Tilbage i september og oktober har elever, lærere, skoleledere og forældre fra 13 kommuner besvaret en lang række spørgsmål om skolen. Det har de gjort som en del et stort dataprojekt ved navn Program for Læringsledelse, der er støttet af A.P.Møller-fonden og kører til og med 2019. Et projekt, som målt på andelen af deltagende elever og lærere udgør en tiendedel af folkeskolen.

"Vi gør det, fordi vi er søde lærere"

Rundt omkring i de 13 kommunerne har skolelederne siden omkring januar haft resultaterne fra deres egen skole, og efterfølgende er lærerne ligeledes blevet præsenteret for resultaterne fra deres egen klasse og klassens årgang.

Og nu er ligger der en samlet rapport med resultaterne fra de 13 kommuner klar. Den konkluderer, at der er store forskelle mellem kommunerne vurderet på baggrund af de mange spørgeskemabesvarelser. Og det er endda på en række parametre, konkluderer rapporten.

"Der er klare forskelle på de deltagende kommuner med hensyn til elevernes trivsel, læring og vurdering af undervisningen, med hensyn til lærernes og pædagogernes samarbejde og med hensyn til lærernes vurdering af eleverne. Der er med andre ord klare geografiske forskelle i den danske folkeskole", skriver forskerne bag rapporten.

Det er professor og forskningsleder på LSP på Aalborg Universitet Lars Qvortrup, professor på DPU Niels Egelund og den norske professor Thomas Nordahl, der står bag den samlede rapport. De konkluderer, at forskellen ikke kan begrundes i socioøkonomiske forskelle imellem de deltagende kommuner. I stedet vurderer de tre forskere, at forskellen skal findes et andet sted.  

"Forskellene på de deltagende kommuner kan ikke forklares af forskellen på kommunernes socioøkonomiske indeks. Det tyder på, at en del af forklaringen skal findes i forskelle mellem kommunernes skolekultur", står der i rapporten.

Det er ikke muligt på baggrund af rapporten at pege på, hvilke kommuner der står med de største udfordringer, da de deltagende kommuner optræder anonymt i rapporten.

Pigerne scorer bedre end drengene

Forskellene viser sig blandet andet i elevernes sociale og faglige trivsel, hvor gode eleverne er til at arbejde sammen med deres klassekammerater og om elevernes forhold til deres lærere. Samtidig er der også markante forskelle at finde på, hvordan lærerne betragter egne kompetencer, om de giver udtryk for et godt samarbejde med deres lærerkollegaer, og hvor meget de giver feedback til eleverne.

Sammenligningen mellem kommunerne viser også, at pigerne klarer sig bedre på stort set alle områder end drengene fra deres klasse. Samtidig viser rapporten også, at der er markante problemer med at bryde den sociale arv, når de kommer til, hvilken uddannelse elevernes forældre bærer rundt på. Her udviser forældre med en videregående uddannelse på mindst fire år eksempelvis markant større interesse deres børn skolegang end forældre uden anden skolegang end deres egen tid i folkeskolen.

"Endnu en fiks ide"

Program for Læringsledelse har til formål at styrke de deltagende kommuner til at lykkes med reformens mål om forbedrede faglige og sociale resultater og en mindskelse af betydningen af elevernes sociale baggrund. Det skal ske igennem det, som Lars Qvortrup kalder for datainformeret undervisning, hvorfor lærerne klædes på med en stor mængde data om centrale forhold i og omkring deres klasser.

Skolerne skal nu i samarbejde med konsulenter fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) udvælge indsatsområder, de ønsker at sætte fokus på i løbet af næste skoleår. Og her tilbyder COK en række forløb, som skolerne kan tage i brug. I efteråret 2017 stilles elever, lærere, skoleledere og forældre på ny de samme spørgsmål for at se, om indsatserne har givet pote. Samme procedure fortsætter indtil tredje og sidste dataindsamling i efteråret 2019.

Stort dataprojekt fik lunken modtagelse af lærerne 

Fagbladet Folkeskolen beskriver i dag, hvordan lærere og ledere har taget imod det store dataprojekt i Roskilde Kommune sammen med et stort interview med en af hovedmændene bag projektet, professor Lars Qvortrup.

»Jeg vil styrke læreres professionelle dømmekraft«