Autisme-spektret
0   6

Fem procent af eleverne i autismeundersøgelse er helt uden skoletilbud

Skolevægring er et udbredt problem blandt elever med autisme. For nogle har det ført til, at de står helt uden skoletilbud. Det oplever fem procent af de forældre, som har besvaret årets trivselsundersøgelse fra autismeforeningen.

64 af de i alt 1.139 forældre, som har besvaret undersøgelsen, fortæller, at deres barn med autisme ikke længere har et skoletilbud. Det svarer til 5,6 procent af de elever, som optræder i undersøgelsen via forældrenes svar.

Artiklen fortsætter under banneret

52 af de 64 har intet skoletilbud, mens 12 går i hjemmeskole. Det er tal, som formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, ikke bryder sig om.

"Mange forældre til børn uden skolegang mister deres job, fordi de er nødt til at blive hjemme hos barnet. Når de ser deres barn svinde ind, tænker de, at de selv må undervise dem. De spørger typisk os til råds om, hvordan man laver hjemmeskole, men hvis børn med autisme skal have en uddannelse og et job, dur det ikke at isolere dem derhjemme. Problemet er, at det er enormt svært at få børn uden tilknytning til skolen tilbage i skole", siger Heidi Thamestrup.

Hun får ondt i maven, når vi nærmer os skolen

Det kan denne familie formentlig genkende:

"Han laver sit skolearbejde hjemme, som han skal, men det stresser ham meget, når bare vi taler om skolegang, så jeg tvivler på, at han nogensinde vil i skole igen", lyder det i en kommentar i undersøgelsen.

En anden skriver:

"Han nægter ikke at gå i skole. Faktisk vil han meget gerne i skole. Men han magter det ikke (i det mindste ikke de rammer, han har fået tilbudt indtil nu)".

Andre har kontante beskrivelser af deres børn: "Hun hader skolen", "svær skolefobi" og "hun får ondt i maven, når vi nærmer os skolen".

Der er også enkelte positive udmeldinger:

"Min dreng har altid været glad for skolen og glæder sig meget til at begynde igen efter sommerferien. Han skal i en baseklasse, hvor der kun er elever med autisme".

Ikke ubetinget let at lave hjemmeskole

En forælder, som har valgt at lave hjemmeskole, fortæller, at sønnen gik i en almen klasse, fordi han 'ikke var handicappet nok til at være i specialklasse'.

"Vi valgte at hjemmeundervise, inden han blev kørt helt ned psykisk. Selvskadende adfærd og depression var begyndt, før vi tog ham ud af skolen".

En anden skriver, at barnet opfatter alt skolerelateret meget negativt, men hjemmeskolen har gjort det bedre. En tredje er på linje:

"Han har fået ro ved ikke at skulle i skole".

Det er dog ikke ubetinget let at hjemmeundervise sit barn, påpeger en forælder.

"Uden skole ingen adgang til materialer, som alle andre har adgang til gennem skolen, for eksempel it, brætspil, gymnastikredskaber, materialer og lærebøger".

Nogle får en lærer hjem til sig

Andre fortæller, at deres børn får hjemmeundervisning af en lærer, men i et begrænset antal timer.

"Tre timer pr. uge i hjemmet (højeste niveau i fem år)", skriver en.

I en anden familie er der forsøgt hjemmeundervisning i tre omgange.

"To gange med unge vikarer, der ikke magtede opgaven. Er nu begyndt igen med tre gange en time/to gange halvanden time med lærerstuderende og klare regler (kræver, at mor eller far er hjemme)".

Et andet udsagn lyder:

"Hun får hjemmeundervisning af en kvindelig lærer, den samme de sidste fire måneder. De første to måneders hjemmeundervisning var med en anden lærer".

I en familie får sønnen hjemmeundervisning i en time to gange om ugen.

"Vi forsøger at få ham op på skolen i pausen, da han har det godt med sine kammerater - han vil dem, og de vil ham. Men det er i perioder rigtigt svært".

En forælder hæfter sig ved, at datterens alder svarer til 9. klasse, men i hjemmeundervisningen får hun undervisningsmaterialer svarende til 5. klasse.

Det står værst til i de ældste klasser

Af de 64 elever uden et skoletilbud burde næsten 11 procent gå i 7. klasse, og nøjagtig lige så mange hører til i 8. klasse. Højdespringeren er dog 9. årgang med over 14 procent, mens børnehaveklassen 'kun' repræsenterer 1,5 procent.

Børn uden skoletilbud

De 64 børn med autisme, som ikke har et skoletilbud, fordeler sig på disse klassetrin:

  • 0. klasse: 1
  • 1. klasse: 4
  • 2. klasse: 5
  • 3. klasse: 0
  • 4. klasse: 5
  • 5. klasse: 7
  • 6. klasse: 6
  • 7. klasse: 7
  • 8. klasse: 7
  • 9. klasse: 9
  • 10. klasse: 6
  • 11. klasse: 7

"Har ikke været i skole i fire år, men burde gå på 8. klassetrin", skriver en forælder i undersøgelsen.

En anden giver med sit svar et billede af, hvad skolevægring kan ende med.

"Man kan ikke kalde det skolevægring, da hun ikke har noget skoletilbud. Hun nægtede at komme på specialskolen efter 14 dage og har været uden skoletilbud i snart syv måneder", lyder det.

Andre forældre løfter sløret for, hvorfor deres børn ikke længere har et skoletilbud. For eksempel fortæller én, at sønnen havde et fint skoletilbud, men han blev væltet af angst, da kommunen satte et barn med ADHD ind i hans daglige taxi.

Et par stykker peger på, at deres børns skoler ikke havde nok viden om autisme til at kunne rumme deres børn, og en beskriver, at sønnen ikke magtede at deltage i ustrukturerede eller store aktiviteter i skolen og til sidst heller ikke i den almindelige klasseundervisning, mens en anden fremhæver, at skolens AKT-vejleder gør et kæmpe stykke arbejde, men elever med autisme bliver sat i en rum, de ikke magter at være i, "hvor end de gerne vil".

Forælderen beskriver dog ikke, hvad der er galt med rummet.

Manglende skolegang går ud over børnenes faglige niveau

Ikke overraskende går den manglende skolegang ud over børnenes faglige niveau.

"Med to år uden reel undervisning er min søn langt bagud rent fagligt", skriver en og suppleres af andre:

"Er ikke fagligt alderssvarende, da han ikke har været i skole i over et år".

"Har ikke været i skoletilbud i fire et halvt år, så vi kender ikke hans niveau".

"Var blandt de bedste i 6. klasse. Har ikke gået i skole i 7., 8. og 9. klasse".

"Han er dygtig til nogle fag og mindre dygtig til andre fag. Men jo mindre han går i skole, jo dårligere bliver han til det hele".

En forælder erkender åbent, at datterens faglige niveau er ukendt.

"Hun var godt med fagligt, da hun sidst gik i skole, men efter et år uden skole tænker jeg, at hun er på niveau med et lavere klassetrin. Jeg tænker, at hun sagtens kan komme op på et niveau, der passer til hendes alder og klassetrin, hvis der snart kommer et passende skoletilbud til hende".

Forældre har ikke overskud til at klage

Autismeforeningen spørger i undersøgelsen, om forældrene har klaget over deres barns nuværende skoletilbud. Det spørgsmål har 53 af de 64 med børn uden et skoletilbud svaret på. Over halvdelen af dem har ikke klaget.

Det kan måske undre, men som én skriver:

"… er i gang med at skrive en klage, men vi har næsten ikke overskud til at gøre det".

En har klaget til kommunalbestyrelsen, men fortæller ikke om udfaldet, mens en anden endnu ikke har fået svar fra skolelederen på sin klage over datterens specialklassetilbud. Imellem tiden har datteren fået tilbudt specialskole.

Nogle familier får hjælp af barnets skole

Et par stykker fortæller, at de har et fint samarbejde med barnets tidligere skole. For den ene familie holdt det dog hårdt med at nå sål langt.

"Vi havde store udfordringer med at få skolen til at se det samme som os, da vores dreng fungerede godt med kammerater og i klassen - bare ikke derhjemme. Det endte med, at han ikke ville i skole, blev ked af det og stresset og udadreagerende i hjemmet. Stadig ville man ikke se problemet - mor skulle klippe navlestrengen. Nu er han slet ikke i skole, han har det rigtigt svært, er dybt stresset og bliver nemt angst. Skolen er nu det samme sted som os og hjælper os det, den kan, indtil der er en afklaring".

En familie skriver, at den får så god hjælp som muligt fra skolen.

"Også med skolen, hvor han var tilknyttet specialklasse, havde vi et godt samarbejde, selv om vi ikke lykkedes med at få ham i skole", lyder kommentaren.

Med næsten 60 procent er der flest drenge, som ikke har et skoletilbud.

Du kan læse mere om autismeforeningens trivselsundersøgelse via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.186 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik