Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på
I dag begynder endnu en ny organisering af skoledagen, når eleverne i 5.–8. klasse skal være på skolen på skift. De mange omstillinger kan udmatte lærerne, advarer en psykolog. Bliv klogere på faresignalerne her.
"Omstillinger er utroligt mentalt krævende".
Det siger psykolog Rikke Høgsted, som er stifter af Institut for belastningspsykologi og arbejder med formidling af forebyggende strategier for fagfolk i mentale højrisikojob. I coronatiden har lærere og skoleledere måtte omstille sig til forskellige organiseringer af skoledagen med meget korte varsler, og det kan betyde, at nogle lærere og ledere er på vej ind i en udmattelsestilstand, mener Rikke Høgsted.
"Den indtræder, når man i meget lang tid har skullet yde noget ekstra end normalen. Der har været en undtagelsestilstand, og så indtræder udmattelsen før eller siden. Det er faktisk et sundhedstegn. Det er vores systemer, der regulerer noget, der skal reguleres", siger Rikke Høgsted.
Det skal du være opmærksom på
Rikke Høgsted mener, det er vigtigt for lærerne at være opmærksomme på udmattelsessignalerne.
"Det, der kendetegner udmattelsesfasen, er forskelligt fra menneske til menneske. Det vil begynde som nedsat evne til at overskue længere planlægning og koncentrere sig. For nogle er det også ensbetydende med en ringere nattesøvn".
Lærer og blogger på folkeskolen.dk Ida Marie Hansen er en af dem, som har mærket udmattelseshammeren. "JEG GIDER IKKE MERE", skrev hun i marts på folkeskolen.dk
"Ens evne til at skifte perspektiv svækkes, når vi bliver udmattede, så begynder vi mere at handle på vores følelser, så bliver det impulser. Vi glemmer at reflektere over, hvordan vi virker på andre. Derfor kan vi eksempelvis hurtigere blive kede af det, hvis en kollega lufter frustrationer. Det opfattes hurtigt som kritik".
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på evnen til at sætte sig i den andens sted. Især for lærere, fordi de, når eleverne kommer tilbage, også vil få mange forskellige opfattelser af epidemiens omkostninger ind i klasserummet.
"Man bliver nødt til at reflektere over, hvor mange konsekvenser epidemien har haft for en selv. Jo færre konsekvenser, des mindre belastet er man formentlig. Man skal undgå at være privilegieblind og have anstændigheden til at se i øjnene, når man er en heldig kartoffel, for så kan man støtte dem, der er uheldige", siger Rikke Høgsted og understreger, at det er meget tilfældigt, hvem, der bliver ramt hårdest af corona.
"Man kan godt forestille sig, at man i klassen kan havne i barske diskussioner, hvor elevernes holdninger står i skarp kontrast. Der kan det som lærer være vigtigt at have fokus på, at det er meget forskelligt, hvordan man bliver ramt", siger hun.
Skoleledere til politikere: Giv os lidt arbejdsro
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal ved, at også mange skoleledere kæmper med hele tiden at skulle omstille skoledagens organisering til de politiske rammer, der bliver meldt ud. Han håber, at skolen her efter påske får bare et par ugers ro inden næste ændring. Men da regeringen har meldt ud, at man kører i 14 dages rul, er i dag 6. april næste gang, der kan ske ændringer.
"Der er en chance for, at vi kan bevare den planlægning, vi har nu. Men der er en risiko for, at politikerne kan blive presset til at åbne endnu mere. Vi håber, at de kan styre partierne, så vi lige kan få lidt ro på", siger Claus Hjortdal.
