For/imod: Vi har sænket klasseloftet for første gang i 30 år – skal det længere ned? "Skal vi have et klasseloft på 24 elever i børnehaveklasserne?", det spørgsmål svarer rådmand Thomas Medom (SF) og borgmester Jakob Næsager (K) på. Thomas Medom Jakob Næsager
Jysk kommune indfører loft på 24 elever i de nye skoleklasser Som noget nyt må der over hele landet max være 26 elever i børnehaveklassen. Men i en jysk kommune er politikerne blevet enige om at sænke loftet endnu mere.
Så lille forskel gør det nye klasseloft i børnehaveklassen Fra i år må der som noget nyt maksimalt være 26 elever i hver børnehaveklasse. Mange kommuner har måttet oprette ekstra klasser, men et udtræk viser, at klasseloftet kun har betydning for en brøkdel af det samlede antal børnehaveklasser.
Børnehaveklasseleder: Færre elever i klassen gør stor forskel Camilla Krogh er børnehaveklasseleder på en ny skole, som vokser år for år. Så hun har oplevet, hvordan antallet børn i den nye klasse påvirker skolestarten.
Nu må der højst være 26 børn i børnehaveklassen – se om din kommune holder reglen I år bliver klasseloftet sænket til 26 elever i børnehaveklassen. En rundspørge viser, at de nye regler har ført til flere børnehaveklasser mange steder i landet.
Se danmarkskortet: Klasserne er skrumpet Mens der i medierne er fokus på store skoleklasser, er den gennemsnitlige folkeskoleklasse faktisk skrumpet en smule for femte år i træk. Men den økonomiske virkelighed kan presse udviklingen i retning af flere elever i klasserne.
Flertal på plads for at give flere børn lov at udskyde skolestarten Aftalen om at flere børn skal have mulighed for at starte senere i skole er tilbage i regeringens bud på en finanslov sammen med aftalen om maksimalt 26 elever i de yngste klasser.
Politisk flertal i København vil se på endnu lavere klasseloft På landsplan sænkes klasseloftet for de mindste elever fra næste år. I hovedstaden vil et politisk flertal undersøge mulighederne for at sænke loftet yderligere.
Officielt: Sænkelsen af klasseloftet i de mindste klasser udskydes med et år Regeringen slår nu fast, at sænkelsen af klasseloftet i de mindste klasser udskydes med et år, så sænkelsen først træder i kraft til sommer 2024.
Norsk minimumsnormering for lærere har betydet flere lærere på skoler i velstående kvarterer Den norske lærernormering, der blev indført i to tempi fra 2018, har haft størst effekt på skoler i velstående kvarterer i den tættest befolkede del af landet, fordi skoler i udsatte områder og i tyndt befolkede landsdele i forvejen levede op til normeringskravet, viser en evaluering.
Ministerens skoleregnemaskine skulle i luften før valget: Logik for perlehøns omsat til regneark Lige før valget gik Børne- og Undervisningsministeriet i luften med den regnemaskine, Pernille Rosenkrantz-Theil har drømt om, siden hun blev minister, og som skal vise den økonomiske effekt af investering i skolen – på den korte bane vel at mærke.
Børnehaveklasselederne glæder sig over sænket klasseloft Når de små nye poder starter i børnehaveklassen til sommer, får de hver maksimalt 25 klassekammerater. For i går nikkede forligskredsens partier ja til at sænke klasseloftet i 0.-2. klasse fra 28 til 26 elever. ”Det kan vi kun være glade for, selv om 26 stadig er for meget”, lyder det fra børnehaveklasseledernes formand.
Kritik fra Venstre: "Ikke så meget som en bøjet 25-øre til inklusion" Venstres Ellen Trane Nørby har ikke noget imod at sænke klasseloftet for de yngste klasser, men siger, at det svarer til at sætte et plaster på et åbent benbrud. "Det egentlige problem er inklusion, og det forbigår de røde partier i tavshed", siger hun.
Betyder størrelsen noget? I morges fyldte det hele programfladen på P4, men spørgsmålet er, om, størrelsen virkelig betyder så meget?
Skolelederne: Problemet med for store klasser er til at overse Det er positivt, at folkeskolen bliver prioriteret i en stram finanslov. Men pengene, der skal gå til at sænke klasseloftet, vil kun komme få skoler til gavn og kunne have været brugt bedre, mener skoleledernes formand.
DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til 125 millioner ekstra årlige kroner er et godt skridt på vejen mod at realisere anbefalingerne til en ny læreruddannelse, lyder det fra de lærerstuderende og DLF. Men der skal stadig findes penge i forhandlingerne, hvis praktikken skal styrkes. Lærerforeningen savner desuden penge til at løfte inklusionsopgaven.
Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser Læreruddannelsen får flere penge, klasseloftet sænkes i 0.-2. klasse – og så skal det være lettere for forældre at få udskudt deres barns skolestart. Sådan lyder hovedpunkterne på skoleområdet i den netop indgåede finanslov for næste år.
Lige nu: Politikere forhandler om lavere klasseloft og udsat skolestart Folkeskolen og læreruddannelsen er med på bordet i finanslovsforhandlingerne, der i disse dage nærmer sig deres afslutning på Christiansborg. Især to konkrete forslag fra SF om udskudt skolestart og lavere klasseloft er i spil.
Skole og forældre: Stigende utilfredshed med folkeskolen blandt især udskolingsforældre Hppige lærerskift, mange vikartimer, klassesammenlægninger, manglende undervisningsdifferentiering og for store klasser. Et stigende antal folkeskoleforældre er utilfredse, viser en rundspørge fra Skole og Forældre.
SF-krav til finansloven: Mere tid til den enkelte elev SF mener ikke, det er realistisk for lærerne at have nær kontakt med hver eneste elev, herunder dem med bekymrende fravær. Det skal afhjælpes med partiets finanslovskrav om 24 i klassen, to-lærer-ordning og løft af PPR.
Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.
Efter sommerferien må der max være 24 elever i nye klasser i Ringsted På folkeskolerne i Ringsted Kommune må der maksimalt være 24 elever i de nye børnehaveklasser efter sommerferien. Og skolerne får også flere midler til at lave undervisning med to voksne. Beslutningen er en del af årets budgetaftale i kommunen, hvor folkeskolerne samlet har fået tildelt ca. 10 millioner kroner ekstra om året.
Fjerde år i træk: Klassekvotienten i folkeskolen falder På Christiansborg har ønsket om færre elever i skoleklasserne været på dagsordenen mange gange de senere år, men lovgivning er det ikke blevet til. Alligevel falder det gennemsnitlige antal elever i hver klasse nu for fjerde år i træk.
DLF og KL vil have lærermillionerne uden Christiansborg-bindinger Danmarks Lærerforening og KL frygter, at Christiansborg vælger at sætte krav til, hvordan næste års milliontilskud til flere lærere konkret skal bruges. De to organisationer har derfor sendt en fælles opfordring til Christiansborg.
Skoleledere protesterer: Vi bryder ikke klasseloftet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet holder fast i, at 20 skoler bryder klasseloftet, selvom skolerne anfører, at de arbejder på tværs af årgange og derfor ikke passer ind i registrene. "Der er i de nævnte eksempler tale om, at eleverne ikke er inddelt i klasser fra skoleårets begyndelse, men i hold, der rummer hele årgangen, som bliver én stor klasse. Derfor overstiger elevtallet i klassen reglerne om maksimal klassestørrelse", skriver styrelsen i et svar til Skoleliv.
SF på vej med forslag om frihedsreform for folkeskolen Med et forslag om markant færre skoletimer og mindre klasser lægger SF-ordfører Jacob Mark op til ”et vildt efterår” på folkeskoleområdet. Det omfatter også et forslag om en ny frihedsreform, hvor Christiansborg ikke længere skal blande sig i det pædagogiske.
Helsingør: Skoleledere vil have større udskolingsklasser og spare fem millioner Børne- og uddannelsesudvalget i Helsingør skal senere onsdag tage stilling til, om klasseloftet i udskolingen skal hæves. Helsingør har et loft over klassekvotienten på 24 elever, men grundet et skolelederønske om mere fleksibilitet og det nuværende frafald til efterskoler, skal politikerne nu tage stilling til, om loftet skal hæves til 28 elever, der også er loftet jf. Folkeskoleloven. Hvis forslaget bliver vedtaget, kan det ifølge forvaltningen spare kommunen fem millioner kroner årligt.
Betydningen af klassens størrelse for specialelever sættes under lup Elever i specialundervisning går typisk i relativt små klasser, men om det er den mest effektive organisering for deres læring og trivsel, vil forsknings- og analysecentret Vive Campbell nu undersøge. Det sker gennem en kortlægning af international forskning på området.
Svagt fald i klassekvotienten i folkeskolen - se danmarkskortet For andet år i træk det gennemsnitlige antal elever i en dansk folkeskoleklasse faldet en smule. Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen var i 2019 21,4 elever per klasse - det samme som i 2013 og 2014. Se udviklingen i den enkelte kommune på Danmarks Statistiks kort nedenfor.
Minister indkalder KL til snak om "ikke så milde" værktøjer mod kommuner, der bryder loven Pernille Rosenkrantz-Theil er klar til at tage nye og hårdere metoder i brug for at få kommuner til at leve op til bl.a. bevægelseskravet og klasseloftet. Sådan lød det her til formiddag fra ministeren.
Klasserne i Horsens bliver større og større I Horsens Kommune er klassekvotienten steget fra 20,3 elever pr. klasse i 2017 til 22,4 elever i 2019. Skolechef Flemming Skaarup mener dog ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem større klasser og ringere fagligt udbytte. "Det er ikke en en-til-en-debat, hvornår klasserne er for store, for det hører også med til billedet, hvilke omkringliggende ressourcer der er til stede. For eksempel til at lave tolærerordninger. I sidste ende bør det være en vurdering på skolelederniveau", siger han til Horsens Folkeblad.
Jacob Mark vil sænke klassekvotienten I folkeskolen er antallet af børn, der går i klasse med 25 elever eller flere, steget med 54 procent siden 2009, skriver Politiken. Derfor vil SF nu stille forslag i forligskredsen om et klasseloft på 24 elever i folkeskolen. Jacob Mark foreslår, at man rullende indfører et lavere klasseloft, så man starter med de nye børnehaveklasser. Prisen vil være godt 200 millioner kroner om året per klassetrin, og pengene skal findes ved at gøre skoledagen en halv time kortere.
Antallet af ulovligt store klasser bliver ved med at skrumpe I en årrække viste tal år for år en stigning i antallet af ulovligt store skoleklasser. Sådan var det indtil 2017, hvor Danmarks Statistik opdagede, at tallene var fyldt med fejl. Siden er tallet blevet mindre og mindre.
Skydedøren gør forskellen på Ubberud Skole Ubberud Skole på Fyn har størrelsen til at have to klasser per årgang, men skolen vil hellere undervise hele årgangen sammen. Ikke i orden, mente Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – indtil de hørte om de faste pladser og skydedøren i klasselokalet.
Nye OECD-tal: Klassekvotienten stiger hurtigst i Danmark Den danske klassekvotient både i de yngste og de ældste klasser har nu passeret EU-gennemsnittet. Faktisk er Danmark det land i OECD, hvor klassekvotienten i de ældste klasser er steget mest siden 2005. Det fremgår af årets internationale temperaturmåling på skolen, Education at a Glance.
Fagbevægelsen går i dag til angreb mod Folketingets greb om kommunernes økonomi Loven, der bestemmer, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd, skal afskaffes. Sådan lyder det i dag fra en række faglige organisationer. Loven ødelægger velfærden, lyder kritikken fra foreningerne.
Enhedslisten: Folkeskolen har brug for en milliard-indsprøjtning For Enhedslistens undervisningsordfører siden 2015 Jakob Sølvhøj er det altafgørende, at et flertal på Christiansborg indser, at folkeskolen har brug for et markant økonomisk boost, efter at man reelt tog flere milliarder fra skolen ved at forlænge skoledagen i forbindelse med reformen.
For første gang siden 2009: Klassekvotienten er faldet en smule Der er blevet en lillebitte smule bedre plads i klasselokalerne i forhold til sidste skoleår. Men ser man ti år tilbage, har klassekvotienten i folkeskolen været støt stigende. Gå på opdagelse i klassestørrelsernes danmarkskort.
Forstå de kommunale sparetricks Når kommunerne skal hente markante økonomiske gevinster, er der ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh hovedsageligt to steder at hente pengene: ved at oprette større klasser og ved at overføre flere elever fra specialområdet til normalområdet.
Ekstra mange lærerfyringer i år 353 fyringer er allerede varslet i år, og Lærerforeningen frygter, at endnu flere lærere vil få den triste besked inden sommer. Siden 2008 er antallet af lærere i folkeskolen faldet otte ud af ti år.
Loft over antallet af elever i klassen Hvad er egentlig en passende klassestørrelse? Med andre ord, hvor mange elever kan man have i en klasse, så læreren både har tid til den enkelte elev og stadig kan have overblikket over klassens faglighed og trivsel, og funktion som samlende fællesskab. Kenneth Lindbirk Thomassen
Klassekvotienten er steget siden 2007 - se kortet Der er kommet flere elever i i klasserne siden 2007. I 2007 var den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan 20,2 elever per klasse. I 2018 var den på 21,7 elever per klasse. Læsø har den laveste klassekvotient med kun 15,3 elever per klasse, mens Vejle Kommune har en forventet gennemsnitlig klassekvotient på 25,5 elever, skriver tænketanken Cevea, som har lavet et kort over klassekvotienterne. Find din egen kommune via linket herunder.
Ny forskning i klassestørrelser siger ikke noget om danske forhold "Små klasser giver ikke fagligt dygtigere elever". Sådan præsenterer forskningsinstituttet Vive et nyt review af den internationale forskning. Reviewet ser imidlertid kun på normale og små klassestørrelser – ikke på effekten af at sidde 28 elever i klassen, som det er lovligt i Danmark.
Norge: Lærernormering har virket I Folkeskolen nr. 21 fortalte vi om 'lærernormen' i Norge, der fra i år har sat loft over antal elever per lærer - 16 elever per lærer i de små klasser og 22 i de store og fra næste år hhv. 15 og 21. Nu viser en frisk statistik, at normen har haft effekt - der har ikke været så få elever per lærer i Norge i de seneste ti år. "Dette viser, at lærernormen var et vigtig greb og et rigtigt greb", siger formand for Utdanningsforbundet Steffen Handal til utdanningsnytt.no
Da Norge fik en lærernormering Fra dette skoleårs start skal der være én lærer per 16 elever i de yngste klasser i alle norske folkeskoler og én per 22 i de ældste klasser – og næste år strammes normeringen til henholdsvis 15 og 21 elever per lærer. Men normering er ikke lig med klassekvotient.
Lærer siger op på grund af de dårlige forhold i folkeskolen "Jeg kan ikke længere se børnene i øjnene og bilde mig selv ind, at det er bedre, at jeg er der, end at jeg ikke er der. Med min tilstedeværelse godkender jeg de tilstande, som de skal gå i skole under. Og det kan jeg ikke", skriver lærer Pernille Kepler i sin opsigelse.
Pris for en pædagog i dansk og matematik i 1. og 2. klasse: 800 millioner Hvis diskussionen af, om man skal have pædagoger i klasserne skal foregå på et oplyst grundlag, må man vide, hvad det vil koste. Derfor har SF’s Jacob Mark spurgt ministeren og fået svar.
Riisager i samråd: Kommunerne kan selv sænke klasseloftet Dygtige uddannede lærere fremfor færre elever i klasserne. Sådan lød undervisningsminister Merete Riisagers bud på, hvordan hun ville prioritere, hvis hun pludselig fik mange penge til folkeskolen. Jacob Mark (SF) havde kaldt ministeren i samråd for at få hendes holdning til en lavere klassekvotient.
Riisager skal i samråd om mindre klassestørrelser Færre elever i klasserne er en overskudsforretning, lyder det i et Cevea-notat. Det har fået SF's Jacob Mark til at kalde undervisningsministeren til et samråd for at høre om analysen giver anledning til at overveje at ændre klasseloftet for folkeskoleklasser. Samrådet finder sted i morgen.
Tre kommuner får lov at bryde klasseloftet Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande får fra nytår lov til at se bort fra klasseloftet på 28 elever. Det er en del af et lovforslag om yderligere forsøgsmuligheder for de tre frikommuner. Ifølge Altinget er S, DF, V, LA, R, ALT og K enige om lovforslaget, mens SF og EL står udenfor og kalder det et spareforslag.
Hver fjerde skole i hovedstadsområdet bryder klasseloftet Ifølge folkeskoleloven må der maksimalt være 28 elever i en folkeskoleklasse. Det bliver dog ikke overholdt, og i hovedstadsområdet har 23 procent af skolerne flere end 28 elever i klasserne, skriver DR. Kommunerne kan vælge at give den enkelte skole dispensation fra reglerne, og det er altså sket 39 gange i københavnsområdet, at kommunerne har fået lov at proppe flere elever i klasserne. I Hvidovre startede i sommer børnehaveklasser med 30 elever.
Stort folketingsflertal imod at sænke klassestørrelserne Enhedslisten vil bruge 1,7 milliarder kroner på at sænke den maksimale klassekvotient fra 28 til 24 elever. Ingen andre partier bakker op om forslaget, der i går var til debat i folketingssalen.
Kommunalvalg: Elever bør sikres otte rettigheder Alle kandidater til kommunalvalget modtager i disse dage et brev fra fem organisationer i og omkring skolen. I brevet har organisationerne formuleret otte rettigheder, de mener, at elever i folkeskolen bør have.
Enhedslisten foreslår loft over klassekvotienten Stigningen i antallet af elever i klasserne er en betydelig forringelse af kvaliteten og undervisningsmiljøet i den danske folkeskole. Der er ganske enkelt for mange elever i klasserne. Det giver mindre tid til det enkelte barn, mere uro i klasserne og dårligere mulighed for at tilse det enkelte barns behov i undervisningen. Sådan lyder meldingen fra Enhedslisten, der i dag har fremsat forslag til folketingsbeslutning om et loft på max. 24 elever i en klasse.
Skolestart: Klassekvotienten i folkeskolen stiger igen Nye tal viser, at udviklingen med flere og flere elever i samme klasselokale fortsætter. Siden 2009 er der i gennemsnit kommet 7,5 procent flere elever i hver klasse. Se danmarkskort over klassekvotienterne kommune for kommune.
Fra 28 til 24: DLF til kamp mod mega-klasser Danmarks Lærerforening vil med kampagnen STOPfyldte klasser samlet underskrifter for et loft på maksimalt 24 elever pr. klasse.
Danmarks Statistik retter: Næsten ingen klasser med over 30 elever Antallet af klasser med over 30 elever er betydeligt lavere, end opgørelser fra Danmarks Statistik indtil nu har vist. Nedjusteringen skyldes forkerte indberetninger fra skolerne.
