Bacheloropgaven
0   16

Lærerstuderende i nødråb: Udskyd afleveringsfristen for vores bacheloropgaver

Det er meget sværere at skrive bacheloropgaven på lærerstudiet, når samfundet er lukket ned. Derfor bør afleveringsfristen for opgaverne udskydes. Sådan lyder det fra de lærerstuderendes forperson.

Alt i det danske samfund er blevet anderledes den seneste uge. Også det at være lærerstuderende.

Nedlukningen af uddannelsesstederne går blandt andet ud over bachelorskrivningen for de lærerstuderende, der tripper for at færdiggøre studiet og komme ud i et lærerjob efter sommerferien. 

Det fortæller forperson for de Lærerstuderendes Landskreds (LL) Rasmus Holme. 

"Det er blevet sværere at indsamle empiri, være i kontakt med ens bachelormakkere, holde vejledningssamtaler og så har de studerende også svært ved at få fat på litteraturen, fordi bibliotekerne er lukkede", siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Torsdag var han til møde med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), og her havde han taget et klart ønske med i tasken.

"Vi har brug for at få udskudt afleveringsfristen. Og det skal ske så snart som overhovedet muligt", fortæller han og tilføjer, at han oplevede en minister, der virkede til at være meget lydhør.

LL: Beslutningen skal tages nu

Rasmus Holme fortæller, at der er lærerstuderende, der skal være færdige med deres opgaver allerede i starten af april.

"Så hvis der går en uge eller to mere, før man melder noget ud, så bliver det ligegyldigt. Du planlægger jo din skriveproces efter din deadline, så jo tættere du kommer på deadline, jo mere ligegyldig bliver en udskydelse. Hvis du kun mangler at rette korrektur, så åbner du ikke hele opgaven op igen. Så der skal handles både velovervejet og hurtigt, hvis det skal batte noget", siger han. 

Fristen allerede udskudt ét sted 

Og det er faktisk allerede sket på et enkelt af de 19 læreruddannelsessteder, og man overvejer, om det også skal gælde for lærerstudrende andre steder i landet. Det fortæller formand for ledernetværket for læreruddannelsen Elsebeth Jensen.

"Afleveringsfristerne er meget forskellige fra læreruddannelse til læreruddannelse. Vi har udskudt afleveringsfristen med en uge for de studerende i Aarhus", siger Elsebeth Jensen, der til daglig er uddannelsesdekan på Vias læreruddannelser, som Aarhus-uddannelsen hører under.

Om andre lærerstuderende også får længere tid til deres bacheloropgaver, er endnu for tidligt at sige, fortæller hun. 

"Vi er i gang med at skabe et overblik over, hvornår de studerende skal aflevere på de forskellige læreruddannelser. Når vi har det overblik, vil man rundt om på de enkelte læreruddannelser vurdere, om det giver mening at udskyde nogle af dem. Men nogle skal måske aflevere om så lang tid, at det ikke er så relevant".

Undersøger muligheden for at genåbne biblioteker 

Læreruddannelsen er også gået i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre igen at åbne for udlåning af bøger eller på anden måde hjælpe de studerende med at få adgang til litteratur.. 

"Det kunne måske være, at man kun kan bestille bøgerne hjemmefra, hvor de ville blive lagt klar i en bunke. På den måde undgår man for meget fysisk kontakt. Eller der kan måske blive tale om at scanne dele af materialer. Lige meget hvad så skal det være helt sikre løsninger i forhold til smittefare", siger Elsebeth Jensen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
280 andre er allerede tilmeldt