Voksenspecialundervisning
0   247

Særlig it-uddannelse bringer fire ud af fem unge med autisme i job

Færre end hver femte med autisme har et job på ordinære eller særlige vilkår, viser en rundspørge. Helt anderledes ser det ud for uddannelsen AspIt, som er målrettet unge med Aspergers Syndrom. Her kommer fire ud af fem elever i job. Successen bygger i høj grad på virksomhedspraktik.

Det kniber med at få mennesker med autisme i job. En rundspørge fra Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut viser, at 40 procent lever af kontanthjælpslignende yderser. Kun ni procent har et ordinært job, mens andre knap ni procent er ansat på særlige vilkår, for eksempel fleksjob. Tilsammen svarer det til under hver femte voksne med autisme.

På den baggrund efterlyser autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup, en særlig indsats på beskæftigelsesområdet for mennesker med autisme, så man kan skabe et match mellem autist og jobfunktion, herunder hvilken støtte den ansatte med autisme har brug for.

Praktik baner vej til fastansættelse

Den nød har den treårige uddannelse AspIt knækket. Her får unge en uddannelse i it med fokus på det, der interesserer den enkelte. Undervejs kommer de i praktik i virksomheder, som har brug for deres kompetencer, og det baner vej for varige ansættelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Fakta om praktikken

Det overordnede formål med praktikken på AspIt er, at eleven opnår varig beskæftigelse i praktikvirksomheden, som kommer fra it-branchen eller den it-relaterede branche. Eleven skal opnå specialiserede kompetencer af sit fokuserede talent gennem arbejdet. Samtidig indføres eleven i virksomhedens arbejdsmæssige og sociale miljø, og der skabes en relation mellem virksomhed og elev.

Praktikproceduren ser således ud:

  • AspIts praktikkonsulent kontakter virksomheden.
  • Praktikkonsulenten og en lærer besøger virksomheden og fortæller om AspIt, elevgrundlaget og de forventninger, AspIt har til virksomheden.
  • Virksomheden fortæller om sine opgaver og forventninger til en praktikant.
  • Hvis der er grundlag for et samarbejde, finder AspIt en egnet elev ud fra faglighed og logistik.
  • Praktikkonsulenten og eleven besøger virksomheden og aftaler sammen med virksomheden formalia omkring praktikken.
  • Eleven begynder som praktikant i virksomheden.
  • Praktikkonsulenten besøger virksomheden efter cirka 14 dage. Der er løbende kontakt mellem elev, virksomhed og AspIt, så forløbet bliver så værdiskabende som muligt for alle parter.
  • Hvis praktikken forløber tilfredsstillende for både virksomhed og elev, kan praktikken forlænges frem mod en mulig ansættelse i virksomheden.

Kilde: aspit.dk

"Praktikken udgør en væsentlig del af uddannelsen. Virksomhederne har en langt mere individuel undervisning, end vi kan lave på selv små hold med fem elever. I praktikken er undervisningen målrettet virksomhedens behov, og det betyder, at den unge opnår specialiserede kompetencer og gør gavn under sin praktik. Mange af vores elever blomstrer op under praktikken", siger Ole Bay Jensen, der er uddannelseschef hos AspIt, som har mere end ti år på bagen.

Nørder længe inden begrebet blev opfundet

Uddannelsen tilbydes i ti byer og er alle steder forankret i en erhvervsskole.

"It-branchen er også god, fordi virksomhederne ofte kan outsource opgaver til os, som eleverne kan arbejde med, mens de går i skole. Så mange af vores elever løser opgaver for den virksomhed, de skal i praktik i", siger Ole Bay Jensen.

Han har selv en baggrund som datalog og har været systemudvikler. Dengang lagde han mærke til, at han havde underlige kolleger, men det tænkte han ikke nøjere over.

"De var nørder, længe inden begrebet blev opfundet, men vi accepterede dem på grund af deres høje faglighed. Det var først, da vi etablerede AspIt, at det gik op for mig, at de var autister", fortæller Ole Bay Jensen.

Eleverne udnytter deres blik for detaljen

Store virksomheder som Lego, Siemens og IBM beskæftiger tidligere elever fra AspIt, men ellers er det primært virksomheder med 15-30 ansatte, som ansætter dem.

"Virksomhederne ansætter dem ikke for at leve op til et socialt ansvar, men fordi de kan få en god medarbejder, som de selv har været med til at forme. Ofte skaber de hans job i det halvandet år, han er i praktik", siger Ole Bay Jensen.

Autister er ekstremt gode til at finde fejl i programmeringer, og den egenskab er der god brug for i it-branchen. Men mange virksomheder kunne aldrig finde på at opslå sådan en stilling.

"Den slags opgaver er for kedelige for ingeniører, men ikke for vores elever. Her kan de udnytte deres autisme og deres evne til at gå op i detaljen, og vi lærer dem, hvordan de afrapporterer fejl. På den måde skabes der job igennem praktikken, som ikke var der før. En AspIt-uddannet skaber værdi for virksomheden, samtidig med at han laver præcis det, han ønsker", siger Ole Bay Jensen.

Gratis for virksomhederne at få en elev i praktik

Det hænder, at autister fra uddannelsen mister deres job, fordi en virksomhed går konkurs eller bliver fusioneret. Så etablerer AspIt en ny praktik.

"Vi har haft en, som blev ledig efter en fusion og derfor prøvede at søge de job, der blev slået op i it-branchen. Men han kunne ikke finde et, for alle krævede, at man skulle være fleksibel og omstillingsparat. Det er vores elever ikke", siger Ole Bay Jensen.

Uddannelsens historie og udvikling  

Vejle Handelsskole og Vejle Erhvervsudvikling fik i 2005 tildelt på 9,7 millioner kroner fra satspuljen til over tre år at udvikle en erhvervsrettet it-uddannelse for unge med Aspergers syndrom. De første fem elever blev optaget i august 2005, og det lykkedes partnerskabet at udvikle den pædagogiske metode og få uddannelsen etableret i Vejle.

Herefter fik Vejle Handelsskole bevilget 9,6 millioner kroner fra satspuljen til at gøre uddannelsen til et ensartet og landsdækkende tilbud. Det lykkedes også. I dag tæller AspIt ti uddannelsessteder:

  • Aalborg
  • Skive
  • Aarhus
  • Vejle
  • Aabenraa
  • Esbjerg
  • Odense
  • Næstved
  • Høje-Taastrup
  • Rønne

Ud over en arbejdsplads og relevante opgaver koster det ikke virksomhederne noget at få en elev i praktik.

"Virksomhederne skal bare sige: 'Lad os prøve'. Nogle gange siger virksomheden så, at det ikke går. Det har eleven som regel opdaget forinden. Han er holdt op med at komme, fordi arbejdet ikke giver mening. Nogle elever prøver to, tre, fire steder, før de finder en virksomhed med relevante opgaver. Det tager vi alvorligt. Vi skubber ikke en elev væk, fordi han ikke kan tilpasse sig. Det er omgivelserne, der skal forandres".

It-branchen er ekstrem rummelig

Når uddannelsen fører til et job for fire ud af fem elever, er der selvsagt 20 procent, det ikke lykkes for.

"Det går ofte galt i praktikken, fordi de har for store personlige udfordringer til, at det kan lykkes. De kan også være påvirket af økonomi, boligforhold og familieforhold. Det er ikke på grund af det it-faglige", siger Ole Bay Jensen.

Disse unge vender tilbage til det kommunale jobkontor og UU-vejledningen, som må finde en anden vej til dem.

Landsforeningen Autisme er blandt AspIts samarbejdspartnere, og uddannelsen er et godt eksempel på den særlige indsats, foreningen efterlyser. Ole Bay Jensen tvivler dog på, at man vil kunne lave en tilsvarende uddannelse i andre brancher.

"En håndværker skal besidde store sociale kompetencer for at kunne tage ud til kunder og for at kunne arbejde på forskellige byggepladser, hvor man hele tiden møder nye kolleger. I it-branchen har man sit faste skrivebord, sin computer, konkrete opgaver og ro. Samtidig er branchen ekstrem rummelig- Det er ikke usædvanligt for virksomhederne at tage imod folk som vores elever", siger Ole Bay Jensen.

Læs mere om AspIt i næste uge:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.464 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
481 andre er allerede tilmeldt