”Den psykologfaglige masteruddannelse bliver på samme niveau som kandidatuddannelserne. Derfor giver det ikke mening at lægge yderligere en kandidatuddannelse oven i”, sagde uddannelsesminister Christina Egelund på samrådet.
Regeringen slår fast: Den gamle uddannelse til skolepsykolog kommer ikke igen
Regeringen genindfører ikke uddannelsen til cand. pæd. psych. ved siden af den nye psykologfaglige masteruddannelse for lærere. Det fastslog uddannelsesministeren overfor Lotte Rod på et samråd i går. Den radikale ordfører kalder afvisningen for træls.
Lige siden uddannelsen til cand.
pæd. psych – også kaldet skolepsykolog – blev nedlagt i 2004, har kræfter
arbejdet på at få den genindført.
Annonce:
Undervisningsordfører Lotte Rod fra Radikale
Venstre har ikke givet op. Derfor havde hun indkaldt undervisningsminister
Mattias Tesfaye (S) og uddannelsesminister Christina Egelund (M) i samråd om
sagen i går.
”Jeg blev valgt til Folketinget i
2011, og på et af mine allerførste samråd var Marianne Jelved og Bertel Haarder
forargede over, at vi ikke havde fået uddannelsen til skolepsykolog tilbage”,
indledte Lotte Rod med reference til de to tidligere garvede skolepolitikere.
Hun ønskede svar på, om regeringen
planlægger at genindføre muligheden for, at lærere og pædagoger igen kan
uddanne sig til cand. pæd. psych., for eksempel som overbygning til den etårige
psykologfaglige masteruddannelse, som professionshøjskolerne kommer til at
udbyde til lærere og pædagoger fra næste år.
Det planlægger regeringen ikke.
Annonce:
”Siden uddannelsen til cand. pæd.
psych, blev afskaffet, har man ad flere omgange undersøgt grundigt, om lærere
kunne få adgang til en psykologuddannelse med autorisation. Men det har ikke
været muligt at finde en model, som universiteterne finder fagligt forsvarligt,
og som KL kan bakke op om”, svarede Christina Egelund.
Endnu en uddannelse giver ikke mening
Det skyldes blandt andet, at det
faglige overlap mellem uddannelserne til henholdsvis lærer og psykolog er
begrænset, forklarede ministeren.
”Vi skal lytte til universiteternes
faglige vurdering og til kommunernes behov for kompetencer på området og også have
respekt for psykologfagligheden. Vi har derfor ikke planer om at genindføre
muligheden for at uddanne sig til cand. pæd. psych.”, sagde Christina Egelund.
Annonce:
Regeringen planlægger heller ikke
at lave en overbygning til den etårige masteruddannelse.
”Det bliver en helt ny uddannelse
på samme niveau som kandidatuddannelserne. Derfor giver det ikke mening at
lægge yderligere en kandidatuddannelse oven i”, argumenterede Christina
Egelund.
Den nye uddannelse bliver
praksisorienteret, for det er vigtigt, at de studerende ikke uddanner sig ud af
lærerprofessionen, understregede uddannelsesministeren.
”De skal blive i deres fag og hjælpe
kollegerne med at tilrettelægge undervisningen, så alle børn trives og lærer
noget. Samtidig vil det gøre læreruddannelsen mere attraktiv, at man har
mulighed for at læse videre på kandidatniveau”, sagde Christina Egelund og fortalte,
at på sigt skal man kunne tage masteruddannelsen ved siden af sit lærerjob.
Lotte Rod vil kæmpe videre for at få uddannelsen til skolepsykolog tilbage.Foto: Jesper Knudsen
”I 2013 skrev Bjarne Nielsen, som
dengang var formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, at det var gået fra,
at to tredjedele af psykologerne i PPR var læreruddannede til at være omvendt.
Og at flere af de tilbageværende cand. pæd. psych.’er var i 50’erne og 60’erne,
så det hastede med at finde en løsning. Hvad tænker undervisningsministeren om,
at der blev råbt op fra PPR for flere år siden, men vi har stadig ikke fået
uddannelsen til cand. pæd. psych. tilbage”, spurgte hun.
Annonce:
Mattias Tesfaye replicerede, at de
fleste politiske tiltag kommer for sent.
”Kommunernes støttesystem til
skoler og dagtilbud har i mange år været kritiseret for at mangle
praksiserfaring. Derfor er det oplagt at indføre en videreuddannelse, som ikke
flytter lærere væk fra praksis og børnene, men giver dem nye perspektiver på
børnene og for nogle også en løn, som er mere attraktiv end den, de får i dag”.
Mattias Tesfaye er optaget af, at lærerne
bliver i stand til at give deres kolleger råd, som kan omsættes i praksis.
”I dag bruger PPR mange resurser på
at lave pædagogiske psykologiske vurderinger. Imens vokser problemet med barnet
sig stort. Plus at PPR’s anbefalinger er for svære at omsætte til praksis. Den
bøtte skal vi have vendt”, sagde Mattias Tesfaye.
Nogle vil være finere end andre
Lotte Rod refererede til Rasmus
Alenkær, som er blandt de sidste, der tog uddannelsen til cand. pæd. psych.
”Han har sagt, at en autoriseret
psykolog med skolefaglig baggrund har bedre gennemslagskraft end en psykolog
uden skolefaglig baggrund eller en skolefaglig konsulent uden autorisation.
Derfor til undervisningsministeren: Er det ikke rigtigt, at enten har man
rigtige skolepsykologer, som kan det hele, eller også er nogle i PPR finere end
dem, der ikke må være rigtige skolepsykologer?”
I sit svar refererede Mattias
Tesfaye til et besøg i Albertslund Kommune, som både han selv og Lotte Rod var
med på. Her er en stor del af medarbejderne i det, der svarer til PPR, lærere.
”Det er ikke nødvendigt at få en
autoriseret psykolog ind tidligt i et forløb i skolen. Det vigtige er at have
lærere med særlige kompetencer i at se, hvilket behov der skal dækkes. Så kan
det være, at der senere bliver brug for en psykolog til at stille en diagnose,
for det vil være det rigtige for nogle børn. Men vi skal rumme flere børn ved
at bygge kompetencer op hos lærere og pædagoger, og det kan den psykologfaglige
masteruddannelse bidrage til”, sagde Mattias Tesfaye.
Toårig uddannelse har ikke udfyldt
hullet
Hvordan kan en etårig
masteruddannelse udfylde det faglige hul, som nedlæggelsen af cand. pæd. psych.
efterlod, når den toårige kandidat i pædagogisk psykologi ikke har kunnet
erstatte den gamle uddannelse til skolepsykolog, ville Lotte Rod vide.
”Det kloge er, at lærere smart kan
tage en overbygningsuddannelse som supplement til deres læreruddannelse. Derfor
giver det god mening, at masteruddannelsen kommer til at ligge på
professionshøjskolerne, så vi ikke adskiller de to fagligheder”, svarede
Christina Egelund.
Det stillede Lotte Rod sig ikke
tilfreds med.
”Ministeren forholder sig ikke til,
at den toårige kandidat i pædagogisk psykologi ikke har kunnet udfylde hullet. Hvilket
fagligt belæg får ministeren til at tro, at den nye uddannelse er på et højt
nok niveau?”
Christina Egelund understregede, at
relevante aktører har peget på, at det er en god ide med en praksisnær
uddannelse i forlængelse af læreruddannelsen.
”Det er godt at lytte til aktører,
som er tæt på virkeligheden”, tilføjede hun.
Lotte Rod vil kæmpe videre
Lotte Rod sluttede samrådet af med
at kalde det skuffende, at uddannelsesministeren ikke vil være med til at
genindføre uddannelsen til cand. pæd. psych.
”For at sige det på godt jysk, så
er det træls for alle de dygtige lærere og pædagoger, som ikke kan få lov til
at uddanne sig til skolepsykolog. Masteruddannelsen kan vise sig at være god,
men den skal være trin et på vej til at blive skolepsykolog, så vi må kæmpe
videre”, sagde den radikale undervisningsordfører.