Foto: Thomas Tolstrup
Antorini: Vi tager inspiration fra Canada med i folkeskolereformen
Afskaffelse af metodefriheden, fire timers forberedelsestid om ugen eller stærk opbygning af kapaciteter og fokus på det sociale. Det er meget forskelligt, hvad medlemmerne af uddannelsesudvalget og ministeren har fået med hjem fra en uges inspirationstur til Ontario, Canada.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesudvalget har brugt den seneste uge på at besøge skoler og tale med embedsfolk og forskere i Ontario, Canada. Skolesystemet er gennem de seneste 7-8 år gennemgået kraftige forandringer og gået fra dårlige resultater, lærerflugt og forældreutilfredshed til en ren succeshistorie. Ministeren er inspireret af canadierne og understreger, at der er meget, hun vil forsøge at få ind i den kommende folkeskolereform.
"Vi spurgte, hvad de set i bakspejlet mener har været allervigtigst for det kompetenceløft, de har skabt, og de svarede kapacitetsopbygning. Deres undervisningsministerium rekrutterer dygtige lærere og skoleledere, som fungerer som læringskonsulenter på skolerne. De har lavet læringsklynger, hvor 20-25 skoler er sat sammen for at lære af hinanden - skoleleder til skoleleder eller lærer til lærer, så man får praksisforskningen ud i klasseværelserne. Det vi ville kalde aktionslæring," fortæller Christine Antorini til folkeskolen.dk.
Offentlige testresultater bliver ikke til ranglister
Offentlige testresultater bliver ikke til ranglister
I Ontario tester de børnene løbende for at se, hvor godt indsatsen virker. Testene er baseret på læreplanerne, og resultaterne er offentlige.
Lotte Rod fra De Radikale blev også inspireret af Ben Levin, men hørte andre ord fra ham.
"Hans pointe er, at vi skal hæve forventningerne til hver enkelt elev. Vi vil alle sammen gerne gøre mere af det, vi tror, vi kan få succes med. Omvendt holder vi op med det, der giver os nederlag. Derfor skal vi sørge for, at alle elever oplever, at de får succes", skriver hun.
Vi kan ikke overføre direkte
Venstres Peter Juel Jensen understreger på turens sidste dag, at Ontario har givet gode redskaber til at udvikle den danske folkeskole, men en ren kalkering går ikke.
"Uden tvivl, der er meget vi kan lære, men vi skal også gøre os klart, at man ikke umiddelbart kan overføre de meget positive resultater man har opnået i Ontario, direkte til Danmark".