Roskilde Kommune
2   462

Skoleleder: Den rigtige vej at gå

Mens lærerne tager imod Program for læringsledelse med forbehold, er skoleleder på Absalons Skole anderledes positiv. Han ser store perspektiver i brugen af data.

Data vil skabe mere tillid til folkeskolen og styrke lærernes professionelle stemme. Det mener skoleleder Kasper Nyholm. Modsat lærerne på Absalons Skole har han haft adgang til dataene i længere tid og har derfor også haft tid til at rode rundt med de mange data. Han er overbevist om, at lærerne vil få meget ud af at have data ved hånden.

»Jeg tror, at det vil skabe mere tillid til folkeskolen, og det giver mulighed for at arbejde mere professionelt. Så jeg tror, at det er en stærk vej at gå«, lyder hans vurdering af, at skolen nu har adgang til et omfattende datamateriale fra elever, forældre, lærere og pædagoger.

»I det øjeblik man smider data på bordet, sker der noget. Man kommer lidt længere væk fra det her med gisninger. Ikke at vi ikke har haft data før, og at vi ikke har kigget på forskning, men det kommer til at være på et andet og mere struktureret niveau. Det tror jeg kommer til at få en betydning«.

Men dataene fra de mange spørgeskemaer skal ikke stå alene. Svarene skal suppleres af observationer, som skolen kalder klassebesøg, daglige iagttagelser og elevsamtaler, understreger Kasper Nyholm.

Artiklen fortsætter under banneret

Store kønsforskelle mellem lærerne

Efter at have brugt tid på skolens samlede data er han blandt andet stødt på betydelige kønsforskelle i sin lærerstab.

»Der er store udsving i, hvad mændene og kvinderne har svaret, og det dækker over alt fra relationsdannelse til børnene og evne, vilje og interesse i at samarbejde omkring børnenes læring«.

Modsat lærerteamene skal Kasper Nyholm sammen med skolens PLC-team bestående af skolens vejledere bruge de mange data til at udvælge, hvilke overordnede områder skolen skal arbejde med i det kommende skoleår. Derfor skal han også forholde sig til, hvilke af Center for Offentlig Kompetenceudviklings programmer skolen vil tage i brug. Endnu er det dog for tidligt at sige, hvad der skal ske. Skolens ledelse afventer en læringsrapport fra forskerne bag projektet på Aalborg Universitet, og så vil ledelsen efterfølgende lægge en strategi.

Data kan bestemme pengene

Og så kan de mange data også være en fremtidig hjælp til at udvælge, hvilke klasser der skal have tildelt mest hjælp.

»Hvis man skal sidde og fordele resurser på en skole, er det så den lærer, der råber højest, eller er det der, hvor vi kan se, at der er nogle testresultater, der siger, at der er nogle alvorlige problemer?« spørger Kasper Nyholm retorisk.

Selvom der nu går to år, før der skal foretages en ny dataindsamling, er der ikke nogen tidsplan for, hvor længe lærerne skal bruge de nuværende data. Men jo længere der går, desto mindre forventer han, at lærerne vil tage udgangspunkt i de nuværende resultater. Og indtil en ny bunke spørgeskemasvar ligger klar, får lærerne resultater fra andre målinger.

»Lige om lidt kommer den næste trivselsmåling. Så tænker jeg, at når vi får den, så er det jo den, vi tager udgangspunkt i, og laver lidt samme øvelse«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ