 karakterer, kommer over halvdelen fra de standpunktskarakterer, som eleverne tildeles mindst to gange om året i alle 19 faglige discipliner. Standpunktskaraktererne skal afspejle elevernes faglige præsentationer, og lærerne skal vurdere eleverne ud fra, hvad de ville kunne præstere til afgangsprøven.

Heldigvis har vi en masse kompetente lærere, så det burde ikke være noget at problem at vurdere eleverne, som hvis det havde været i en eksamenssituation.

Medmindre eleven er dreng, etnisk minoritet eller fra et hjem med kort uddannelsesbaggrund. En ny analyse fra Rockwool Fonden viser nemlig, at de tre elevgrupper konsekvent bliver vurderet lavere til deres standpunktskarakterer end til afgangsprøverne.

Ikke bare en enkelt smutter

Den letteste forklaring er vel, at nogle elever bare klarer sig bedre til afgangsprøverne end i den daglige undervisning. For nogle elever er netop den påstand virkeligheden. Men hvis ikke man vidste bedre, kunne man alligevel næsten tro, at det ikke altid kun er elevernes faglige præsentationer, lærerne tager højde for, når standpunktskaraktererne skal tildeles. At andre ting også spiller ind.

Det er ikke, fordi vi forventer perfektion. Både elever og lærere er bare mennesker, men dette her er langt mere alvorligt end bare en enkel smutter hist og her.

Vi ved, at vi som mennesker har en masse forudindtagede holdninger om hinanden, og ofte er de så indlejrede i os, at vi slet ikke lægger mærke til, hvor styrende de kan være for vores tanker om bestemte grupper af mennesker.

Vi ved godt, at det ikke er af ond vilje, at der bliver lavet fejlagtige vurderinger. Alligevel er det altså ikke noget nyt for os elever, at det ikke altid just er positive antagelser og forventninger, de tre elevgrupper bliver mødt af.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk