”Den psykologfaglige masteruddannelse bliver på samme niveau som kandidatuddannelserne. Derfor giver det ikke mening at lægge yderligere en kandidatuddannelse oven i”, sagde uddannelsesminister Christina Egelund på samrådet.

Regeringen slår fast: Den gamle uddannelse til skolepsykolog kommer ikke igen

Regeringen genindfører ikke uddannelsen til cand. pæd. psych. ved siden af den nye psykologfaglige masteruddannelse for lærere. Det fastslog uddannelsesministeren overfor Lotte Rod på et samråd i går. Den radikale ordfører kalder afvisningen for træls.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lige siden uddannelsen til cand. pæd. psych – også kaldet skolepsykolog – blev nedlagt i 2004, har kræfter arbejdet på at få den genindført. 

Undervisningsordfører Lotte Rod fra Radikale Venstre har ikke givet op. Derfor havde hun indkaldt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelsesminister Christina Egelund (M) i samråd om sagen i går.

”Jeg blev valgt til Folketinget i 2011, og på et af mine allerførste samråd var Marianne Jelved og Bertel Haarder forargede over, at vi ikke havde fået uddannelsen til skolepsykolog tilbage”, indledte Lotte Rod med reference til de to tidligere garvede skolepolitikere.

Hun ønskede svar på, om regeringen planlægger at genindføre muligheden for, at lærere og pædagoger igen kan uddanne sig til cand. pæd. psych., for eksempel som overbygning til den etårige psykologfaglige masteruddannelse, som professionshøjskolerne kommer til at udbyde til lærere og pædagoger fra næste år.

Det planlægger regeringen ikke.

”Siden uddannelsen til cand. pæd. psych, blev afskaffet, har man ad flere omgange undersøgt grundigt, om lærere kunne få adgang til en psykologuddannelse med autorisation. Men det har ikke været muligt at finde en model, som universiteterne finder fagligt forsvarligt, og som KL kan bakke op om”, svarede Christina Egelund.

Endnu en uddannelse giver ikke mening

Det skyldes blandt andet, at det faglige overlap mellem uddannelserne til henholdsvis lærer og psykolog er begrænset, forklarede ministeren.

”Vi skal lytte til universiteternes faglige vurdering og til kommunernes behov for kompetencer på området og også have respekt for psykologfagligheden. Vi har derfor ikke planer om at genindføre muligheden for at uddanne sig til cand. pæd. psych.”, sagde Christina Egelund.

Regeringen planlægger heller ikke at lave en overbygning til den etårige masteruddannelse.

”Det bliver en helt ny uddannelse på samme niveau som kandidatuddannelserne. Derfor giver det ikke mening at lægge yderligere en kandidatuddannelse oven i”, argumenterede Christina Egelund.

Den nye uddannelse bliver praksisorienteret, for det er vigtigt, at de studerende ikke uddanner sig ud af lærerprofessionen, understregede uddannelsesministeren.

”De skal blive i deres fag og hjælpe kollegerne med at tilrettelægge undervisningen, så alle børn trives og lærer noget. Samtidig vil det gøre læreruddannelsen mere attraktiv, at man har mulighed for at læse videre på kandidatniveau”, sagde Christina Egelund og fortalte, at på sigt skal man kunne tage masteruddannelsen ved siden af sit lærerjob.

PPR-aktører har netop peget på, at det er afgørende, at den nye masteruddannelse tiltrækker erfarne lærere.

PPR-formand advarede for flere år siden

Lotte Rod gav igen et historisk tilbageblik.

Lotte Rod vil kæmpe videre for at få uddannelsen til skolepsykolog tilbage.

”I 2013 skrev Bjarne Nielsen, som dengang var formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, at det var gået fra, at to tredjedele af psykologerne i PPR var læreruddannede til at være omvendt. Og at flere af de tilbageværende cand. pæd. psych.’er var i 50’erne og 60’erne, så det hastede med at finde en løsning. Hvad tænker undervisningsministeren om, at der blev råbt op fra PPR for flere år siden, men vi har stadig ikke fået uddannelsen til cand. pæd. psych. tilbage”, spurgte hun.

Mattias Tesfaye replicerede, at de fleste politiske tiltag kommer for sent.

”Kommunernes støttesystem til skoler og dagtilbud har i mange år været kritiseret for at mangle praksiserfaring. Derfor er det oplagt at indføre en videreuddannelse, som ikke flytter lærere væk fra praksis og børnene, men giver dem nye perspektiver på børnene og for nogle også en løn, som er mere attraktiv end den, de får i dag”.

Mattias Tesfaye er optaget af, at lærerne bliver i stand til at give deres kolleger råd, som kan omsættes i praksis.

”I dag bruger PPR mange resurser på at lave pædagogiske psykologiske vurderinger. Imens vokser problemet med barnet sig stort. Plus at PPR’s anbefalinger er for svære at omsætte til praksis. Den bøtte skal vi have vendt”, sagde Mattias Tesfaye.

Nogle vil være finere end andre

Lotte Rod refererede til Rasmus Alenkær, som er blandt de sidste, der tog uddannelsen til cand. pæd. psych.

”Han har sagt, at en autoriseret psykolog med skolefaglig baggrund har bedre gennemslagskraft end en psykolog uden skolefaglig baggrund eller en skolefaglig konsulent uden autorisation. Derfor til undervisningsministeren: Er det ikke rigtigt, at enten har man rigtige skolepsykologer, som kan det hele, eller også er nogle i PPR finere end dem, der ikke må være rigtige skolepsykologer?”

I sit svar refererede Mattias Tesfaye til et besøg i Albertslund Kommune, som både han selv og Lotte Rod var med på. Her er en stor del af medarbejderne i det, der svarer til PPR, lærere.

”Det er ikke nødvendigt at få en autoriseret psykolog ind tidligt i et forløb i skolen. Det vigtige er at have lærere med særlige kompetencer i at se, hvilket behov der skal dækkes. Så kan det være, at der senere bliver brug for en psykolog til at stille en diagnose, for det vil være det rigtige for nogle børn. Men vi skal rumme flere børn ved at bygge kompetencer op hos lærere og pædagoger, og det kan den psykologfaglige masteruddannelse bidrage til”, sagde Mattias Tesfaye.

Toårig uddannelse har ikke udfyldt hullet

Hvordan kan en etårig masteruddannelse udfylde det faglige hul, som nedlæggelsen af cand. pæd. psych. efterlod, når den toårige kandidat i pædagogisk psykologi ikke har kunnet erstatte den gamle uddannelse til skolepsykolog, ville Lotte Rod vide.

”Det kloge er, at lærere smart kan tage en overbygningsuddannelse som supplement til deres læreruddannelse. Derfor giver det god mening, at masteruddannelsen kommer til at ligge på professionshøjskolerne, så vi ikke adskiller de to fagligheder”, svarede Christina Egelund.

Det stillede Lotte Rod sig ikke tilfreds med.

”Ministeren forholder sig ikke til, at den toårige kandidat i pædagogisk psykologi ikke har kunnet udfylde hullet. Hvilket fagligt belæg får ministeren til at tro, at den nye uddannelse er på et højt nok niveau?”

Christina Egelund understregede, at relevante aktører har peget på, at det er en god ide med en praksisnær uddannelse i forlængelse af læreruddannelsen.

”Det er godt at lytte til aktører, som er tæt på virkeligheden”, tilføjede hun.

Lotte Rod vil kæmpe videre

Lotte Rod sluttede samrådet af med at kalde det skuffende, at uddannelsesministeren ikke vil være med til at genindføre uddannelsen til cand. pæd. psych.

”For at sige det på godt jysk, så er det træls for alle de dygtige lærere og pædagoger, som ikke kan få lov til at uddanne sig til skolepsykolog. Masteruddannelsen kan vise sig at være god, men den skal være trin et på vej til at blive skolepsykolog, så vi må kæmpe videre”, sagde den radikale undervisningsordfører.