Inklusion
1   7

Juraen halter omkring inkluderede elever med skolevægring

Når elever med autisme eller ADHD nægter at gå i skole, fordi støtten ikke imødekommer deres behov, fører det let til en langstrakt sag, som involverer flere myndigheder. Institut for Menneskerettigheder efterlyser regler, som sikrer elev og forældre rettigheder.

Inklusion i det almene undervisningsmiljø kan være en særlig udfordring for elever med ADHD eller autisme. I værste fald fører det til en forværring af elevens trivsel, og til at eleven er hjemme i lange perioder uden undervisning. Det har blandt andet Landsforeningen for Autisme dokumenteret med sine årlige undersøgelser blandt forældre til skolebørn med autisme.

Rapportens anbefalinger

Tidlig identifikation skal sikres

  • At Undervisningsministeriet udarbejder nationale retningslinjer for tidlig identifikation af risiko for skolevægring, således at skolevægring forebygges og så vidt muligt ikke opstår.
  • At Undervisningsministeriet ændrer reglerne for registrering af fravær, så det sikres, at der på nationalt og kommunalt niveau samt på den enkelte skole er tilgængelig data om fravær på grund af skolevægring - det kunne eksempelvis være systematisk fravær i bestemte fag eller fravær som følge af, at barnet ikke vil i skole.

Retten til sygeundervisning skal præciseres

  • At Undervisningsministeriet skærper pligten til at iværksætte sygeundervisning, således at det klart fremgår, at ingen børn må være uden undervisning i mere end tre uger, hvis den manglende undervisning skyldes, at barnet ikke magter at gå i skole.
  • At Undervisningsministeriet sikrer, at sygeundervisning som udgangspunkt foretages af en af barnets egne undervisere.
  • At der sikres klageadgang i forhold til afgørelser om afslag på iværksættelse af sygeundervisning.

Skolelederens rolle som myndighed skal gøres klar, og klageadgang skal sikres

  • At bagatelgrænsen, der gælder for klageretten efter folkeskoleloven, afskaffes, så der sikres en simpel og tilgængelig klageadgang over skolelederens afgørelser.

Ventetiden skal nedbringes

  • At kommunerne forpligtes til at fastsætte vejledende sagsbehandlingsfrister på skoleområdet i lighed med det sociale område, således at døde perioder under undersøgelsen af barnets sag undgås.

Sektoransvarlighedsprincippet må ikke hindre støtte til familierne

  • At sektoransvarlighedsprincippet præciseres i serviceloven, således at det klart fremgår, at der ikke kan gives afslag på støtte under henvisning til dette princip, hvis den nødvendige støtte ikke rent faktisk ydes af den anden sektor, som bærer ansvaret efter sektoransvarlighedsprincippet.

Retten til undervisning og uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed, som regelsættet, der regulerer sager om skolevægring, i videst muligt omfang skal sikre. Det mener Institut for Menneskerettigheder, som i dag offentliggør rapporten 'Retten til uddannelse. Når børn med handicap ikke går i skole'.

Artiklen fortsætter under banneret

En restgruppe må ikke stå uden skolegang

Rapporten handler om, hvordan man sikrer et barns rettigheder i sager om skolevægring som følge af et ikke tilpasset skoletilbud, og er blevet til, fordi instituttet har fået en række henvendelser fra borgere og også har hørt om problemer med skolevægring fra handicaporganisationer.

"Vi er positive over for inklusion, fordi det er i tråd med handicapkonventionen, men det må ikke betyde, at en restgruppe står uden skolegang og uddannelse. Man skal ikke grave i ret lang tid for at finde grumme sager om skolevægring. Derfor har vi set på, om love og bekendtgørelser er egnede til at løse problemerne, eller om de kan forbedres" siger Nikolaj Nielsen, teamleder for handicap og ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

Elever i farezonen for massivt fravær skal identificeres tidligt

Der er plads til forbedringer, mener instituttet på baggrund af ni konkrete sager, interview med ti forældre og en rundspørge blandt skoleledere. Instituttet har fem forslag.

Det ene går på, at jo tidligere man sætter ind over for bekymrende fravær, desto mindre et problem skal løses. Derfor skal skolerne tidligt kunne identificere elever, som er i farezonen for massivt fravær, og her kan det være en hjælp at ændre bekendtgørelsen om fravær. I dag beskriver den ikke, hvornår ulovligt fravær er så bekymrende, at der skal sættes gang i en tværfaglig indsats. Desuden indfanger kategorierne lovligt fravær, ulovligt fravær og sygefravær ikke problematikken i sager med skolevægring blandt elever med autisme eller ADHD.

"Skolerne skal have blik for forskellen på en elev, som ikke kommer i skole på grund af sygdom, og på et barn, som ikke magter skolen. Derfor skal de kunne bruge fraværsregistreringen til tidligt at se på, om fraværet har noget med skolen at gøre. Hvis det begynder i bestemte fag eller på bestemte dage, skal skolen gennemskue det", siger Nikolaj Nielsen.

Hvis det skal fungere, skal forældrene lade være med at pynte på fraværet.

"De skal ikke sige, at barnet har ondt i maven, men fortælle, at fraværet skyldes, at barnet ikke trives i skolen. Skoler bør opfordre forældrene til at melde klart ud", siger teamlederen.

Skolen bør lytte til forældrene

I de belyste sager går det igen, at forældrene har opdaget problemerne omkring barnets skolegang før skolen. Det viser, at der er brug for en ændret tilgang til samarbejdet med forældrene.

"Normalt kalder skolen forældre til samtale, fordi deres barn har overtrådt skolens regler. Det kan forældrene ikke forstå, for barnet er sød derhjemme. Her er situationen omvendt: Barnet opfører sig pænt i skolen, men når barnet kommet hjem, oplever forældrene en voldsom reaktion", siger Nikolaj Nielsen.

Skolen bør lytte til forældrene.  Det betyder dog ikke, at de altid har ret i, hvad der skal til for at hjælpe barnet, understreger han.

"Hvis skolen er mere lydhør over for, at der kan være forskellige opfattelser af eleven, kan det hjælpe til en tidlig indsats".

Retten til sygeundervisning skal præciseres

Syge elever har ret til sygeundervisning, men det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvornår skolen har pligt til at iværksætte den. Forældrene kan heller ikke klage over manglende sygeundervisning. Desuden retter reglerne om sygeundervisning sig i høj grad mod elever med somatisk sygdom og opererer ikke med begrebet skolevægring på grund af mistrivsel.

"Bekendtgørelsen siger, at det så vidt muligt skal være elevens lærere, som står for undervisningen, men realiteten er, at meget få elever får sygeundervisning. Vi foreslår, at man skal give børn ret til at få undervisning efter tre ugers fravær", siger Nikolaj Nielsen.

Dyr sygeundervisning vil presse skoler til at finde en løsning

Sygeundervisning må ikke blive en løsning på skolevægring, understreger teamlederen

"Det skal være en akut opfyldelse af en basal rettighed. Samtidig er sygeundervisning dyrt, så det vil presse skolen til at finde en permanent løsning på fraværet. I dag står der blot i bekendtgørelsen, at skolelederen skal rette henvendelse til forældrene efter tre ugers fravær for at finde ud af, om det er relevant med sygeundervisning, men de forældre, vi har talt med, siger, at det ikke sker automatisk. Derfor får elever kun sygeundervisning, når forældrene ved, at det er en mulighed. Vi mener, at der skal være en skærpet pligt til at tilbyde sygeundervisning".

Forældre skal sikres adgang til at klage

Forældre har begrænset mulighed for at klage over det skoletilbud, deres barn får. Det kan som hovedregel kun lade sig gøre, når det handler om, hvorvidt en elev har brug for støtte i mere end ni klokketimer om ugen.

Her foreslår Institut for Menneskerettigheder, at man følger det sociale område, hvor der ikke findes en sådan bagatelgrænse. Det vil fjerne usikkerheden over, hvad der kan klages over. Hertil kommer, at det ikke altid er klart, hvornår skolelederen har truffet en afgørelse. Det skal være klart, for at forældrene kan klage over den.

"Når skoleleder og forældre taler om, hvad der skal til for at få eleven i skole igen, bliver det let til, at skolelederen siger: 'Nu prøver vi med…' Men er det en afgørelse? Det får man tit ikke afstemt", siger Nikolaj Nielsen.

Ventetiden skal bringes ned

Det kendetegner sagerne om massivt fravær, at myndigheder som skole, psykiatri, PPR og handicapforvaltning skal arbejde sammen. Det indebærer en risiko for, at alle venter på hinanden, fordi oplysninger fra en sektor skal indgå i behandlingen af sagen i en anden.

Det gør sagerne meget langstrakte og har store konsekvenser i form af stress og tillægsdiagnoser hos børnene. Det går også ud over deres ret til undervisning.

"Vi anbefaler, at kommunerne får pligt til at fastsætte en frist for, hvor lang tid sagsbehandlingen må vare. Hvis en kommune så generelt overskrider, kan den undersøge, hvad det skyldes", siger Nikolaj Nielsen og henviser til, at der findes vejledende sagsbehandlingstider på det sociale område.

"Der er kæmpe forskel på at have et barn, som ikke går i skole i et år, og på at der tidligt bliver taget fat i drypvist fravær. Med et års fravær kommer eleven bagud i skolen, forældrene bliver presset, og problemerne hober sig op. Så jo hurtigere det kan gå med at få løst sagen desto bedre".

Myndigheder må ikke pege på hinanden som ansvarlige

Instituttets sidste anbefaling går på, at princippet om sektoransvarlighed ikke må hindre støtte til familierne. Igen handler det om, at familien kan blive fanget i, at en myndighed venter på oplysninger fra en anden. Samtidig er der risiko for, at myndighederne peger på hinanden som ansvarlige.

"Skolen skal levere undervisningen, så det er legitimt for handicapforvaltningen at sige, at det er skolens opgave. Men det må ikke føre til, at forældrene ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste, når deres barn står uden et relevant skoletilbud. I de sager, vi har gennemgået, har vi set eksempler på, at forældrene oplever et svigt i en sektor, fordi andre sektorer melder hos forbi. Vi har behov for en præcisering af princippet om sektoransvarlighed i serviceloven, så forældrene ikke kommer til at stå med aben", siger Nikolaj Nielsen.

Du kan læse rapporten fra Institut for Menneskerettigheder via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.123 andre er allerede tilmeldt