! Karakteren -3 bliver aldrig brugt

”Eleven skal stå tidligt op for at få -3. Man bruger kun den karakter, hvis eleven siger nærmest ingenting”, fortæller lærer og CFU-konsulent Finn Bangsgaard. Kriterierne for at give -3 er, at eleven slet ikke kan svare på spørgsmål, og præstationen er helt utilstrækkelig.

”Det er en undtagelseskarakter. Jeg tror, jeg har givet -3 en enkelt gang, hvor man ikke kunne få eleven til at sige noget som helst”.

! Første elev får aldrig topkarakter

”Nej, det passer ikke. Karakteren fastsættes ud fra vurderingskriterier, som man udfylder i skemaer. Som purung lærer hørte jeg om, at der var nogle, der ventede til nummer to eller tre med at give topkarakter, indtil man havde fundet niveauet”, siger Finn Bangsgaard og tilføjer: ”Vi lærere kan godt have nogle 'plejere', som vi har dyrket og hørt så tit, at vi er sikre på, at de også står et eller andet sted”.

! Man arbejder gratis som censor

Det er kun de beskikkede skriftlige censorer, der får ekstra løn. De modtager betaling svarende til, hvor mange besvarelser de bedømmer, ud fra en rettenorm.

Kommunale censorer og beskikkede mundtlige censorer får kun deres almindelige løn, men de beskikkede mundtlige censorer får dog dækket udgifter til hotel og transport i forbindelse med prøverne plus et lille beløb til småudgifter og et beløb til kost fra Børne- og Undervisningsministeriet.

! Man må ikke være censor hos en lærer, der lige har været censor for ens egne elever

Når censorarbejdet fordeles, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for to år, oplyser Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk). Derudover må man ikke være censor på den skole, hvor man selv er ansat.

Ikke desto mindre fortæller hver femte af de godt 500 censorer, der har besvaret fagbladet Folkeskolens undersøgelse, at de har oplevet sådan et bytte.

! Man bliver slet ikke klædt på til at være censor

Som kommunal censor får man ikke et egentligt kursus. Men Stuk holder webinarer om relevante emner, for eksempel gennemgang af prøvevejledninger.

De beskikkede censorer bliver tilbudt et årligt kursus. De første mange år, Finn Bangsgaard var beskikket censor, var kurserne fysiske.

”Under corona begyndte man at holde dem online på Teams, og det er man så fortsat med bagefter”, siger Finn Bangsgaard.

I år bliver kurserne afholdt fysisk for første gang i flere år.

! Man klager, hvis eksaminator ikke har styr på opgivelserne

Hvis censor vurderer, at der er grund til at klage, skal man udfylde en formular og sende den til skolens leder. Lederen sender indberetningen til Stuk med en udtalelse. Styrelsen behandler indberetningen og sender en tilbagemelding til skolen.

Finn Bangsgaard understreger dog, at censor skal forsøge at hjælpe læreren med at rette op på problemerne.

”Først og fremmest handler censorrollen om at klæde lærere og elever bedst muligt på. Så man snakker med læreren om, hvordan det kan blive bedre til næste gang. Hvis læreren så ikke lytter, så går man ind til skolelederen”, siger han.

! Nogle lærere får flere timer til at være censor end andre

De kommunale censorer får tildelt tid til censoratet af skolen, de arbejder på. Fordi det er lokalt bestemt, vil mængden af afsat tid variere fra skole til skole. De beskikkede mundtlige censorer kan forvente at bruge højst fire arbejdsdage på mundtlig censur per prøvetermin eksklusive forberedelse og eventuelt tilbageløb, oplyser Stuk.

! Censor får altid lækker frokost

”Njaa, man kan få en lækker frokost, hvis man er så heldig, at eksamen foregår på en skole med varm mad. Ellers er det ofte koldt, fordi man ikke ved, hvornår folk indtager det. Derfor får censorer tit en sandwich”, fortæller lærer Finn Bangsgaard.

”Lærerne er jo temmelig taknemmelige, fordi alternativet er deres egen sure madpakke, så der skal ikke så meget til at gøre os glade”, siger han.