Firewalls, overvågning af computere og flere eksamensvagter er nogle af de initiativer, de danske folkeskoler tager for at forebygge snyd ved afgangsprøverne.

Den teknologiske udvikling går hurtigt, og AI-redskaber som ChatGPT gør det nemmere for eleverne at få hjælp til skoleopgaver. Men hvor stort er problemet med snyd ved folkeskolens afgangsprøver egentlig?

”Jeg ser det ikke som et kæmpe problem, men jeg tror, at der er flere, der kan snyde, fordi det kan være sværere at blive opdaget”, siger dansklærer på Virupskolen i Aarhus Trine Hemmer-Hansen.

En undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen blandt 1.276 af Danmarks Lærerforenings medlemmer viser, at næsten hver tredje lærer, der har været censor, eksamensvagt og/eller eksaminator, oplever, at der er mere snyd ved afgangsprøverne i dag end tidligere. Lidt under halvdelen vurderer, at der ikke er mere snyd i dag.

Samtidig svarer en femtedel, at skolen, de arbejder på, har iværksat særlige tiltag for at forebygge snyd. Lidt under en fjerdedel svarer, at der ikke er iværksat sådanne tiltag.

Det er blandt andet initiativer som apps, der overvåger elevernes computere i realtid, vagter i forberedelseslokalet, flere vagter til skriftlige eksaminer og firewalls, der spærrer specifikke hjemmesider som ChatGPT og sociale medier.

”Mobiler skal være på flytilstand. Skærme skal være vendt ind mod midten af lokalet, så man kan se dem hele tiden. Vi tjekker op på mistanker om snyd via kommunens it-afdeling. Vi ’snyder’ eleverne ved at sige, at netværket er overvåget, så vi kan se, hvis de tilgår noget, de ikke må”, fortæller en af de adspurgte i undersøgelsen.

”Vi forsøger at sætte firewall op på dagen, så eleverne ikke har lige så stor mulighed for at tilgå uønskede sider som for eksempel ChatGPT”, svarer en anden.

Sværere for lærerne at opdage snyd

Skolen, som Trine Hemmer-Hansen arbejder på, har indført forskellige regler, der gør det sværere at snyde til de skriftlige prøver.

For eksempel har lærerne mulighed for at tjekke historikken for opgavedokumentet. Eleverne afleverer mobilerne, inden prøven begynder, så de ikke kan kommunikere, når de er på toilettet. Computere skal vende mod eksamensvagterne. Alle skal aflevere i et specifikt program, så man blandt andet kan se, om der er blevet kopieret store mængder tekst ind.

Lærerne kommer dog ikke i berøring med de afleverede opgaver, da det siden 2016 kun har været en beskikket censor, der vurderer de skriftlige opgaver. Dermed er det sværere for lærerne at vurdere, om elevernes opgaver ligger langt fra deres almindelige niveau.

Trine Hemmer-Hansen mener, at lærerne vil studse over det, hvis deres elever går flere karakterer op. I det tilfælde kan de få adgang til eksamensopgaven for at tjekke den.

”Jeg har ikke oplevet det. Men hvis der er en elev, hvis karakter undrer mig, så vil jeg undersøge det nærmere. For jeg mener, at de skal have, hvad de fortjener”, siger Trine Hemmer-Hansen.

ChatGPT udvikler sig hurtigt

Dansklærer Thomas Balle Roswall fra Nordsjællands Efterskole mener ikke, at det er realistisk, at lærerne vil tjekke opgaven.

”Jeg tvivler på, at der er ret mange lærere, der vil undersøge, hvorfor eleven har fået en så god karakter. Jeg tror bare, at de vil tænke, at eleven havde en god dag”, siger Thomas Balle Roswall og tilføjer:

”Selv hvis lærerne undersøger det, hvad vil de så gøre? Hvordan vil de bevise, at der er brugt AI? Den tekst, AI har skrevet, er unik – den findes ingen andre steder. Det bliver ord mod ord, og man dumper trods alt ikke elever på mistanker”.

Han mener, at adgangen til AI har ændret mulighederne for at snyde markant. Hvis en elev beder AI om at producere en opgave og prompter den, så opgaven bliver skrevet som en 16-årig, er det ikke muligt at spore, at den er skrevet af kunstig intelligens – selv ikke for AI’en.

”Der er sket en stor udvikling bare det seneste år. AI-redskaberne er blevet meget bedre, særligt på dansk. Det er for naivt at tro, at det ikke bliver brugt”, siger Thomas Balle Roswall.

Er det muligt at bruge ChatGPT til den skriftlige prøve uden at blive opdaget?

”Jeg tror bestemt, at snyd bliver opdaget i nogle situationer. Men det er ikke umuligt, og jeg tror, at sandsynligheden er større til de mundtlige prøver”.

AI kan bruges til forberedelse

Til de mundtlige eksaminer vil der være forskellige muligheder for at omgå reglerne i de forskellige prøveformer. Til prøveform B i dansk, som er den mest benyttede, trækker eleverne et fordybelsesområde, og så har vedkommende halvanden til to måneder til at forberede sig på en analyse af en prøvetekst, som skal vare ti minutter. Efterfølgende er der yderligere ti minutters samtale om teksten, hvor eleven kan uddybe analysen.

I fordybelsesperioden er det ikke muligt at kontrollere, hvilken hjælp de får til at forberede sig. Men Trine Hemmer-Hansen mener, at det er hendes opgave at opdage, om eleverne selv har lavet analysen.

”Jeg kender mine elevers kompetencer, og hvis de pludselig leverer en analyse på et helt andet niveau, end de plejer at præstere på, så har jeg mulighed for at bede dem om en uddybning. På den måde kan jeg vurdere, om de selv har lavet analysen eller ej”, siger Trine Hemmer-Hansen.

Thomas Balle Roswall mener ikke, at det er muligt at identificere, om eleven har forberedt sig med hjælp fra AI.

”Lige nu måler vi ikke det, vi tror, vi måler. Vi tester ikke elevernes evne til at fordybe sig. Vi tester deres evne til at huske det, som AI siger, at de skal sige”, siger læreren.

Brug af AI er imod reglerne

Nogle vil argumentere for, at prøveform B altid har givet eleverne mulighed for at få hjælp fra omverdenen. Hvordan er det anderledes nu, hvor AI er kommet ind i billedet?

”Man kan godt argumentere for, at eleverne er blevet mere ligestillede. Hvis eleven har forældre, der selv er dansklærere eller akademisk uddannede, så vil eleven sandsynligvis få mere kvalificeret hjælp derhjemme”, siger Thomas Balle Roswall. 

Men det er ikke tilladt at bruge AI-værktøjer til afgangsprøverne i grundskolen. I maj 2023 nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe, der skulle undersøge konsekvenserne ved at bruge ChatGPT og andre AI-værktøjer blandt andet til afgangsprøverne i grundskolen.

Da deres anbefalinger kom i april 2024, opfordrede de blandt andet til, at prøveformer, der gør det muligt at snyde, skal begrænses. Samtidig skal prøveformerne kunne ændres hurtigt og tidligere, så det tilpasses ny teknologi.

Thomas Balle Roswall mener, at Børne- og Undervisningsministeriet burde lave prøveformen om. Samtidig understreger han, at det er vigtigt, at lærerne står sammen i at understrege, at der er brug for forandring.

”Hvis vi siger til ministeriet, at brugen af AI til de mundtlige prøver gør eleverne mere ligestillede, så kan vi jo ikke forbyde AI. Så skal vi i stedet tillade AI og så ændre prøven”, siger læreren.

Thomas Balle Roswall opfordrer alle lærere til selv at afprøve AI-redskaberne, så de forstår, hvor avancerede de er.