Sofie Carsten Nielsen har ingen intentioner om at indkalde KL, DPU og DLF til møde om cand.pæd.psyk.-uddannelsen
Sofie Carsten Nielsen har ingen intentioner om at indkalde KL, DPU og DLF til møde om cand.pæd.psyk.-uddannelsen

Minister afviser møde om skolepsykologuddannelse

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) afviser blankt at afsøge mulighederne for en efteruddannelse til skolepsykolog, der giver psykologautorisation. Hun opfordrer de relevante parter - DPU, KL og DLF - til at få det bedste ud af den eksisterende 2-årige cand.pæd.-uddannelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nyligt tiltrådte uddannelsesminister sparker i et svar til Venstres Bertel Haarder den langtrukne sag om DPU-uddannelsen til skolepsykolog til hjørne.

"Pædagoger og lærere og andre har mulighed for at uddanne sig inden for psykologi ved at tage en to-årig kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, den såkaldte cand.pæd.", lyder det i svaret fra Sofie Carsten Nielsen, der tilføjer:

"De her kandidater får så ikke en psykolog-autorisation, men de får de kompetencer, der betyder, at de for eksempel kan arbejde i PPR-funktionen".

Vil ikke indkalde til møde

Dermed afviser ministeren opfordringen fra Bertel Haarder til at indkalde parterne til et møde for at finde en løsning.

"Jeg finder det naturligt og hensigtsmæssigt, at det er universitetet og ikke ministeriet - eller for den sags skyld os politikere, der står inde for fagligheden og hermed også vurderer, om uddannelsesforløbet kan leve op til de krav, der skal stilles til fx en psykologuddannelse", skriver Sofie Carsten Nielsen. 

Bertel Haarder stillede sit spørgsmål i kølvandet på en lovhøring og et samråd den 4. februar, hvor bølgerne gik højt under debatten om cand.pæd.psyk.-uddannelsen.

Cand.pæd.psyk-uddannelsen blev udfaset, da Danmarks Lærerhøjskole blev omdannet til Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000, og siden har KL og Danmarks Lærerforening kæmpet for at få den genetableret.

I 2011 var man egentlig enig med Aarhus Universitet - som DPU i mellemtiden er blevet lagt ind under - om en ny uddannelse med start august 2012.

Første hold studerende startede dog aldrig på den nye uddannelse, og i marts 2013 trak Aarhus Universitet endelig stikket og erklærede, at man ikke på en "fagligt forsvarlig" vis kan lave en efteruddannelse, der giver autorisation til at arbejde som psykolog.

Netop autorisationen er afgørende for både KL og DLF.

"Manglende autorisation vil skabe unødige faggrænser, fordi disse medarbejdere vil blive udelukket fra en del arbejdsopgaver," skrev KL i et brev til daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) 11. april sidste år. Kommuneforeningen har i dag ikke yderligere kommentarer.

Psykologforening: Ikke nødvendigt med lærerbaggrund

I Dansk Psykolog Forening er man fint tilfredse med, at en efteruddannelse ikke kan give psykologautorisation.

"Lærere og pædagoger bliver ikke rustet til opgaven ved at vi drysser kurser i forskellige problemstillinger ud over dem. I stedet bør man strukturere det tværfaglige samarbejde mellem skoler, institutioner og PPR så læreres og pædagogers adgang til at udvikle deres faglige kompetencer i den daglige praksis fremmes betydeligt i forhold til nu", siger formand Eva Secher Mathiasen.

"Lærere og pædagoger skal have direkte og uaflyselig mulighed for at konsultere fagpersoner i PPR omkring en konkret problemstilling, når et barn ikke trives eller en klasse ikke fungerer".

At det skulle være et problem, at ikke flere psykologer har lærerbaggrund, kalder psykologernes formand "noget vrøvl".

"Psykologen skal ikke være uddannet lærer for at kunne rådgive en lærer eller uddannet sygeplejerske før hun kan rådgive en sygeplejerske osv. Vi har da heller ikke fået svar på, hvilke kompetencer det er psykologerne mangler, eller hvilke opgaver det er, man ikke mener vi kan løse - og det gør bestemt ikke processen mindre mærkværdig, at man ønsker sig noget, som vi ikke kan få svar på hvad er", siger hun.

Eva Secher Mathiasen mener dog, at kommunerne har en "blind plet" i forhold til de fagpersoner, som de kommunale PPR-kontorer udgøres af, hvilket besværliggør den store inklusionsopgave, hun mener lærere og pædagoger står over for.

"Det er ganske enkelt mærkværdigt, at man ikke for længst har sat fokus på at anvende de resurser og kompetencer, som allerede findes i enhver kommune. I de kommunale PPR-kontorer findes jo både psykologer, lærere og andre fagpersoner, som de lokale folkeskoler burde kunne trække på i forhold til inklusionsopgaven. Man burde plukke de lavthængende frugter frem for at opfinde en ny dyb tallerken", siger hun.

Opdateret klokken 15:37:

DLF: Problematisk udmelding

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange kalder ministerens udmelding for "et stort problem", fordi hun mener, at den bremser for, at der findes en løsning på et ellers anerkendt problem.

"Morten Østergaard stillede os i udsigt, at der ville blive fundet en kvalificeret løsning på, at der mangler folk med cand.pæd.psyk-baggrund ude i kommunerne", siger hun.

Dorte Lange understreger, at den store inklusionsopgave, folkeskolen er stillet over for, kræver psykologer med lærerbaggrund.

"De kan noget, som andre psykologer ikke kan. I arbejdet med børn med særlige behov vil de have en helt anden vinkel, fordi de har arbejdet som lærere".

Psykologautorisationen er en nødvendighed for at sikre cand.pæd.psyk.'ernes faglighed, mener Dorte Lange.

"Vi er optagede af at sikre et højt fagligt niveau. Der er autorisationen en garanti for, at universitetet sikrer høje eksamenskrav", siger hun.

Powered by Labrador CMS