Fonde
8   30

Holbæk har fået 5 mio. til at fortsætte stort dataprojekt, som lærerne kalder "et forstyrrende element"

Som den eneste af de 13 kommuner i det store A.P. Møller-fond-dataprojekt har Holbæk søgt og fået penge til at fortsætte arbejdet med de mange elevdata. Den lokale lærerforening har ellers ikke meget godt at sige om projektet.

Selvom mange lærere ifølge en ekstern evaluering af dataprojektet 'Program for læringsledelse' ikke har fundet de mange ekstra data om eleverne videre anvendelige for deres undervisning, har forvaltningen og skoleledelserne i Holbæk Kommune været så glade for at have været med i det hidtil største A.P. Møller-finansierede projekt, at man ved projektets afslutning søgte om nye midler til at fortsætte i samme spor.

Det har kommunen fået 5 millioner til, og derfor vil kommune over de næste tre år arbejde videre med de mange data, som har været grundstenen i projektet. Det fortæller skolechef i kommunen Julie Becher.

"Vi ved nu, at data kan berige og give os mere indblik i den faktiske og den oplevede kvalitet på vores folkeskoler og i vores fælles skolevæsen. Vi har oplevet en fremgang i vores professionelle læringsfælleskaber, og vi er løbende blevet bedre til at blive mere kontekstbestemt - herunder fx at gå fra kompetencepakker som alle skulle deltage i, til konkrete indsatser som passer til de udfordringer, man har brug for at arbejde med på den enkelte skole", siger hun og fortsætter:

"Især i løbet af projektets sidste år havde vi en fornemmelse af, at vi var ved at få fat i, hvordan vi ville arbejde med det. Så sendte vi en ny ansøgning afsted, og den har vi heldigvis fået fondsstøtte til", lyder det fra Julie Becher.

Artiklen fortsætter under banneret

OM PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE

Projektet 'Program for læringsledelse' bestod af spørgeskemabesvarelser fra elever, forældre, lærere/pædagoger og skoleledelser fra årene 2015, 2017 og 2019. Samlet er der blevet indsamlet godt en halv million spørgeskemabesvarelser.

Lærerne i projektet har fået grafer, hvor de har kunnet se, hvilken scorer deres klasser har inden for en lang række kategorier såsom faglig trivsel, social trivsel, feedback, støtte og interesse fra læreren. Lærerne har ikke kunnet se den enkelte elevs besvarelse - kun klassens samlede gennemsnit.

De 13 deltagende kommuner har været Frederikssund, Roskilde, Holbæk, Nordfyn, Svendborg, Haderslev, Kolding, Fredericia, Hedensted, Billund, Horsens, Vesthimmerland og Thisted.

I løbet af de tre år vil der to gange blive indsamlet data fra spørgeskemasvar fra blandt andet eleverne. 

Lærerne er skeptiske i evaluering

Folkeskolen.dk har de seneste dage berettet, at både projektets afsluttende slutrapport og en ekstern evaluering viser, at projektet især på elevniveau ikke har kunnet fremvise imponerende resultater.

For selvom lærernes svar i programmets spørgeskemaer viser, at lærerne er blevet bedre til elevfeedback, samarbejde med kollegaerne og har en generel oplevelse af at have udviklet deres kompetencer, så var det svært at finde positive tendenser i elevernes spørgeskemasvar fra de 13 kommuner.

Og lærerne siger i en ekstern evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at de ikke oplever, at de mange data tilførte dem meget ny viden om eleverne. Ligesom de kritiserer de spørgsmål, som elevdataen bygger på, for at være for svære at forstå for eleverne.

Eleverne skal kunne mærke udviklingen

Ifølge Julie Becher har man også i Holbæk oplevet, at der heller ikke har været meget fremgang at hente fra elevernes egne vurderinger. Men ifølge hende er skolerne godt understøttet af et par af forvaltningens skolekonsulenter, som har hjulpet skolerne til at blive bedre til at forstå og bruge data til skoleudvikling.

"Skolerne oplever, at de er blevet bedre til at arbejde med data, og de ved mere om, hvad der skal for at løse forskellige udfordringer. Men eleverne kan ikke rigtigt mærke en udvikling, og det har vi jo brug for. Det skal vi have lavet om på ved at lave indsatser så tæt på eleverne som muligt", siger hun.

Julie Becher understreger, at det nye projekt, der gik i gang på kommunens skoler fra dette skoleår, ikke er en direkte videreførelse af Program for læringsledelse.

"Den vigtigste forskel er nok, at det nu er vores eget projekt, så vi ikke er en del af et kæmpe projekt. Det giver betyder fx mindre skal-kompetenceudvikling, hvor alle skal gøre det samme. Det har skabt udfordringer med at skabe ejerskab på den enkelte skole, fordi den enkelte medarbejder har været en del af et kæmpe projekt. Fremover vil det være meget mere op til den enkelte skole at finde ud af, hvad de vil arbejde med ud fra den viden, vi får fra projektets data og andre data", fortæller hun.

Skal uddanne flere vejledere

De ekstra fondsmidler skal også gå til at uddanne flere dansk- og matematikvejledere, fordi kommunen med Julie Bechers egne ord er "tynde på vejledere". Og så vil der være mere sparring mellem af skolernes ledelser.

"Vi skal have lederne helt tæt på praksis sammen med medarbejderne og så arbejde med data og forskningsbaserede indsatser: 'Vi kan se, at vi har problemer med dansk på mellemtrinnet. Hvad ved vi, der virker, hvis vi lykkes?' Vi skal række mere ud i omverden, så vi kan få greb om det, når vi kan se noget i vores hverdag og i data, der ikke lykkes. På den måde kan man også på den enkelte skole vurdere, om der er brug for at arbejde med elevinddragelse, udvikling af forældresamarbejdet eller måske kompetenceudvikling", siger hun.

Gevinst til frikommuneforsøg

Julie Becher er overbevist om, at den øgede indsigt i kvalitet vil være et vigtigt værktøj i forbindelse med, at kommunen er på vej til at ændre skolestrukturen fra fire store sammenlagte skoler til 11 selvstændige skoler. Ligesom de mange data også vil være en gevinst i det kommende forsøg med frihed til folkeskolen.

"Vi ved meget mere i dag om, hvad der er godt og skidt på den enkelte skole, endda helt ned på klasse- og afdelingsniveau. Den viden er vigtig, når vi skal finde ud af, hvad vi vil bruge friheden til. Det er helt afgørende i ambitionen om at lykkes med at løfte alle elever, at vi ved, hvad der er brug for".

Lærerforening: Projektet har været forstyrrende element

Mens kommunens skoleledere og forvaltning har været så glade for projektet, at de har valgt at arbejde videre med at udvikle brugen af data, er det nogle helt andre tilbagemeldinger den lokale lærerforening har fået fra lærerne.

"Meldingerne til os har entydigt været, at lærerne ikke har været glade for projektet. De oplever, at det ikke har givet ret meget, og derfor har det mest været et forstyrrende element i en tid, hvor der har været mange andre vigtige opgaver, som med fordel kunne have været prioriteret. Indsatsen har simpelthen ikke stået mål med udbyttet", siger formand for Holbæk Lærerkreds Hans Junker.

Løft af kompetencedækning vil have større effekt

Ifølge Hans Junker blev Holbæklærerne desuden ekstra frustrerede over, at projektet skulle vise sig at være hjørnestenen i lærernes kompetenceudvikling i projektets fire år.

"Vi har et kæmpe efterslæb i forhold til traditionel kompetenceudvikling. Vi ligger fx helt i bund på landsplan, når det gælder linjefagsdækning, og der ikke har været midler til faglig opkvalificering. Så vi har som lærerkreds haft fokus på, at kompetenceudvikling er et af de steder, der virkelig skal prioriteres. Derfor har det ramt lærerne ekstra hårdt, at de har skullet bruge tid på et projekt, de har oplevet ikke at få ret meget ud af, når de så samtidig måtte sande, at projektet gjorde det ud for deres kompetenceudvikling".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.022 andre er allerede tilmeldt