Ingen kender omfanget af skolevægring blandt elever med ADHD og autisme, men Landsforeningen Autisme har med sine årlige undersøgelser af problematikken vist, at to ud af tre forældre til børn med autisme har oplevet, at deres barn nægter at gå i skole, fordi barnet ikke får den nødvendige støtte.

Rigtig mange elever med autsime er kede af at gå i skole

I en ny rapport efterlyser Institut for Menneskerettigheder regler, som sikrer elever og forældre rettigheder. Instituttet mener blandt andet, at skolelederens rolle som myndighed skal gøres klar, at forældrene skal sikres adgang til at klage over skolens tilbud, og at ventetiden i sagerne skal kortes ned.

Juraen halter omkring inkluderede elever med skolevægring

Åbenlyst at mange kommuner ikke lever op til deres forpligtelse

Det følger Enhedslistens undervisnings- og handicapordfører Jakob Sølvhøj op på. Han vil spørge undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvad hun vil gøre for at få kommunerne til at give elever med autisme de tilbud, de har brug for.

"Det er åbenlyst, at mange kommuner ikke lever op til deres forpligtelse overfor børn med autisme. Problemet er gennem flere år blevet påpeget af mange forældre og af Landsforeningen Autisme, og når kommunerne ikke retter op på forholdene, må det være ministerens ansvar at skærpe kravene til dem", siger Jakob Sølvhøj.

Der må sikres en langt hurtigere udredning af skolebørnenes situation, mener han.

"Som jeg forstår det, tager det meget lang tid at udrede børnene. Derfor ender de tilsyneladende i almenklasser, fordi de ikke er blevet udret tidligt nok til at kunne komme i specialklasse".

Klagenævnet har forbløffende få sager

Også forældrene klageadgang må forbedres, foreslår Jakob Sølvhøj.

"Muligheden for at klage skal være mere synlig, og måske skal den også forbedres. Når jeg løber ned over tallene i årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning, er der forbløffende få sager, og det er langt fra kun forældre til børn med autisme, som benytter sig af klagenævnet. Der må være noget galt, når forældre på den ene side ikke kan få deres børn i skole og på den anden side ikke klager over skolens tilbud", siger Jakob Sølvhøj.

Sager om elever med autisme uden skolegang lander på klagenævnets bord

Det er dog ikke nok at styrke eleverne og forældrenes retskrav på den nødvendige støtte. Der må også rettes op på folkeskolens økonomiske situation.

"Skolernes økonomi er presset helt bund, og kommunerne må derfor tilføres flere statslige midler til at løse opgaven", siger Jakob Sølvhøj.

For lidt fokus på de mest udsatte børn efter inklusion og reform

Undervisningsminister Merete Riisager mener ikke, at økonomien må overskygge, at det er skolens lovmæssige pligt at hjælpe børn med særlige behov.

"Alle har ret til undervisning, og skolen skal registrere fravær og reagere, hvis der er fravær over en længere periode. I Danmark har vi jo undervisningspligt, men ikke skolepligt, så der skal stilles et tilbud om undervisning til rådighed", siger Merete Riisager til dagbladet Information.

Kortlægning: Skolevægring blandt elever med autisme skal bekæmpes i samarbejde

Undervisningsministeren er dog enig i, at der har været for lidt fokus på de mest udsatte børn i skolen efter inklusion og skolereform.

"Et velfærdssamfund skal også tage hånd om de mest udsatte, så derfor nytter det ikke noget, at vi har så lidt viden om dem. Uden den viden kan de brede indsatser for flertallet af skolebørn komme til at skygge for indsatsen for de allermest udsatte som for eksempel børn med handicap", siger Merete Riisager.

Mor tll autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

Hun ønsker ikke at svare på, om rettighederne for børn med særlige behov er godt nok sikret, før omfanget og årsagerne til skolefraværet er ordentlig undersøgt.

Jakob Sølvhøj vil i første omgang stille sine spørgsmål til ministeren i folketingssalen