Udskoling
4   907

Farvel til fysikrapporten og den engelske stil

Arbejdsopgaverne hober sig op for landets lærere, og derfor har 69 procent skåret ned på antallet af skriftlige opgaver til eleverne.

Lærerne er presset på tiden, og det går i stor stil ud over de skriftlige afleveringer. Der er ganske enkelt ikke tid til at rette dem. Otte ud af ti lærere oplever ifølge en panelundersøgelse, som Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen (se link til højre), at de ikke når alle deres arbejdsopgaver, og af den grund har 69 procent af dem skåret ned på antallet af skriftlige opgaver i dette skoleår sammenlignet med skoleåret før.

Tidligere afleverede Kristina Kongsteds elever på Hillerød 10. klasseskole hver op til seks skriftlige opgaver i hendes fag; dansk og engelsk. I år er det tal nedsat. Tiden til at læse og evaluere elevernes opgaver er der ikke længere, nu hvor det meste af arbejdet skal foregå på skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg oplever, at der går meget længere tid, inden eleverne får deres stile tilbage. Hvis ikke feedback følger rimelig hurtigt efter afleveringen, bliver den faglige proces slet ikke lige så god. Sidste skoleår ville jeg have siddet til klokken 22 to aftener og så gået tidligere hjem ugen efter. Den mulighed findes ikke i den nye arbejdstidslov«, siger hun.

Eleverne får det svært senere

De færre skriftlige afleveringer kan få store konsekvenser for elevernes muligheder i det videre uddannelsessystem, påpeger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen.

»Det er typisk svært for de unge mennesker i overgangen fra folkeskole til gymnasium at skulle vænne sig til at arbejde meget mere skriftligt. Vi kan tydeligt se forskellen på de elever, der er vant til at arbejde systematisk med skriftligt arbejde, og dem, der ikke er«, siger hun.

Mindre tid til forberedelse og evaluering

Udviklingen i retning af færre skriftlige afleveringer bekymrer, men overrasker ikke Dansklærerforeningens næstformand, Jens Raahauge.

»Når der bliver mindre forberedelsestid, bliver der også mindre evalueringstid. Det kommer kun bag på mig, at der er nogle, som endnu formår at gennemføre skriftligt arbejde i samme omfang som før«, siger han og tilføjer, at selvom der i omtalen af skriftligt arbejde ofte er fokus på stile, så tror han ikke, at dansk er hårdere ramt end andre skrifttunge fag i udskolingen som for eksempel matematik og fysik.

Dansklærerforeningens næstformand bakker Kristina Kongsted op i, at respons på en skriftlig opgave skal falde så hurtigt som muligt.

»En feedback, der ligger mere end en uge væk, handler mere om kontrol end om læring. Opgaven skal stadig være præsent i hovedet på eleverne«, siger han.

Antallet af stile er ikke afgørende

PANELUNDERSØGELSEN

Scharling Research har for fagbladet Folkeskolen 
udført undersøgelsen »Folkeskolereform og lov 409 - Et år efter«. Panelet består af repræsentativt udvalgte medlemmer af DLF.

Undersøgelsen er den tredje i rækken om folkeskolereform og arbejdstidslov. Den første blev gennemført i foråret 2014 og målte forventningerne til den nye hverdag i skolen. Den anden undersøgelse blev foretaget i september 2014 - altså en måned inde i skoleåret.

• 1.043 er forsøgt kontaktet

• 497 har svaret

• Svarprocenten er 50,5

• Besvarelserne er afgivet i tidsrummet 13. april til 20. april 2015.

Se hele undersøgelsen via linket til højre

Lige præcis de skriftlige afleveringer er et område, hvor der er rig mulighed for at gentænke tingene, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»Det er et af de steder, hvor der er et stort potentiale i at gøre tingene på en anden måde. Der er en del digitale muligheder, og der er også en længere skoledag, som giver mulighed for, at eleverne løser de skriftlige opgaver i skoletiden med efterfølgende kollektiv retning. Der er ikke den tid, der har været, og så må man finde nye veje og måder«, siger han.

Dermed er han på linje med undervisningsminister Christine Antorini, som ligeledes påpeger, at der pågår et stort arbejde med at udnytte nye digitale muligheder til at give eleverne løbende feedback på deres arbejde.

»Der må man jo have en faglig diskussion på den enkelte skole om, hvad man vil med de skriftlige afleveringer. Succeskriteriet er ikke, hvor mange opgaver man retter. Det er, hvor meget læring der ligger i de skriftlige opgaver«, siger hun.

God feedback tager tid

Kristina Kongsted har efter eget udsagn været på »rigtig mange kurser«, og hun kaster sig også gerne ud i de digitale muligheder og lader eleverne lave gruppearbejder som en del af de skriftlige afleveringer.

»Det lyder meget godt, at man skal gøre tingene på nye måder og udnytte de digitale muligheder, men et eller andet sted er det kejserens nye klæder. Det tager altså tid at skulle give hver enkelt elev ordentlig, individuel feedback - også på det sproglige helhedsindtryk i deres opgave«, siger hun.

»Så kan man altid diskutere, hvor mange stile man skal skrive, men så længe afgangsprøven ser ud, som den gør, så skal eleverne trænes i skriftlighed«.

Hvis den klassiske retning af et klassesæt skal bevares, så kræver det sammenhængende forberedelsestid, påpeger Kristina Kongsted. Hvis læreren skal gå til og fra retteopgaven, tager den længere tid, fordi det hver gang tager tid at komme ind i opgaven igen.

Forberedelsestid af dårligere kvalitet

Flere faktorer spiller ind, når lærerne skal finde tid og ro til sammenhængende forberedelse og efterbehandling. 90 procent af lærerne mener i undersøgelsen, at deres forberedelse er blevet mindre effektiv. Flere peger på, at det er svært at mønstre kreativ tænkning efter en lang dag med undervisning. Andre peger på, at forberedelsen er delt op i mindre blokke spredt ud over skoledagen. Generelt har lærerne ikke tid nok.

Claus Hjortdal påpeger, at den nyligt indgåede overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation indeholder en hensigtserklæring om at værne om lærernes forberedelsestid.

»Vi skal jo lære af den tid, der er gået. Mange skoler er blevet meget bedre til det. Det betyder ikke, at vi er i mål, men vi arbejder i den retning. Jeg ved, at man på mange skoler hen over året har ændret på skemaer, lavet fleksordninger med videre for at finde bedre løsninger«, siger han.

31 procent af lærerne oplever at vikariere mere i dette skoleår, og det går også ud over tiden til forberedelse og evaluering. Her mener skolelederformanden, at man mange steder er noget længere fra at finde en løsning.

»Pengene er små i mange kommuner, og der er mange penge at spare på den konto. Når lærerne underviser flere timer, er der naturligvis også flere timer at dække af, når de er fraværende. Jeg har ikke hørt om ret mange kommuner, der tager højde for det«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.351 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks