Afgangsprøver
0   50

Eksamen aflyst: Antallet af dumpede i dansk eller matematik halveret

Siden 2015 har det krævet 2 i dansk og matematik at komme ind på en erhvervsuddannelse, og ca. 8 pct. af eleverne har ikke klaret det krav. Men i år er det kun 4,2 pct., viser spritnye tal fra ministeriet – formentlig fordi eksamen var aflyst i år, så det er standpunktskarakteren, der gælder.

Det samlede karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen i Danmark lander på 7,4 - nøjagtig det samme som i 2019, hvor prøverne blev gennemført som normalt.

Men når det gælder de svageste elever, er der givet betydeligt færre dumpekarakterer i dansk og matematik denne sommer sammenlignet med tidligere år.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvor man altså i flere år har talt om, at 5.000 elever årligt lades i stikken, fordi de ikke kan komme videre i uddannelsessystemet, er en af coronapandemiens overraskende bivirkninger, at det antal i år er reduceret til godt 2500 elever, der forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og/eller matematik.

"Det er meget positivt", siger underdirektør i Dansk Industri Mette Fjord Sørensen. "Det giver anledning til, at man skal kigge på, hvordan vi indretter eksamen".

Et usædvanligt år

  • Standpunktskaraktererne i 2020 ligger generelt højere niveau end standpunktskaraktererne tidligere år. Tydeligst er udviklingen i mundtlig dansk og engelsk, hvor gennemsnittet for standpunktskaraktererne i begge tilfælde er 0,5 højere i 2019/20 end året før.

 

  • Lidt flere elever - 1,8 pct. mod 1,3 pct. de to foregående år - har dumpet afgangseksamen i år - altså fået under 2,0 i samlet gennemsnit. En bestået eksamen er også et krav for optagelse på en ungdomsuddannelse. Det skal dog ses i lyset af, at 1500 flere elever end sidste år har fået tilstrækkeligt mange karakterer på beviset til at få udregnet et gennemsnit, oplyser Styrelsen for It og Læring.

 

  • Antallet af elever, der har fået meget høje eksamensgennemsnit, er også steget. Det er mere end 2 procentpoint højere end året før.
Kilde: Uvm.dk

Dansk Industri offentliggjorde for to uger siden en analyse, der netop fokuserede på, at der år efter år er omkring 5000 elever, der efterlades på perronen på grund af deres eksamenskarakterer i dansk eller matematik.

 

Mette Fjord Sørensen vurderer, at det lavere antal dumpede, når standpunktskarakteren tæller, kan skyldes, at 'klappen går ned' for nogle elever, når de skal præstere ved det grønne bord.

"Der er intet godt at sige om corona. Men det har givet os nogle erfaringer, også med udendørs undervisning for eksempel, og så kan man jo lige så godt se, om der er noget læring at hente i det", siger hun.

"Nu har vi jo fået de her frihedsforsøg i Holbæk og Esbjerg, og der kunne det være spændende, hvis de ville eksperimentere med eksamen. Jeg ved, at man på universitet har afprøvet, at små opgaver undervejs vægter i eksamenskarakterne - sådan noget kunne man prøve af i et begrænset eksperiment".

Dansklærer og forsker: Ikke overraskende

Forsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive  Tine Louise Mundbjerg Eriksen har blandt andet været med til at evaluere syv-trins-skalaen. Hun er ikke overrasket over udviklingen:

"Jeg ville have en forventning om, at standpunktskaraktererne søger mere mod midten. Man kan forestille sig, at når man går til eksamen, så kan man lettere ramme en høj karakter, hvis man trækker et emne, man er stærk i, men rammer man et emne, som man ikke er god til, så rammer man lettere en dumpekarakter".

Sine Jerlach er lærer i udskolingen på Lille Næstved Skole i Næstved. Hun skulle have været beskikket censor i dansk i foråret, hvor prøverne blev aflyst. Hun mener ikke, det har påvirket lærernes karaktergivning, at de vidste, at karaktererne afløste eksamenskaraktererne.

"De fleste lærere har givet karakterer efter, hvad eleverne reelt skulle have. De skal have det, de fortjener. Det er jo det samme som med udtræksfagene. Her giver man også karakterer, inden man ved, om eleverne skal op", siger hun.

Hun er ikke overrasket over, at færre dumper, når man ophøjerstandpunktskaraktererne til prøvekarakterer. 

"Hvis man ser over en periode, hvor man har lavet tre-fire afleveringer kan man have ramt et 02 en enkelt gang, men også fået 4 og 7. Hvis man får 02 den dag, man går op, så rammer det hårdt", siger Sine Jerlachogtilføjer:

"Dem, der ligger lavt, har brug for en del støtte i hverdagen. Den støtte får de ikke til eksamen".

"Jeg vil tro, at der ikke er den store forskel, når det gælder læseprøven og retskrivningsprøven, for her laver man mange prøver hen over året. Normalt er det den skriftlige fremstilling, som bliver lavere ved eksamen end ved årskarakterer, mens den mundtlige bliver højere".

Knald eller fald

Charlotte Studtmund fra Hvinningdalskolen i Silkeborg skulle have haft en klasse oppe i dansk, men måtte i stedet nøjes med at give dem standpunktsskarakterer.

"Mit indtryk var, at jeg tænkte, at der var knap så mange 12'ere og knap så mange i bunden. Prøven er en meget kortvarig præstation i forhold til standpunktskaraktererne. Det er mere knald eller fald til en prøve. Det er træls for dem, som er meget nervøse, eller dem som trækker noget, de ikke kan. Men der er virkelig også nogle, der brager igennem", siger hun.

"Jeg synes egentlig, at årskarakterer og eksamen til sammen giver et godt indblik. Men det er mange kræfter og resurser, der bliver brændt af på afgangseksamen. Man kan forsvare det, fordi det er en værdifuld erfaring".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ