Forskning

"Vi har en enkelt kommune, som går frem på alting, men det gør de andre så ikke. Hver kommune har fået en bagvedliggende stor kommunal rapport om deres egne skoler, så de kan blive klogere på, hvordan de klarer sig. Og der er der også kæmpe forskel mellem skolerne".

Kæmpe dataprojekt har styrket lærerne – men ikke rykket eleverne

Et kæmpe projekt, som har tilført langt flere data om skolen og undervisningen, ser ud til at have udviklet lærerne, men der er en tilbagegang at spore i elevernes faglige interesse og skoleglæde. Alligevel har projektet været en succes, lyder det fra forsker.

Publiceret

OM PROJEKTET

Projektet består af spørgeskemabesvarelser fra elever, forældre,lærere/pædagoger og skoleledelser fra årene 2015, 2017 og 2019.Samlet er der blevet indsamlet godt en halv millionspørgeskemabesvarelser.

Lærerne i projektet har fået grafer, hvor de har kunnet se,hvilken scorer deres klasser har inden for en lang række kategoriersåsom faglig trivsel, social trivsel, feedback, støtte og interessefra læreren. Lærerne har ikke kunnet se den enkelte elevsbesvarelse - kun klassens samlede gennemsnit.

De 13 deltagende kommuner har været Frederikssund, Roskilde,Holbæk, Nordfyn, Svendborg, Haderslev, Kolding, Fredericia,Hedensted, Billund, Horsens, Vesthimmerland og Thisted.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Snakken går lidt lettere, når der kommer data på bordet".

Sådan lød det med et glimt i øjet i sommeren 2015 fra professor Lars Qvortrup, da han skød 'Program for læringsledelse' i gang - et projekt, der sendte en hidtil uset mængde ny data ind i skolen og i undervisningen.

De næste fire år skulle data på baggrund af spørgeskemaer til forældre, lærere, pædagoger, ledere og elever danne grundlag for en mere datainformeret undervisning.

Og selvom lærerne selv synes, at det er blevet bedre til at give eleverne feedback, er elevernes vurderinger heller ikke her mere positive end i 2015. I den afsluttende måling svarede ca. 30 procent af eleverne mener, at de 'aldrig' eller kun 'sjældent' modtager feedback i undervisningen.

Forsker: Hurtigere at gøre lærerne glade

Folkeskolen.dk har bedt programleder på projektet og professor MSO på Aalborg Universitet Annette Lorentsen udlægge undersøgelsens resultater.

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at lærerne tilsyneladende er glade og har oplevet faglig udvikling, mens der ikke er nogen fremgang at spore i elevernes svar - og der faktisk mange steder er tilbagegang?

"Det er måske en smule underligt. Det kommer an på, hvilket tidsperspektiv man arbejder efter. Det går hurtigere at gøre lærerne glade, fordi de hurtigere føler sig udviklet. Men derfra kan der være et stykke vej til at omsætte det til en ændret praksis i forhold til lærersamarbejdet og en adfærd i klasserummet, som eleverne rent faktisk opdager", forklarer Annette Lorentsen.

Hun fortæller, at ambitionen med projektet har været at udvikle de deltagende kommuners brug og forståelse for data.

"I starten af projektet havde data et dårligt ry, fordi det hurtigt blev forbundet med kontrol. Men det er overhovedet ikke sådan, at data er tænkt i det her projekt. Derfor er det glædeligt, at lærerne er blevet rigtigt glade for data som et udviklingsværktøj undervejs", siger hun.

"Vi har en enkelt kommune, som går frem på alting, men det gør de andre så ikke. Hver kommune har fået en bagvedliggende stor rapport om deres skoler, så de kan blive klogere på, hvordan de klarer sig. Og der er der også kæmpe forskel mellem skolerne".

Hvad er årsagen til, at det nogle steder er gået godt og andre steder ikke så godt?

"Jeg har ikke en entydig forklaring, men jeg er i hvert fald sikker på, at måden, kommunen har grebet projektet an på og støttet skolerne, har haft kæmpe betydning".

"Jeg ved, at den meget succesfulde kommune vi ser har håndholdt projektet på en meget positiv måde. De har ikke baseret sig på kontrol, men de har selvfølgelig fulgt med i, om skolerne arbejdede med det. Og så har de været ude på skolerne og har snakket med ledelserne og lærerne ud fra de data, der ligger: Hvad ligger der til grund for jeres data? Hvad skal vi gøre ved det? Hvad vil I gøre? Hvad har I gjort? Hvordan evaluerer I på det her? Skal I gøre noget mere? Er I kommet I mål?".

"Det er vigtigt at have sådan en læringssamtale hvert år".

Er det en ambition, at denne her meget datainformerede undervisning skal bredes ud til flere kommuner?

"Ja, vi arbejder videre med det, og vi er også i gang med at forhandle med nogle nye kommuner om at arbejde med denne her tankegang. Af de 13 kommuner er der nok meget forskel på, hvordan de vil arbejde videre med det".

"Nogle kommuner har været så glade for projektet, at man har søgt om et nyt projekt under A.P. Møller Fonden, hvor man vil arbejde videre med det her. Andre kommuner arbejder videre mod nye mål - men med resultaterne fra dette projekt i bagagen".

Læs mere

Udfordringer og succeser i skoleudvikling - nårtallene taler

 

Powered by Labrador CMS