Autisme-spektret
2   11

Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme

Det går den forkerte vej med skolevægring blandt elever med autisme. Da autismeforeningen tog temperaturen på elevernes trivsel i 2017, kom 32 procent af dem ikke i skole i flere uger, måneder og år. I år er tallet steget til 35 procent, viser forældrenes svar.

Siden inklusionsloven trådte i kraft i 2012 har Landsforeningen Autisme spurgt forældre, hvordan deres børn med autisme trives i skolen. I år har 1.139 forældre bevaret undersøgelsen, og resultatet gentager tendensen fra de seneste år, nemlig at flere og flere autistiske børn bliver væk fra skole i længere perioder.

Artiklen fortsætter under banneret

I år drejer det sig om 35 procent af eleverne mod 32 procent i 2017. Værst står det til i almene klasser, specialklasser og på privatskoler, hvor 37 procent svarer, at deres barn ikke kommer i skole fra flere dage op til flere år.

På specialskoler siger 26 procent, at deres barn har skolevægring.

Uden hjælp udstødes børn med autisme fra fællesskabet

For børn med autisme bunder skolevægring ofte i, at de ikke kan få relationerne i skolen til at fungere. De har for eksempel problemer med at forstå det, andre siger, og med at tolke andres adfærd.

Skolevægring

Skolevægring eller skoleangst er, når børn vægrer sig for at gå i skole og bryder sammen, hvis forældrene insisterer på, at de skal afsted. Børnene kan hverken motiveres, fysisk flyttes eller trues til at tage i skole.

Landsforeningen Autisme

"Børnene har brug for hjælp til at skabe kontakt til andre børn. Ellers udstødes de fra fællesskabet, isolerer sig og bliver ensomme", siger Heidi Thamestrup.

Når flere har fået skolevægring, er det udtryk for, at børnene har overkompenseret for længe, tilføjer hun. For pludselig kan de ikke længere klare at gå i skole.

Vi har forældre, som søger om støtte til deres barn, og det bakker klasselæreren op om, men i det øjeblik der skal betales, kan det ikke lade sig gøre", siger landsformanden.

Mest kede af det i almenskolen og i specialklasser

Børn med autisme er generelt kede af skolen. 41 procent af forældrene siger således, at deres barn er negativ over og ked af skolen. Kun 36 procent er positive, mens 23 procent er neutrale.

Det gælder især børn med autisme i almenskolen, specialklasser og privatskoler. Her svarer tæt på halvdelen, 49 procent, at deres barn er ked af skolen, og kun 28 procent er glade.

Hvordan opfatter dit barn sin skolegang

Almenskole inklusive specialklasser:

  • 28 (33) procent er positiv stemt.
  • 49 (43) procent er kede af skolen.
  • 23 (24) procent forholder sig neutralt.

Specialskole:

  • 53 (52) procent er positiv stemt.
  • 25 (26) procent er kede af skolen.
  • 22 (22) procent forholder sig neutralt.

Tallene i parentes angiver procentdelen i 2017.

På specialskoler ser det markant anderledes ud. Her er 25 procent af børnene er negative over deres skoledag, mens over halvdelen, 53 procent, er glade for skolen.

Heidi Thamestrup forklarer forskellen på specialskoler og specialklasser på almenskoler med disse ord:

"Vi har forældre, som er lykkelige over, at deres barn endelig må komme i en specialklasse på almenskolen. I hvert fald til at begynde med, for mange oplever, at specialklasserne ikke bliver prioriteret. Eleverne sidder ofte i lokaler, som ikke egner sig til undervisning, skolerne blander flere handicapgrupper med hinanden, og personalet har ikke nok viden om autisme", siger Heidi Thamestrup.

Dårlig trivsel har store konsekvenser for børnene

I folkeskolen er der sket en tydelig stigning i antallet af børn, der er kede af skolen, i forhold til samme undersøgelse i 2017. Dengang var 43 procent af børnene negative mod de 49 procent i dag.

Den dårlige trivsel har store konsekvenser for børnene. Flere forældre oplever, at deres børn får mavesmerter, kvalme, stress, angst og selvskadende adfærd. Når deres trivselsbarometer er helt i bund, stopper de med at gå i skole.

Det er tydeligt i flere af kommentarerne.

"Hun har givet op. Har ikke lyst til at komme i skole. Har lyst til at skrige af sine lærere og slå på dem i klassen, som er træls ved hende", skriver en mor til en 14-årig pige.

Og en anden:

"Mit barn er indlagt på børnepsyk på grund af stress og angst. Vi ved nu, at hun har kæmpet for længe med at prøve at følge med i skolen og passe ind. Opdagede for sent, hvor hårdt hun har kæmpet. Hun virkede glad for skolen", lyder det fra en mor til en pige på 11 år.'

Børnene har brug for lærere med tid til relationer

Hvis situationen skal ændres, skal kommunerne investere i skolerne, så lærerne får meget mere tid, til at skabe gode relationer til det enkelte barn, mener autismeforeningen. Desuden skal børn med autisme og svære sanseforstyrrelser ikke forholde sig til 30 andre børn. De har brug for oaser, hvor de kan sidde i fred, når det bliver for svært at være en del af skolens sociale multirum.

Bag om undersøgelsen

Undersøgelsens data er indsamlet elektronisk via Landsforeningen Autismes hjemmeside og foreningens side på Facebook:

  • 1.139 forældre til børn mellem fem og 18 år med en autismediagnose har besvaret undersøgelsen.
  • I undersøgelsen er 87 procent af børnene mellem syv og 15 år.
  • 23 procent går i specialklasse på en folkeskole.
  • 32 procent går i almen klasse på en folkeskole.
  • 33 procent går på specialskole.
  • 5 procent går på privatskole.
  • 1 procent går på efterskole.
  • Størstedelen af eleverne ligger indenfor de tre mest typiske autisme-diagnoser. 85 procent har infantil autisme, Aspergers syndrom eller atypisk autisme.

"Når inklusionen går godt for et barn med autisme, skyldes det ofte, at barnet møder en ildsjæl, som har sat sig ind i, hvad autisme er, og som gør en lille smule ekstra for at danne relationer med barnet. Der skal ikke så meget til for, at barnet føler sig anerkendt. Det kan være et 'jeg glæder mig, til vi skal være sammen i morgen - så skal vi regne det der svære matematikstykke ud'. Men det kan være svært at nå for en lærer med mange elever i klassen", siger Heidi Thamestrup.

Endnu har ingen villet støtte et forebyggelsesprojekt

Landsformanden tvivler på, at kommunerne vil foretage de nødvendige investeringer. Tværtimod ser hun en tendens til, at de i stedet for at se på rammerne i skolen giver forældrene skylden for, at børnene ikke kommer i skole.

Sidste år lykkedes det dog autismeforeningen at samle fem kommuner til et pilotprojekt om, hvordan man kan forebygge skolevægring blandt elever med autisme. Projektet skulle tage udgangspunkt i, at fagpersoner skal have specifik viden om elever med autisme, og at der er brug for at anlægge et socialt syn på, hvordan man i samarbejde med familien kan skabe velfungerende, inkluderende læringsmiljøer for eleverne.

Vejle hårdt ramt af skolevægring

Elever i Vejles specialtilbud er hårdt ramt af skolevægring sammenlignet med landsgennemsnittet. Det viser et dataudtræk, som Fredericia Dagblad har fået lavet af autismeforeningens undersøgelse.

Mens landstallet viser, at 35 procent af børnene i undersøgelsen lider af skolevægring, ligger tallet i Vejle på 47 procent.

"Det er mange børn, det drejer sig om. Og skolevægring påvirker jo ikke kun barnet, men hele familiens trivsel", siger formand for Handicaprådet Peter Skov Jørgensen til avisen.

Desuden viser undersøgelsen, at kun 23 procent af børnene i Vejle ser venner fra skolen i fritiden. På landsplan er tallet 43 procent. Derudover oplever 71 procent af forældrene, at deres barn stresser i skolen og afreagerer, når det kommer hjem. Her er tallet på landsplan 68 procent.

Formand for børne- og familieudvalget Torben Elsig-Pedersen (R) anser også tallene for at være høje og vil undersøge dem nærmere i forbindelse med, at kommunen skal til at se på, hvordan dens specialtilbud fungerer.

Det skulle munde ud i en forebyggelsesguide, men endnu er det ikke lykkedes, at få nogle til at bevilge penge til pilotprojektet.

"Som forening lever vi af tips- og lottemidler og midler fra satspuljen, men selv om vi har søgt to gange, er vi ikke blevet trukket ud. Vi har ikke skrinlagt projektet og søger fortsat penge til det, for når vi kan få fem kommuner til at deltage, giver det en tro på projektet", siger Heidi Thamestrup.  

Markant forskel i skoleformernes viden om autisme

Når der er forskel på, hvordan elever med autisme trives i folkeskoler og op specialskoler, kan det hænge sammen med, at der også er forskel på, hvor meget de to skoleformer kender til autisme.

Mens syv ud af ti forældre til børn i folkeskolen eller på privatskole oplever, at der mangler viden om autisme blandt lærere og ledelse, er det kun hver fjerde med børn på en specialskole.

Vennernes 'ses' online

Venskaber og sociale relationer er svært for børn med autisme. Inklusionsundersøgelsen viser:

  • at 43 procent 'ser' kammerater udenfor skoletiden
  • at 57 procent ikke ser venner i fritiden.

Mange af de 43 procent har deres venskaber gennem sociale medier, Skype og online-spil. Forældre beskriver, at det kun er online, deres barn 'ses' med vennerne derhjemme.

"Der er stadig markant forskel på den faglige og specialiserede viden, som de har i folkeskolen og på specialskoler. Autisme er en kompleks neurologisk udviklingsforstyrrelse, og det kræver viden for at sikre de rette rammer og støtte til eleverne", skriver autismeforeningen i undersøgelsen.

Alligevel fortæller mange forældre, at de møder gode lærere og pædagoger i alle skoletilbud.

"Der er umiddelbart ikke nok viden om autisme, men jeg oplever stor vilje hos lærerne og pædagogerne til at undersøge og sætte sig ind i det og lytte til os forældre," skriver en far til dreng på syv år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.189 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik