Inklusion
0   7

Anbefalinger om skolevægringer løser næppe problemet

Det er fine forslag, som Institut for Menneskerettigheder har til, hvordan man undgår skolevægring blandt inkluderede elever. Det mener foreningerne for ADHD og autisme. Men anbefalingerne kan næppe løse problemet. Især autismeforeningen er skeptisk.

I mandags præsenterede Institut for Menneskerettigheder fem anbefalinger til, hvordan man kan undgå, at inkluderede elever med ADHD eller autisme udvikler massivt fravær, fordi skolens undervisningsmiljø ikke tager tilstrækkeligt hensyn til deres kognitive funktionsnedsættelse.

For eksempel kan man tilføje en kategori i fraværsbekendtgørelsen til elever, som har fravær, fordi de ikke magter skoledagen. En mere præcis beskrivelse af årsagen til skolevægring vil gøre det lettere for skolerne at sætte tidligt ind, mener instituttet. For eksempel hvis der er et mønster i, at eleven bliver væk fra bestemte fag eller på bestemte dage.

Artiklen fortsætter under banneret

Dejligt med en analyse af lovgivningen omkring skolen

Både ADHD- foreningen og autismeforeningen er glade for anbefalingerne, men de er ikke enige om, hvor meget de kommer til at batte, hvis de bliver indført.

Instituttets anbefalinger

Tidlig identifikation skal sikres

  • At Undervisningsministeriet udarbejder nationale retningslinjer for tidlig identifikation af risiko for skolevægring, således at skolevægring forebygges og så vidt muligt ikke opstår.
  • At Undervisningsministeriet ændrer reglerne for registrering af fravær, så det sikres, at der på nationalt og kommunalt niveau samt på den enkelte skole er tilgængelig data om fravær på grund af skolevægring - det kunne eksempelvis være systematisk fravær i bestemte fag eller fravær som følge af, at barnet ikke vil i skole.

Retten til sygeundervisning skal præciseres

  • At Undervisningsministeriet skærper pligten til at iværksætte sygeundervisning, således at det klart fremgår, at ingen børn må være uden undervisning i mere end tre uger, hvis den manglende undervisning skyldes, at barnet ikke magter at gå i skole.
  • At Undervisningsministeriet sikrer, at sygeundervisning som udgangspunkt foretages af en af barnets egne undervisere.
  • At der sikres klageadgang i forhold til afgørelser om afslag på iværksættelse af sygeundervisning.

Skolelederens rolle som myndighed skal gøres klar, og klageadgang skal sikres

  • At bagatelgrænsen, der gælder for klageretten efter folkeskoleloven, afskaffes, så der sikres en simpel og tilgængelig klageadgang over skolelederens afgørelser.

Ventetiden skal nedbringes

  • At kommunerne forpligtes til at fastsætte vejledende sagsbehandlingsfrister på skoleområdet i lighed med det sociale område, således at døde perioder under undersøgelsen af barnets sag undgås.

Sektoransvarlighedsprincippet må ikke hindre støtte til familierne

  • At sektoransvarlighedsprincippet præciseres i serviceloven, således at det klart fremgår, at der ikke kan gives afslag på støtte under henvisning til dette princip, hvis den nødvendige støtte ikke rent faktisk ydes af den anden sektor, som bærer ansvaret efter sektoransvarlighedsprincippet.

"Selv om man ændrer reglerne på en række områder, vil der stadig være elever med skolevægring, for der kan være mange årsager til, at børn ikke vil i skole. Men jeg er sikker på, at anbefalingerne vil føre til væsentlige forbedringer. Det vil kræve omstruktureringer, nye arbejdsmåder og præciseringer i lovgivningen, men det er dejligt, at instituttet har lavet en analyse af lovgivningen omkring skolen. Det bliver et godt redskab for os", siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.

Kommuner mangler både viden og vilje til at investere

Formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup er mere skeptisk.

"Instituttets rapport beskriver problemet, og anbefalingerne er fine. Min anke er, at de tager udgangspunkt i, at skoler og kommuner ved, hvad de har med at gøre, og at de vil barnet det bedste, men kommunerne mangler vilje til at investere, og de mangler viden og indsigt i, hvad autisme er. Så længe man ikke gør noget ved det, kan man anbefale hvad som helst".

Det er ikke, fordi kommunerne ikke kender til skolevægring, tilføjer Heidi Thamestrup.

"Problemet begyndte med inklusionsloven i 2012, så kommunerne har kendt til det i årevis. Derfor har jeg svært ved at tro, at anbefalingerne vil betyde det store. Men jeg er glad for, at Institut for Menneskerettigheder tager sagen op, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at anbefalingerne bliver til virkelighed".

Koordineret indsats vil afkorte ventetider

I ADHD-foreningen hæfter Camilla Lydiksen sig især ved anbefalingerne om tidligt at identificere elever, som er i fare for massiv skolevægring, og om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

"Hvis man sætter tidligt ind, slipper man for at tale om problemet med, at elever ikke får sygeundervisning trods et langt fravær. Det er altafgørende med en tidlig indsats, og det lykkes skolerne ikke med, siden disse sager opstår. Og når en sag først er opstået, er der ventetid alle vegne. Fra den første bekymring kan det let gå tre, fire, fem år, før man sætter ind med et relevant tilbud, fordi både børnehaven og skolen prøver selv, og så skal man igennem PPR og egen læge. Det vil være godt med en mere koordineret indsats, for det er svært for en elev at vende tilbage til skolen efter langs tids fravær. Så har eleven både mistet skoletid og klassekammerater", siger direktøren.

Uacceptabelt at et større antal elever ikke kommer i skole

Både lærere og skoleledere ved, det er bedst med en tidlig indsats, så når det ikke sker, skyldes det ikke manglende viden, men manglende ressourcer og nødvendige kompetencer.

"Vi er også nødt til at tale inklusion ind i problematikken omkring skolevægring. Kommunerne har både flyttet elever fra specialområdet til almenundervisningen, og de fastholder elever i almenområdet, selv om der er risiko for, at de mistrives, når de ikke får den støtte, de har behov for", siger Camilla Lydiksen.

Det er på ingen måde acceptabelt, at et større antal børn ikke kommer i skole, understreger hun.

"Vi skal væk fra den misforståede omsorg, hvor voksne siger til barnet, at det er ok, at han bliver hjemme fra skole i morgen, fordi han har det svært. Vi er nødt til at se på, hvorfor skolevægring opstår, og hvad der skal til for, at eleven kan blive en del af klassens fællesskab", siger hun.

Det vil batte at lade en uvildig instans stå for visiteringen

Hvis man vil foretage en ændring, som batter, skal man fjerne visiteringen fra kommunerne og overlade det til en uvildig instans at vurdere, om en elev skal gå i almen skole eller i et specialtilbud. Det mener autismeforeningens formand.

"Skoleledere ved ikke, hvor gennemgribende et mentalt handicap autisme er, og PPR udfører sine opgaver efter kommunens anvisninger. Derfor skal vi have uafhængige eksperter til at stå for visiteringen", siger Heidi Thamestrup.

Hun leger med den tanke, at opgaven kan overlades til VISO, som rådgiver om specialundervisning.

"Skolerne har også elever med andre udfordringer end autisme, og vi kan ikke forlange at lærere og skoleledere skal være eksperter i alt", siger Heidi Thamestrup.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.411 andre er allerede tilmeldt