Debat

Ontario tur-retur!

Jeg er ikke taget til Ontario for at pege fingre af nogen, jeg vil ikke placerer et ansvar, men jeg vil opsøge ny viden, nye redskaber og nye måder for at kunne udvikle den danske folkeskole, således at jeg kan være med til at sikre, at vi ikke stiller 15-20 % af de danske uge i en helt uacceptabel situasion på det danske arbejdsmarked.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et meget spændende besøg i Ontario, Canada, nærmer sig sin afslutning!

Uden tvivl, der er meget vi kan lærer, men vi skal også gøre os klart, at man ikke umiddelbart kan overfører de meget positive resultater man har opnået i Ontario, direkte til Danmark.
Og ja, der er opnået store resultater, man har hævet niveauet, man at formindsket gabet mellem de elever der får det største udbytte og de elever der får knap så meget ud af læringen og man har forøget skolevæsenets anseelse.
I Danmark findes der ikke en lærer, ikke en elev og ikke en forældre, der ikke ønsker den samme udvikling for de danske folkeskoler. For hverisær, er vi meget afhængige af, at alle der til dagligt sætter deres ben i folkeskolen trives og føler sig annerkendt for den indsats der ligges og at der på samme tid sker en udvikling rent fagligt.
Jeg er selv et produkt af folkeskolen, mine børn går i folkeskolen (med et fantastisk resultat = dygtige lærere) og jeg har selv en baggrund i folkeskolen, men på trods af alle mine gode argumenter, så har folkeskolen stadigvæk en betydelig udfordring. 15-20 % af de elever der har gennemgået samme skole som jeg selv og som mine børn gør i dag, forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig de krav, som det omkringliggende samfund stiller. Dette betyder, at 15-20% af eleverne ikke har de muligheder, der skulle sikre dem en plads på arbejdsmarkedet. Og set i det lys, så har vi udfordringer i folkets skole!
Jeg er ikke taget til Ontario for at pege fingre af nogen, jeg vil ikke placerer et ansvar, men jeg vil opsøge ny viden, nye redskaber og nye måder for at kunne udvikle den danske folkeskole, således at jeg kan være med til at sikre, at vi ikke stiller 15-20 % af de danske uge i en helt uacceptabel situation på det danske arbejdsmarked. Det kan jeg hverken leve med som lærer, forældre eller som folketingsmedlem. Folkeskolen har i de seneste år opnået bedre resultater, men vi får stadigvæk ikke alle med, hvilket langt fra er godt nok.
Når en politiker åbner munden, forventer man umiddelbart et svar, en løsning – den har jeg ikke her i aften, men min løsning betyder intet, medmindre alle der spiller en rolle i folkeskolen bakker op. Jeg bliver dog mere og mere sikker på, at skal vi have alle med, hvilket jeg mener, så er der ingen hellige køer, for forude venter en stor opgave, men kan vi blive enige om udfordringen og målet, så burde redskaberne og dermed processen kun binde os tætter sammen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget