Sundhedsminister Magnus Heunicke lover, at lærerne vil blive testet regelmæssigt, når skolerne genåbner for de yngste elever på mandag.

Genåbning mandag: Lærerne skal coronatestes regelmæssigt

En lille kontrolleret nålestiksoperation kalder sundhedsminister Magnus Heunicke beslutningen om at genåbne skolerne for 0.-4. klasse fra på mandag. Samtidig indføres regelmæssig test af lærerne og andre ansatte på skolerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ekspertgruppen for matematisk modellering har meddelt politikerne, at det er forsvarligt at lade de yngste elever komme tilbage i skole, forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke på aftenens pressemøde. Men det betyder ikke, at nogen som helst andre må slappe mere af i forhold til retningslinjerne, understreger han. Som noget nyt indføres, at forældre og andre gæster, der måtte besøge de åbne daginsitutioner og skoler, skal bære mundbind, og der rulles et tæt testprogram ud, så lærere og andre ansatte coronatestes regelmæssigt.

Pressemøde kl. 18: Skolerne genåbner for de yngste med nødundervisning 

Eleverne må kun være sammen med deres egen klasse, også i frikvartererne (rettet 3/2, red.- sfo blev ikke nævnt), understreger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og bekræftede, at et flertal i Folketinget har bakket op om regeringens forslag om en genåbning efter nødundervisningsbekendtgørelsen. Det medfører, at man i nogen grad kan fravige folkeskolelovens krav om fag og timer for at mindske smittespredningen.

"Vi åbner først om en uge, for det giver tid til at forberede. Meget klare retninglinjer fra os centralt kombineret med et tæt samarbejde mellem personale og ledelse giver den mest trygge skolestart", fremhævede hun og roser lærere og pædagoger for deres indsats i nedlukningen.

Frihed i genåbning, men: "Nationale test har aldrig været mere nødvendige" 

 

Læs mere

Pjece: Genåbning af skolernes 0.-4. klasse

Powered by Labrador CMS