Autisme-spektret
2   13

Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring

I flere sager om skolevægring halter samarbejdet mellem kommune og skole på den ene side og familien på den anden. Alligevel står skole og forældre alene med opgaven, for der inddrages sjældent fagpersoner, som kender til barnets vanskeligheder, konstaterer klagenævn.

Klagenævnet for Specialundervisning har i de seneste år set en stigning i sager om elever, som ikke har været i skole gennem længere tid. I nogle tilfælde i flere år. Det fik i 2017 klagenævnet til at registrere de sager, hvor barnet ikke får undervisning, mens klagesagen behandles.

Artiklen fortsætter under banneret

Frem til skolevægringen har flere af børnene haft svingende fravær i flere år, viser klagesagerne. Alligevel bliver fagpersoner med ekspertise i barnets vanskeligheder ikke inddraget. Dermed står skole og forældre altså alene med at få barnet i skole. En opgave, de ikke er i stand til at løfte alene, lyder det i klagenævnets årsrapport. Ofte er der heller ikke er iværksat en helhedsorienteret indsats for barnet og barnets familie.

Kommunerne får oftere medhold

På folkeskoleområdet modtog Klagenævnet for Specialundervisning cirka samme antal sager i 2017 som i 2016, nemlig 250 mod 246.

De fleste forældre har klaget over:

  • afslag på, at deres barn kunne få støtte i mindst ni timer om ugen i en almen klasse
  • afslag på, at deres barn kunne komme på specialskole

Klagenævnet har:

  • været enig i kommunens afgørelse i 54 procent af de realitetsbehandlede sager. Det er en stigning fra 49 procent i 2016.
  • ændret kommunens afgørelse i 33 procent af sagerne. Det er et fald fra 39 procent i 2016
  • Hjemvist 13 procent af sagerne til ny behandling, fordi kommunen ikke havde truffet sin afgørelse på et tilstrækkeligt grundlag. I 2016 drejede det sig om 12 procent af sagerne.

I alt er 165 af de 250 sager blevet realitetsbehandlet. Det betyder, at klagenævnet har truffet en afgørelse i sagen eller hjemvist den til ny behandling i kommunen. Resten af sagerne er enten blevet afvist, fordi de ikke hører under klagenævnet, eller klageren har trukket sin klage tilbage.

"En sådan indsats kan være et samarbejde med forældre og skole, hvor PPR, psykiatri og eventuelt socialrådgiver eller sagsbehandler inddrages i at få skabt foranstaltninger, der kan støtte familien og barnet til at genoptage sin skolegang", hedder det i nævnets årsrapport med tilføjelsen:

"I flere af sagerne kunne barnet, barnets familie og skolen have haft stor gavn af, at der tidligt i forløbet var blevet inddraget forskellige fagpersoner med viden om barnets vanskeligheder samt det at have skolevægring".

Elev bliver mere og mere trist og indadvendt og får tildelt støtte

I 24 ud af de 165 sager, klagenævnet behandlede i 2017, var barnet ikke i skole, mens sagen blev behandlet. Det drejer sig både om elever i almindelig folkeskole og i specialundervisning. I 15 af tilfældene har barnet en diagnose inden for autismespektret, og flere af dem har desuden en tillægsdiagnose som angst, OCD eller spiseforstyrrelse.

Klagenævnet giver et eksempel med en elev i 7. klasse, som ikke har været i skole i over et år, da sagen lander på klagenævnets bord. Eleven, der har Aspergers syndrom og lider af angst, har siden 1. klasse haft vanskeligheder med at fungere og indgå i undervisningen på grund af larm og uro i klassen og konflikter med klassekammeraterne.

Skolen observerer en elev, som bliver mere og mere trist og indadvendt og ikke udvikler sig fagligt. I 5. klasse får eleven diagnosen Aspergers syndrom, og skolen tildeler støtte i undervisningen med fokus på struktur, forudsigelighed og ro i skoledagen.

Elev har behov for en langt mere afskærmet og struktureret dag

På trods af de pædagogiske tiltag trives eleven hverken fagligt eller socialt. Skole og forældre forsøger sammen at finde en løsning, og eleven tilbydes eneundervisning i en periode.

Elevens angst er nu så voldsom, at eleven ikke kan overskue at komme på skolen. Familien ønsker at få deres barn i specialundervisning, men kommunen holder fast i, at eleven med den rette støtte kan inkluderes i almenklassen.

Klagenævnet ændrer kommunens afgørelse og bemærker, at eleven har behov for en langt mere afskærmet og struktureret skoledag. Nævnet vurderer desuden, at eleven har behov for at blive mødt af få gennemgående voksne, som kender til autismespektrumsforstyrrelser.

Klagenævnet bemærker også, at en nedsættelse af undervisningstiden ikke kan anvendes i stedet for at give eleven det rette specialundervisningstilbud.

Elev skriger om morgenen og ikke vil i skole

I flere af sagerne med skolevægring er der et kompliceret samarbejde mellem kommunen og skolen på den ene side og familien på den anden. Ligeledes ses ofte et fravær af en mere helhedsorienteret indsats, hvor forskellige fagpersoner inddrages, før barnets vanskeligheder bliver alt for fastlåste.

Her fremhæver klagenævnet en elev, som i slutningen af 0. klasse får en diagnose indenfor autismespektret. Fra 1. klasse beskrives eleven som et barn, der i skolen reagerer voldsomt og er meget udfordret i almenklassen. Eleven har tiltagende skolevægring og kommer kun i skole i cirka 40 dage i 1. klasse.

Eleven henvises til specialklasse. Der går fire elever i tilbuddet, og de er fra forskellige klasser og har forskellige vanskeligheder og behov. Eleven begynder i specialklassen, men trives ikke. Forældrene oplever et meget forvirret og presset barn, der skriger om morgenen og ikke vil i skole, og som otteårig sygemeldes eleven af egen læge.

I det rette miljø kan eleven udvikle sine faglige kompetencer

Skolen mener, at den høje fraværsprocent har gjort det meget svært at arbejde pædagogisk kontinuerligt med eleven. Kommunen vurderer fortsat, at dens tilbud er tilstrækkeligt, og at forudsætningen for at kunne lykkes med den pædagogiske indsats er et stabilt fremmøde i skolen.

Nævnet vurderer derimod, at tilbuddet ikke er tilstrækkeligt i forhold til de behov, eleven har i skoledagen. Nævnet har ikke kompetence til at pege på et bestemt undervisningstilbud, men kan beskrive, hvad et kommende tilbud skal indeholde. Nævnet vurderer således, at eleven i det rette undervisningsmiljø i langt højere grad vil have mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer, træne sine sociale færdigheder og tilegne sig strategier, som er nødvendige for den fremtidige skolegang.

Autismeforening føler sig ignoreret

Landsforeningen Autisme har siden 2013 lavet en årlig undersøgelse af, hvor mange børn med autisme der er ramt af skolevægring. Formand Heidi Thamestrup er glad for, at også klagenævnet tager emnet op.

"Hvis politikerne læser årsrapporten og anerkender indholdet, er det ikke kun er os, der står og råber som tomme tønder. Disse børn har et handicap, og de bliver syge, når de ikke føler sig set, anerkendt og forstået. Samtidig er der et kæmpe pres på dem hver eneste dag om at komme i skole. Det har vi forsøgt at gøre opmærksom på, men det bliver ignoreret", siger hun.

Hun frygter, at årsrapporten også bliver ignoreret af både KL og undervisningsminister Merete Riisager (LA).

"Det så vi med rapporten om skolevægring, som Institut for Menneskerettigheder udgav i december sidste år. Når instanser udgiver rapporter, prøver vi at gøre opmærksom på dem, men Merete Riisager har ikke brugt os en eneste gang og har heller ikke ønsket at møde os, når vi har henvendt os", siger Heidi Thamestrup og fortæller, at de to tidligere undervisningsministre, Ellen Trane Nørby (V) og Christine Antorini (S) kaldte autismeforeningen ind med jævne mellemrum for at få mere viden om skolevægrende børn.

Stigende antal forældre kæmper med skolevægring

Til gengæld tyder det på, at KL er ved at ændre holdning, oplever Heidi Thamestrup.

"KL har længe holdt fast i, at skolevægring skulle ses som enkeltstående sager, men på vores møde i VISO's faglige bestyrelse for to uger siden, sagde landsforeningens repræsentanter, at der sker en eksplosion af sager lige nu. Så det tyder på, at der begynder at ske noget", siger Heidi Thamestrup.

Autismeforeningen er ved at lægge sidste hånd på dette års undersøgelse blandt forældre til børn med autisme, og de foreløbige resultater bekræfter, at problemet vokser.

"Det plejer at være 33 procent, som svarer, at deres barn har skolevægring i et eller andet omfang. Nu er det oppe på 40 procent. I stedet for at ty til overgreb på børnene skal rammerne være i orden. Det vil sige, at der ikke skal være 30 børn i lokalet, at lærerne skal kende til autisme, og de skal sige til børnene, at de glæder sig til at se dem igen i morgen. Så føler børnene sig set og oplever, at lærerne vil dem", siger Heidi Thamestrup.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.030 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her