"Min anke er, at anbefalingerne tager udgangspunkt i, at skoler og kommuner ved, hvad de har med at gøre, og at de vil barnet det bedste. Men kommunerne mangler vilje til at investere, og de mangler viden og indsigt i, hvad autisme er", siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.
Anbefalinger om skolevægringer løser næppe problemet
Det er fine forslag, som Institut for Menneskerettigheder har til, hvordan man undgår skolevægring blandt inkluderede elever. Det mener foreningerne for ADHD og autisme. Men anbefalingerne kan næppe løse problemet. Især autismeforeningen er skeptisk.
"Jeg er sikker på, at anbefalingerne vil føre til væsentlige forbedringer. Det vil kræve omstruktureringer, nye arbejdsmåder og præciseringer i lovgivningen, men det er dejligt, at instituttet har lavet en analyse af lovgivningen omkring skolen", siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.
Instituttets anbefalinger
Tidlig identifikation skal sikres
At Undervisningsministeriet udarbejder nationale retningslinjerfor tidlig identifikation af risiko for skolevægring, således atskolevægring forebygges og så vidt muligt ikke opstår.
At Undervisningsministeriet ændrer reglerne for registrering affravær, så det sikres, at der på nationalt og kommunalt niveau samtpå den enkelte skole er tilgængelig data om fravær på grund afskolevægring - det kunne eksempelvis være systematisk fravær ibestemte fag eller fravær som følge af, at barnet ikke vil iskole.
Retten til sygeundervisning skal præciseres
At Undervisningsministeriet skærper pligten til at iværksættesygeundervisning, således at det klart fremgår, at ingen børn måvære uden undervisning i mere end tre uger, hvis den manglendeundervisning skyldes, at barnet ikke magter at gå i skole.
At Undervisningsministeriet sikrer, at sygeundervisning somudgangspunkt foretages af en af barnets egne undervisere.
At der sikres klageadgang i forhold til afgørelser om afslag påiværksættelse af sygeundervisning.
Skolelederens rolle som myndighed skal gøres klar, ogklageadgang skal sikres
At bagatelgrænsen, der gælder for klageretten efterfolkeskoleloven, afskaffes, så der sikres en simpel og tilgængeligklageadgang over skolelederens afgørelser.
Ventetiden skal nedbringes
At kommunerne forpligtes til at fastsætte vejledendesagsbehandlingsfrister på skoleområdet i lighed med det socialeområde, således at døde perioder under undersøgelsen af barnets sagundgås.
Sektoransvarlighedsprincippet må ikke hindre støtte tilfamilierne
At sektoransvarlighedsprincippet præciseres i serviceloven,således at det klart fremgår, at der ikke kan gives afslag påstøtte under henvisning til dette princip, hvis den nødvendigestøtte ikke rent faktisk ydes af den anden sektor, som bæreransvaret efter sektoransvarlighedsprincippet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I mandags præsenterede Institut for Menneskerettigheder fem anbefalinger til, hvordan man kan undgå, at inkluderede elever med ADHD eller autisme udvikler massivt fravær, fordi skolens undervisningsmiljø ikke tager tilstrækkeligt hensyn til deres kognitive funktionsnedsættelse.
For eksempel kan man tilføje en kategori i fraværsbekendtgørelsen til elever, som har fravær, fordi de ikke magter skoledagen. En mere præcis beskrivelse af årsagen til skolevægring vil gøre det lettere for skolerne at sætte tidligt ind, mener instituttet. For eksempel hvis der er et mønster i, at eleven bliver væk fra bestemte fag eller på bestemte dage.
Dejligt med en analyse af lovgivningen omkring skolen
Både ADHD- foreningen og autismeforeningen er glade for anbefalingerne, men de er ikke enige om, hvor meget de kommer til at batte, hvis de bliver indført.
Annonce:
"Selv om man ændrer reglerne på en række områder, vil der stadig være elever med skolevægring, for der kan være mange årsager til, at børn ikke vil i skole. Men jeg er sikker på, at anbefalingerne vil føre til væsentlige forbedringer. Det vil kræve omstruktureringer, nye arbejdsmåder og præciseringer i lovgivningen, men det er dejligt, at instituttet har lavet en analyse af lovgivningen omkring skolen. Det bliver et godt redskab for os", siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.
Kommuner mangler både viden og vilje til at investere
Formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup er mere skeptisk.
"Instituttets rapport beskriver problemet, og anbefalingerne er fine. Min anke er, at de tager udgangspunkt i, at skoler og kommuner ved, hvad de har med at gøre, og at de vil barnet det bedste, men kommunerne mangler vilje til at investere, og de mangler viden og indsigt i, hvad autisme er. Så længe man ikke gør noget ved det, kan man anbefale hvad som helst".
Det er ikke, fordi kommunerne ikke kender til skolevægring, tilføjer Heidi Thamestrup.
"Problemet begyndte med inklusionsloven i 2012, så kommunerne har kendt til det i årevis. Derfor har jeg svært ved at tro, at anbefalingerne vil betyde det store. Men jeg er glad for, at Institut for Menneskerettigheder tager sagen op, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at anbefalingerne bliver til virkelighed".
Koordineret indsats vil afkorte ventetider
Annonce:
I ADHD-foreningen hæfter Camilla Lydiksen sig især ved anbefalingerne om tidligt at identificere elever, som er i fare for massiv skolevægring, og om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
"Hvis man sætter tidligt ind, slipper man for at tale om problemet med, at elever ikke får sygeundervisning trods et langt fravær. Det er altafgørende med en tidlig indsats, og det lykkes skolerne ikke med, siden disse sager opstår. Og når en sag først er opstået, er der ventetid alle vegne. Fra den første bekymring kan det let gå tre, fire, fem år, før man sætter ind med et relevant tilbud, fordi både børnehaven og skolen prøver selv, og så skal man igennem PPR og egen læge. Det vil være godt med en mere koordineret indsats, for det er svært for en elev at vende tilbage til skolen efter langs tids fravær. Så har eleven både mistet skoletid og klassekammerater", siger direktøren.
Uacceptabelt at et større antal elever ikke kommer i skole
Både lærere og skoleledere ved, det er bedst med en tidlig indsats, så når det ikke sker, skyldes det ikke manglende viden, men manglende ressourcer og nødvendige kompetencer.
Annonce:
"Vi er også nødt til at tale inklusion ind i problematikken omkring skolevægring. Kommunerne har både flyttet elever fra specialområdet til almenundervisningen, og de fastholder elever i almenområdet, selv om der er risiko for, at de mistrives, når de ikke får den støtte, de har behov for", siger Camilla Lydiksen.
Det er på ingen måde acceptabelt, at et større antal børn ikke kommer i skole, understreger hun.
"Vi skal væk fra den misforståede omsorg, hvor voksne siger til barnet, at det er ok, at han bliver hjemme fra skole i morgen, fordi han har det svært. Vi er nødt til at se på, hvorfor skolevægring opstår, og hvad der skal til for, at eleven kan blive en del af klassens fællesskab", siger hun.
Det vil batte at lade en uvildig instans stå for visiteringen
Hvis man vil foretage en ændring, som batter, skal man fjerne visiteringen fra kommunerne og overlade det til en uvildig instans at vurdere, om en elev skal gå i almen skole eller i et specialtilbud. Det mener autismeforeningens formand.
"Skoleledere ved ikke, hvor gennemgribende et mentalt handicap autisme er, og PPR udfører sine opgaver efter kommunens anvisninger. Derfor skal vi have uafhængige eksperter til at stå for visiteringen", siger Heidi Thamestrup.
Hun leger med den tanke, at opgaven kan overlades til VISO, som rådgiver om specialundervisning.
"Skolerne har også elever med andre udfordringer end autisme, og vi kan ikke forlange at lærere og skoleledere skal være eksperter i alt", siger Heidi Thamestrup.
