Afgangsprøver
0   23

Corona-aflysning gav eleverne højere karakterer i skriftlig dansk og matematik

Afgangseksamen i foråret blev aflyst, og prøvekaraktererne erstattet af standpunktskarakterer. Resultatet er, at karakterniveauet i skriftlig dansk og matematik er højere end de seneste år, mens de mundtlige karakterer er lavere.

9.-klasserne årgang 2019/20 er en helt speciel årgang, fordi corona-pandemien betød, at elevernes standpunktskarakterer erstattede eksamenskaraktererne. Karaktererstatistikken er netop offentliggjort og viser, at det samlede karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen lander på 7,4 - nøjagtig det samme som i 2019, hvor prøverne blev gennemført som normalt. 

Men  karaktereerne i de skriftlige fagdiscipliner i dansk og matematik er generelt på et højere niveau i år end ved  afgangsprøverne tidligere år.

Eksempelvis er karaktergennemsnittet i dansk læsning 6,9 i skoleåret 2019/20 mod 6,1 året før, mens gennemsnittet i matematik med hjælpemidler er 7,5 mod 7,0 året før.

Det forholder sig omvendt, når det gælder de mundtlige discipliner i dansk, engelsk og fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi. Her er karaktererne på et lavere niveau end tidligere år. Karaktergennemsnittet i mundtlig dansk i 2019/20 er eksempelvis 7,6 mod 8,0 året før.

Artiklen fortsætter under banneret

Forsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive Tine Louise Mundbjerg Eriksen har blandt andet været med til at evaluere syv-trins-skalaen. Hun havde forventet, at aflysningen af eksaminerne ville betyde højere karakterer i skriftlige fag og lavere karakterer i mundtlige fag.

"Standpunktskaraktererne søger mere mod midten, da de kan tænkes som et gennemsnit over årets præstationer. Man har ikke de ekstreme træk, som man ser til afgangseksamen. I standpunktskarakterer i mundtlig dansk gives for eksempel ikke nær så mange 12-taller, som der gør til eksamen", siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Bag om karaktererne sommeren 2020

- En større andel elever opnår meget høje gennemsnit i skoleåret 2019/20 sammenlignet med året før. 17,9 procent opnår et resultat på 10 eller derover i skoleåret 2019/20. Dette er mere end 2 procentpoint højere end året før.

- Som tidligere år opnår elever på landets fri- og privatskoler generelt højere karakterer end elever på øvrige skoletyper. Gennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen i skoleåret 2019/20 var således 8,2 på fri- og privatskoler mod 7,3 på folkeskoler. Elever i 9. klasse på efterskoler opnåede et karaktergennemsnit på 7,1

- Elever, hvis forældres højest fuldførte uddannelse er en videregående uddannelse, opnår generelt højere karakterer end andre elever. Gennemsnittet blandt elever, hvis forældres højest fuldførte uddannelse er en videregående uddannelse, var 8,1 i skoleåret 2019/20. Til sammenligning var det tilsvarende gennemsnit 6,6 blandt elever, hvis forældres højest fuldførte uddannelse er en ungdomsuddannelse, og 5,4 blandt elever, hvis forældres højest fuldførte uddannelse er grundskolen.

Kilde: Uvm.dk

Corona kan have effekt på lærernes karaktergivning

Forskellen mellem passer godt sammen med en gennemgang af standpunktskarakterer og eksamenskarakterer gennem de seneste fem år, som folkeskolen.dk tidligere har foretaget. Eleverne klarer sig generelt bedre til mundtlige prøver, end de bliver bedømt ved lærerens karaktergivning, mens det er omvendt i de skriftlige discipliner.

Tine Louise Mundbjerg Eriksen lægger også mærke til, at i år, hvor corona har skabt en anderledes skole og et anderledes eksamensbevis, er standpunktskaraktererne generelt på et højere niveau end standpunktskaraktererne har været de tidligere år i de fleste fag. Især i mundtlig dansk og engelsk, hvor karaktergennemsnittet for standpunktskaraktererne i begge tilfælde er 0,5 højere i 2019/20 end året før.

"Min tanke er, at lærerne har observeret, at der generelt bliver givet højere karakterer til eksamen i mundtlig dansk, så kan det være, at de prøver at kompensere. Derudover må man også vurdere, at lærerne har givet mundtlige karakterer på et mindre oplyst grundlag. For de har i en lang periode ikke været fysisk sammen med eleverne. Så vil man måske have en tendens til at søge mere mod midten", siger hun.

Lærer: Svære betingelser for karaktergivning 

Malene Hansen er lærer på Øster Farimagsgades Skole i København. Hendes elever skulle have været oppe i dansk og engelsk - to store mundtlige prøver samt flere skriftlige. Hun mener, at hun ikke har forsøgt at kompensere i sin karaktergivning på grund af corona, og hun mener også, at hun på trods af hjemmeskole har haft så godt kendskab til eleverne, at hun kunne vurdere deres præstationer.  

Men hun tror, at når eleverne ikke klarer sig så godt til prøven i skriftlig fremstilling, er det fordi  ambitionerne for eksamen er meget høje. Hun ville ønske, at hun som lærer havde tid til at forbedre deres skriftlighed. 

"Det er enormt tidskrævende at forbedre deres skriftlighed, og der har i mange år været meget lidt fokus på det. Vi har simpelthen ikke ret meget tid til at give dem individuel feedback. Så er der kommet fokus på processkrivning, men det er svært at nå at give feedback to gange på en aflevering mange gange om året, når man har 26 elever og måske andre klasser, hvor det også er krav om skriftlighed. Og det er ikke bare basal skriftlighed som sådan, de bliver vurderet på, det er genre, teksttyper, kildebrug og layout", siger hun.

Samtidig erkender hun, at det er svært i udskolingen at komme rundt om alle de mundtlige mål med hver enkelt elev i den almindelige undervisning, og at lærerne derfor nok giver mere midtersøgende karakter i mundtlige discipliner, end eleverne opnår til eksamen.

"Når vi sidder med 26 elever i en klasse, et det sin sag sådan løbende at vurdere den enkeltes mundtlige bidrag og præstationer. Der er ikke nødvendigvis en faglig tyngde i at give dem karakterer på, hvad de siger i klassen. Derfor retter vi fokus mod, at vi skal sørge for, at alle så vidt muligt bidrager i for eksempel litteratursamtaler, og at de stille generelt kommer til orde. Men det er svært samtidig at vurdere og bagefter huske, i hvor høj grad, hvem fik sagt noget kvalificeret i forhold til danskfaglige kriterier.  Til gengæld kender vi eleverne godt, og kan derfor, når de kommer til eksamen stille spørgsmålene på en måde, så den enkelte bedst forstår, og har mulighed for at præstere nedst muligt", siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.144 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.451 andre er allerede tilmeldt