Corona
0   26

Lærerstuderende er i praktik uden elever: "Det er en tom følelse"

Mange lærerstuderende er i øjeblikket i praktik hjemme computeren langt fra elever og praktiklærere. Samtidig er mange stærkt udfordret i forhold til arbejdet med deres bacheloropgave. Læs hvordan den nationale lockdown har ændret Ditte Hundevadt Jørgensens sidste semester på lærerstudiet.

Det gik rigtigt godt, indtil statsministeren onsdag aften for snart to uger siden valgte at lukke store dele af samfundet ned for at begrænse corona-smitten. 

Men med ét blev Ditte Hundevadt Jørgensen og mange andre lærerstuderendes praktikperiode totalt forandret, og siden har hun siddet derhjemme i uvished om sin sidste tid på lærerstudiet. 

Ditte Hundevadt Jørgensen er i gang med sit sidste semester på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskoles Campus Carlsberg. Her var hun 3½ uge inde i den seks ugers lange praktik på Langelinieskolen i indre København, der er hendes sidste af tre praktikforløb i løbet af uddannelsen. 

"De første dage stod det helt stille, fordi der ikke var nogen, der vidste noget. Siden har beslutningen været, at vi så vidt muligt skal deltage i lærernes fjernundervisning til eleverne", fortæller hun. 

Artiklen fortsætter under banneret

Kan ikke selv komme i kontakt med eleverne via Aula

Det er ikke en helt let opgave. For Ditte Hundevadt Jørgensen er ikke koblet på Aula, og derfor kan hun ikke selv komme i kontakt med den 8. klasse, hun laver historieundervisning i.

"Så alt går igennem min praktiklærer. Jeg og min medstuderende laver nogle opgaver, som vi så sender til vores praktiklærer. Han sender det så ud til eleverne, og så skal eleverne sende deres skriftlige besvarelser til min mail". 

Vi har ikke nogen føling med, hvad der foregår

Ditte Hundevadt Jørgensen roser sin praktiklærer for at være god til at håndtere situationen og til at videreformilde de beskeder, hun gerne vil have ud til eleverne. Men der er ingen tvivl om, at det ikke er en optimal situation. 

"Det er en lidt tom følelse. Det fungerer ikke optimalt. Vi har ikke nogen føling med, hvad der foregår, og det er meget sværere at få tilbagemeldinger fra eleverne. De har afleveret nogle opgaver, som de sender til min mailadresse. Men det er ikke alle, der får gjort det, og hvad stiller man fx lige op med det?". 

Ligesom resten af lærerstaben fik hun ikke mulighed for at tale med eleverne, før Mette Frederiksen bad dem om at blive hjemme fra skole. Siden er de skriftlige afleveringer det eneste, hun har hørt fra eleverne. 

"Derfor går vi virkelig glip af meget feedback fra både eleverne og vores praktiklærer. Normalt er der jo virkelig meget fokus på klasseledelse, og hvordan man er sammen med eleverne. Selvfølgelig handler det også om planlægningen af undervisningen, men meget finder man jo ud af undervejs, når det kører".

"I denne her situation har vi slet ingen fornemmelse af, hvad der gik godt, og hvad der kunne have været bedre", siger hun og tilføjer, at hun håber på, at kunne besøg skolen og elever, når skolerne igen åbner, selvom hendes praktik udløber på fredag.

Kan ikke skaffe empiri eller litteratur til bacheloropgaven

Praktikken er imidlertid ikke det eneste, der giver kvaler for Ditte Hundevadt Jørgensen og hendes medstuderende. Bacheloropgaven volder også store problemer rundt om i landet. Nogle afleverer inden længe, mens andre først rigtigt skal til at gå i gang. 

Ditte Hundevadt Jørgensen er blandt den sidste gruppe, fordi hun først skal aflevere i starten af juni.

"Men vi er meget udfordret i forhold til at samle empiri og litteratur. Empirien skulle være interview med elever, og de er alle derhjemme, og bibliotekerne er lukkede, så vi har kun adgang til den litteratur, der er til gængelig på internettet".

Hun skal skrive sin bachelor sammen med en medstuderende, og selvom de endnu ikke er så langt, har de en problemformulering og et overblik over, hvad der skal være i opgaven.

"Men det kan være, at vi bliver nødt til at sadle om, nu hvor vi kan ende med at blive meget udfordret i forhold til, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Vi har fået en meddelelse fra studiet om, at vi fx også kan bruge elevbesvarelser som empiri, og det giver måske nogle andre muligheder, men nu må vi se". 

Planen er holde et møde med vejleder, ligesom hun og makkeren afventer de nyeste meldinger fra myndighederne og studiet. 

"Vi har jo forsøgt af vente på udmeldinger fra studiet og ikke gøre noget overilet. Nu tager vi kontakt til vores vejleder. Og så tager vi en beslutning i denne her uge, om vi skal sadle om", sagde hun til folkeskolen.dk/lærerstuderende - vel at mærke kort før, Mette Frederiksen i går eftermiddag fortalte forlængede nedlukningen af samfundet indtil efter påske. 

Forsøger at tage situationen med ro

Selvom situationen er meget udfordrende, så forsøger Ditte Hundevadt Jørgensen at tage situationen nogenlunde med ro.

"Jeg har indtryk af, at uddannelsen gør alt, hvad de kan for at løse problemerne for os bedst muligt. Vi sidder alle med mange ubesvarede spørgsmål, og det er svært. Men vi har eksempelvis fået at vide, at vi ikke behøver at have videomateriale med fra praktikken, hvis vi ikke nåede at få noget med, selvom det normalt er et krav at have med. Så vi kan mærke, at de forsøger at tilpasse til virkeligheden", fortæller hun.   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
309 andre er allerede tilmeldt

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
139 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.381 andre er allerede tilmeldt