Forskning Corona
3   140

Forsker: Husk lærernes psykiske arbejdsmiljø, når I åbner skolerne

Lærernes arbejdsmiljø risikerer at blive stærkt presset, når skolerne åbner igen, advarer en forsker, som har fulgt lærernes arbejdsmiljø siden foråret.

Det er endnu uvist, hvornår skolerne får lov til at byde elever og lærere velkommen tilbage.

Men når det sker, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan få enorm betydning for lærernes psykiske arbejdsmiljø.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lyder det fra lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Kirsten Nabe-Nielsen, der har fulgt lærernes arbejdsmiljø siden første genåbning af skolerne tilbage i maj i et forskningsprojekt, der er blevet til i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Via en spørgeskemaundersøgelse har hun spurgt lærerne til en række parametre, der påvirker deres arbejdsmiljø á tre omgange.

Første gang i maj, derefter juni og senest tilbage i november og starten af december.

Alle dataindsamlinger har været på tidspunkter, hvor skolerne har været helt eller delvist åbne, og undervisningen har foregået fysisk.

I juni svarede en tredjedel af deltagerne, at deres psykiske arbejdsmiljø faktisk var blevet bedre under corona, men det er ikke længere tilfældet i slutningen af november.

"Det var på dét tidspunkt, de røde smittelamper begyndte at lyse, og de store elever blev faktisk sendt hjem i afslutningen af dataindsamlingen, og det afspejler sig i deltagernes svar", fortæller hun.

Mens der stadig var en del positive svar i målingerne i maj og juni, så ser forskerne nu en langt større andel, der fx frygter at blive smittet og bringe smitte med hjem.

"Ligesom der også er kommet en større andel, der oplevede et forværret psykisk arbejdsmiljø, og at sammenholdet med kollegaerne er blevet forværret", fortæller Kirsten Nabe-Nielsen.

Hver fjerde lærer havde svært ved at nå at holde pause

Undersøgelsen viste, at 65 procent af lærerne i undersøgelsen svarede, at coronasituationen havde gjort deres psykiske arbejdsmiljø værre.

53 procent var ikke trygge ved det nuværende niveau af rengøring. Og hver femte lærer følte sig utryg ved kollegaernes måder at handle på for at undgå smittespredning.

Endelig svarede 25 procent, at de i mindre grad eller slet ikke havde mulighed for at holde pause i løbet af en arbejdsdag i den nuværende situation.

"Det siger noget om, hvor presset arbejdsdagen kan være for lærerne, hvis de for eksempel skal være sammen med børnene hele dagen eller bruge pauserne til rengøring af kontaktpunkter uden mulighed for et mentalt pusterum. Udover det i sig selv er opslidende uden pauser i løbet af dagen, så går det også ud over den sociale kontakt til kollegaerne", siger forskeren.

Lærerne bliver pressede på tre niveauer

Når Kirsten Nabe-Nielsen skal forsøge at beskrive, hvordan coronasituationen presser lærernes arbejdsmiljø, når de er fysisk på skolen, tegner hun tre overlappende cirkler.

"Der er en cirkel, der handler meget konkret virussen og risikoen for at blive smittet og alt, hvad det kan give af emotionelle reaktioner. Frygt for at blive smittet. Utrygheden ved rengøringsniveauet. Bekymringer for at møde på arbejde", forklarer hun om den ene af de tre cirkler.

Cirkel nummer to handler om lærernes kerneopgave; undervisningen.

"Lærerne forholder sig naturligvis også til elevernes faglige udvikling. Her kan vi se, at 66 procent af deltagerne i november-december var bekymrede for afgangselevernes faglige niveau, og de oplever også at relationen til eleverne påvirkes negativt af afstandskravet. På den måde har coronasituationen påvirket mulighederne for at udføre kerneopgaven", siger hun og tilføjer, at 57 procent dog samtidig angav at være tilfredse med kvaliteten af deres undervisning omstændighederne taget i betragtning.

Den sidste cirkel handler om lærernes sociale samspil med eleverne, kolleger, forældre og ledere:

"Vi ser, at forskellige holdninger til begrænsning af smittespredning kan give anledning til konflikter, ligesom en del af vores deltagere oplever, at forældrene kunne gøre en større indsats for at begrænse risikoen for smittespredning blandt eleverne i fritiden".

"Og så er det jo heller ikke noget, der giver arbejdsglæde at skulle være politibetjent overfor eleverne, for at få dem til at efterleve retningslinjer i forhold til smittespredning".

Lærernes indsats er undervurderet

Generelt mener Kirsten Nabe-Nielsen, at lærernes rolle under den nuværende pandemi har været undervurderet:

"Lærerne er en del af frontpersonalet i denne her pandemi, og det tror jeg ikke, at der er nok, der har fået øjnene op for. Hvis ikke det er muligt at holde styr på smittespredningen i skolen, så har det afsmittende effekt på nogle af dem, vi alle kigger bekymret hen på; nemlig på sundhedspersonalet og hospitalerne. Det er et utrolig stort ansvar samtidig med, at lærerne skal forsøge at levere god undervisning og ikke selv at blive smittet og smitte andre".

Ifølge Kirsten Nabe-Nielsen vil der blive behov for nogle endnu mere klare retningslinjer, når lærerne igen skal levere fysisk undervisning, end dem man så, før eleverne og lærerne for anden gang blev sendt hjem.

"Som vi har hørt det gang på gang, er vi i gang med det lang seje træk, og for lærerne er der stadig den skærpende omstændighed, at de ikke kun har ansvaret for sig selv. De har også ansvar for eleverne, som måske også begynder at være trætte og ikke orker mere", siger hun.

Hvornår skal man holde sig hjemme?

På baggrund af undersøgelsens resultater ser Kirsten Nabe-Nielsen også et behov for bedre rengøring, og at det er vigtigt, at rengøringsniveauet forbliver højt, selvom smittetallet løbende skulle falde.

"Det kan skabe konflikter internt i personalegruppen, hvis der er nogle, der bliver nødt til at gå hen og prikke en kollega på skulderen og sige 'husk afstand, sprit af eller så tæt kan vi ikke sidde'. Det er ikke rart at skulle være politibetjent overfor kollegaerne", siger hun.

Hun anbefaler desuden, at der bliver lavet nogle meget klare rammer for, hvad der skal til for, at man skal blive hjemme:

"Når barren er sænket for, hvornår man skal melde sig syg, så skaber det et stort pres på de skoler, der har intern vikardækning. Her bør der være nogle meget klare retningslinjer fra lederne. Der er et potentiale for konflikter, hvis det er den enkelte persons fortolkning af reglerne og den enkeltes bekymringsniveau, der bliver afgørende".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ