Lærer Anna Hjortkjær har mistet motivationen til at langtidsplanlægge undervisningen. Billedet er taget fra den dag, hun fik taget sin første næsetest.
Lærer Anna Hjortkjær har mistet motivationen til at langtidsplanlægge undervisningen. Billedet er taget fra den dag, hun fik taget sin første næsetest. "I samme idrætshal som vi får taget skolefoto, som der i normale år er afslutning i med 9. klasse og som i foråret husede en af mine 5. klasser ved enkeltmandsborde med 2 meters afstand. Kom ikke her og sig, at skolerne er ufleksible", skrev hun under billedet på Facebook.

Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på

I dag begynder endnu en ny organisering af skoledagen, når eleverne i 5.–8. klasse skal være på skolen på skift. De mange omstillinger kan udmatte lærerne, advarer en psykolog. Bliv klogere på faresignalerne her.

Publiceret

Så mange gange har skolerne måttetstille om

2020

11. marts 2020 meddelte statsminister Mette Frederiksen, atDanmark lukkede ned.

Fredag den 13. marts sagde lærerne farvel til dereselever , og om mandagen blev undervisningen for førstegang gennemført online - og lærerne måtte i høj grad prøve sig frem.

Den 6. april meddelte statsministeren, at 0.-5. klasse skulle iskole igen 15. april, og afgangsprøverne blev aflyst.

15. april lukkede skolerne op med telte, opdelte skolegårde, sprit og ekstra håndvaske

Og nogle steder måtte udskolingslærerne hjælpe til på skolen, parallelt med onlineundervisningen

Den 7. maj kom meddelelelsen om, at 6.-10. klasse kunne komme i skole 18. maj 

Denne gang var de sundhedsmæssige retningslinjer ikke nær såklare - skolelederne følte, at de fik tjansen som sundhedsminister på egenskole

27. juli kom så retningslinjerne for skolestarten - omtrenttilbage til det normale. Lærerne var bekymrede.

I september begyndte smittetrykket at stige, flere klasser måttesendes hjem, og bekymringen voksede.

Efter efterårsferien tager smitten for alvor til, og skolernesender hundredevis af elever hjem i isolation.

7. november Minkgate: eleverne sendes hjem til onlineundervisning isyv nordjyske kommuner. De nordjyske restriktioner varede touger.

7. december blev eleverne fra 5. klasse og opefter sendt hjemtil onlineundervisning i 38 kommuner

10. december blev de ældste elever i yderligere 31 kommuner sendt hjem

Midt i december nåede smittetallet blandt lærere sit hidtilhøjeste niveau - 838 blivertestet positive på en uge

16. december kom den store nedlukning nr. 2 - alle skoler fik besked på atlukke ned 18. december - dengang troede de så, at de skulle åbnestille og roligt op efter jul.

Og midt i juleferien kom så beskeden om onlineundervisning i to uger efter ferien 

2021

13. januar: restriktioner og onlineundervisning forlænges

1. februar kom udmeldingen om en genåbning fra 0.-4. klasseledsaget af en kraftig opfordring til lærerne om at blive coronatestet regelmæssigt  og et løfte om, at det kan skepå skolen

Men nogle skoler nåede kun at have åbent få dage, før de igen måtte gå over til onlineundervisning grund afcoronaudbrud

Den 24. februar fik afgangsklasserne i Vestjylland og Nordjylland lov at komme iskole på halv tid - mens skolerne på Bornholm fik lov at åbne helt

Den 10. marts blev modellen med én ugeskoledag om ugen til 5.-8. klasserne lanceret, og lidtflere 9.-klasse-elever fik lov at komme i skole på skift hver andenuge

Den 22. marts lukkede skolerne op for 9.-klasserne på halv tidogså i hovedstadsområdet - men i sidste øjeblik fik tre kommuner besked om, at det ikke gjaldt for dem

Den 23. marts kom løftet om, at 5.-8. klasse kan komme tilbage iskole - hver anden uge efter påske - men allerede torsdag førpåskeferien var den plan aflyst for fire kommuners vedkommende 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Omstillinger er utroligt mentalt krævende".

Det siger psykolog Rikke Høgsted, som er stifter af Institut for belastningspsykologi og arbejder med formidling af forebyggende strategier for fagfolk i mentale højrisikojob. I coronatiden har lærere og skoleledere måtte omstille sig til forskellige organiseringer af skoledagen med meget korte varsler, og det kan betyde, at nogle lærere og ledere er på vej ind i en udmattelsestilstand, mener Rikke Høgsted.

"Den indtræder, når man i meget lang tid har skullet yde noget ekstra end normalen. Der har været en undtagelsestilstand, og så indtræder udmattelsen før eller siden. Det er faktisk et sundhedstegn. Det er vores systemer, der regulerer noget, der skal reguleres", siger Rikke Høgsted.

Det skal du være opmærksom på

Rikke Høgsted mener, det er vigtigt for lærerne at være opmærksomme på udmattelsessignalerne.

"Det, der kendetegner udmattelsesfasen, er forskelligt fra menneske til menneske. Det vil begynde som nedsat evne til at overskue længere planlægning og koncentrere sig. For nogle er det også ensbetydende med en ringere nattesøvn".

Lærer og blogger på folkeskolen.dk Ida Marie Hansen er en af dem, som har mærket udmattelseshammeren. "JEG GIDER IKKE MERE", skrev hun i marts på folkeskolen.dk

"Ens evne til at skifte perspektiv svækkes, når vi bliver udmattede, så begynder vi mere at handle på vores følelser, så bliver det impulser.  Vi glemmer at reflektere over, hvordan vi virker på andre. Derfor kan vi eksempelvis hurtigere blive kede af det, hvis en kollega lufter frustrationer. Det opfattes hurtigt som kritik".  

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på evnen til at sætte sig i den andens sted. Især for lærere, fordi de, når eleverne kommer tilbage, også vil få mange forskellige opfattelser af epidemiens omkostninger ind i klasserummet.

"Man bliver nødt til at reflektere over, hvor mange konsekvenser epidemien har  haft for en selv. Jo færre konsekvenser, des mindre belastet er man formentlig. Man skal undgå at være privilegieblind og have anstændigheden til at se i øjnene, når man er en heldig kartoffel, for så kan man støtte dem, der er uheldige", siger Rikke Høgsted og understreger, at det er meget tilfældigt, hvem, der bliver ramt hårdest af corona.

"Man kan godt forestille sig, at man i klassen kan havne i barske diskussioner, hvor elevernes holdninger står i skarp kontrast. Der kan det som lærer være vigtigt at have fokus på, at det er meget forskelligt, hvordan man bliver ramt", siger hun.

Skoleledere til politikere: Giv os lidt arbejdsro

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal ved, at også mange skoleledere kæmper med hele tiden at skulle omstille skoledagens organisering til de politiske rammer, der bliver meldt ud. Han håber, at skolen her efter påske får bare et par ugers ro inden næste ændring. Men da regeringen har meldt ud, at man kører i 14 dages rul, er i dag 6. april næste gang, der kan ske ændringer.

"Der er en chance for, at vi kan bevare den planlægning, vi har nu. Men der er en risiko for, at politikerne kan blive presset til at åbne endnu mere. Vi håber, at de kan styre partierne, så vi lige kan få lidt ro på", siger Claus Hjortdal.  

Powered by Labrador CMS