Med tre ud af fem elever i job fem år efter endt uddannelse giver AspIt en god samfundsmæssig gevinst, dokumenterer Cowi-rapport. Alligevel får flere unge afslag på uddannelsen af deres kommune.
Med tre ud af fem elever i job fem år efter endt uddannelse giver AspIt en god samfundsmæssig gevinst, dokumenterer Cowi-rapport. Alligevel får flere unge afslag på uddannelsen af deres kommune.

Virksomheder er begejstrede for unge med autisme fra STU med fokus på it

Eleverne fra AspIt får ikke alene job. De unge med autisme bliver i langt højere grad i arbejde end tilsvarende unge fra andre STU-tilbud, viser en analyse. Rapporten sender et signal til kommuner, som låser de unge til deres eget STU-tilbud, mener uddannelseschefen.

Publiceret

Tal fra analysen

De unge på AspIt får en uddannelse i it med fokus på det, derinteresserer den enkelte. Undervejs kommer de i praktik ivirksomheder, som har brug for deres kompetencer, og det baner vejfor varige ansættelser.

For virksomhederne er begejstrede for de unge, viserhovedtallene fra analysen. Tallene bygger på interview med 36virksomheder:

  • 97 procent af de adspurgte virksomheder placererAspIt-elevernes kompetencer fra middel til virkelig gode. Kun treprocent vurderer kompetencerne som mindre gode. Det betyder, atAspIt i høj grad lever op til ambitionen om at skaffe danskerhvervsliv kompetent arbejdskraft inden for it.
  • 75 procent af virksomhederne mener, at de unges fagligekompetencer udvikler sig i høj grad til í meget høj grad allerede ipraktikforløbet. Eleverne udvikler sig med andre ord meget hurtigti praktikforløbet.
  • 88 procent af virksomhederne vurderer kvaliteten af de konkreteopgaver, praktikanterne løser, til at være høj eller meget høj. Ogde unge løser opgaver, hvor sværhedsgraden af over 70 procent afvirksomhederne vurderes til at ligge i feltet mellem høj og megethøj.
  • En af de udfordringer, som følger med en autismediagnose, ermanglende sociale kompetencer. Derfor træner AspIt de unge i atkunne begå sig socialt på jobbet. Kun tre procent af virksomhedernehar oplevet problemer af social karakter, som har givetudfordringer i samarbejdet. Langt de fleste, nemlig 77 procent,svarer, at de personlige kompetencer, som de unge har udviklet, ergode til virkelig gode.
  • Alle virksomheder - som i 100 procent - vil anbefale andrevirksomheder at tage en AspIt- elev i praktik og ansættelse. Hele84 procent af virksomhederne siger nemlig, at AspIt- eleverne er enværdiskabende arbejdskraft.
  • Endelig konkluderer COWI, at AspIT er en samfundsmæssiggevinst. Med en pris på 250.000 kroner årligt for en elev og med enmeget hurtig tilbagebetalingstid til samfundet i form af øgetproduktion og flere skatteindtægter, fordi de unge kommer irelativt vellønnede job, er AspIt en både effektiv og billiginvestering for samfundet.
  • COWI har også undersøgt, hvordan det går eleverne i åreneefter, de er dimitteret. Det viser sig, at de har tre gange så storevne til at fastholde jobbet over tid sammenlignet med andre ungemed samme autismeudfordringer fra andre STU-tilbud.

Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af AspIt

Sådan har Cowi gjort

Analysen af AspIt bygger på fire delanalyser:

  • En interviewundersøgelse blandt AspIt's aftagervirksomhederdokumenterer behov for, relevans af og tilfredshed meduddannelsestilbuddet.
  • En registerbaseret analyse af de AspIt-uddannedesbeskæftigelse.
  • En registerbaseret analyse af den beskæftigelsesmæssige effektaf AspIt sammenlignet med en relevant kontrolgruppe.
  • En samfundsøkonomisk analyse med udgangspunkt i de fundneeffekter.

Om AspIt

AspIt er en sammentrækning af ordet aspie og it og er enerhvervsrettet it-uddannelse til unge med Autisme SpektrumForstyrrelse eller lignede og med særlige behov. Grundtanken er, atde unge får tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor it på en måde,som matcher deres kompetencer.

De unge, som søger om optagelse på uddannelsen, har ikke altidværet i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve eller enefterfølgende ungdomsuddannelse. De står derfor med skolepapirer,som betyder, at de kun vanskeligt kan optages på og gennemføreordinære uddannelser.

Eleverne har udmærkede kundskaber i dansk (de kan læse ogskrive), engelsk (de kan læse) og matematik (de har logisk sans)samt en stor interesse for it. De har evner på specielle fagområderindenfor informationsteknologi, men de har brug for individuellæring, forudsigelighed, ro og rytme i hverdagen og for megetkonkret indlæring.

Efter de første to år har eleverne opnået dokumenterbare,personlige og it-mæssige kompetencer, som sætter dem i stand til atløse konkrete opgaver for virksomheder, gennemføre praktikforløb,og modtage læring på et højt it-fagligt niveau.

AspIt er forankret på fire erhvervsskoler og har afdelingeri:

  • Aalborg
  • Skive
  • Aarhus
  • Vejle
  • Esbjerg
  • Aabenraa
  • Odense
  • Næstved
  • Taastrup
  • Rønne

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Analysefirmaet Cowi har brugt otte måneder på at analysere effekten af AspIt, som er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med autisme. Resultat viser, at AspIt er en succes. Ikke alene begynder fire ud af fem elever direkte i arbejde efter endt uddannelse. Fem år senere har tre af dem stadig jobbet.

"Vi er gået fra at skulle have vores elever ind i branchen, til at virksomheder nu siger, at de vil ansætte en til og en til fra AspIt", siger Ole Bay Jensen, som har cirka 330 elever på AspIt fordelt på ti uddannelsescentre rundt om i landet. Dermed uddannes omkring 110 elever årligt.

Det koster 250.000 kroner om året at have en elev på AspIt.

Afslag gør unge og deres forældre fortvivlede

Afslag gør unge og deres forældre fortvivlede

Analysen af AspIt kommer, netop som politikerne på Christiansborg i dette efterår skal se på Undervisningsministeriets evaluering af STU-området. Det har et flertal i Folketinget pålagt undervisningsminister Merete Riisager, som ellers ikke mente, at der var grund til at gå videre med den overvejende positive evaluering.

"Selv om den unge bor i en kommune, skal han have lov at gå på en uddannelse i anden kommune", siger Ole Bay Jensen, og giver et eksempel med en familie, som valgte at flytte til en anden kommune, så deres søn kunne komme på AspIt.

"Det er bekymrende, at det skal være nødvendigt. Når kommuner siger nej til AspIt, svarer det til, at man siger til andre unge, at de ikke kan komme i gymnasiet, fordi kommunen mener, at alle unge i kommunen skal alle have en landbrugsuddannelse. Jeg håber, at debatten om STU i Folketinget fører til, at eleverne får et reelt frit valg, uanset om kommunerne har deres egne STU-tilbud".

"Jeg ved ikke, hvor de bliver af, og det kan man kritisere mig for, for netop her kan der være viden at hente. Men det er svære for os at følge dem, når de er udenfor arbejdsmarkedet", siger Ole Bay Jensen.

Når nogle mister deres job undervejs, kan det hænge sammen med, at firmaer fusionerer, lukker og krakker, vurderer han. Eller måske støder der underdiagnoser som for eksempel depression til.

"Det kan være svært for unge med autisme at komme i arbejde igen, når de først er faldet ud", siger Ole Bay Jensen, som vil undersøge nærmere, hvorfor nogle mister deres job.

Analysen af AspIt uploades på aspit.dk og cowi.dk på fredag den 14. september.

Powered by Labrador CMS