Kristina Kongsted har skåret ned på antallet af skriftlige opgaver til eleverne på Hillerød 10. klasseskole. Hun er ked af, at det nu tager længere tid, før hun kan give eleverne feedback.
Kristina Kongsted har skåret ned på antallet af skriftlige opgaver til eleverne på Hillerød 10. klasseskole. Hun er ked af, at det nu tager længere tid, før hun kan give eleverne feedback.

Farvel til fysikrapporten og den engelske stil

Arbejdsopgaverne hober sig op for landets lærere, og derfor har 69 procent skåret ned på antallet af skriftlige opgaver til eleverne.

Publiceret

PANELUNDERSØGELSEN

Scharling Research har for fagbladet Folkeskolen 
udførtundersøgelsen »Folkeskolereform og lov 409 - Et år efter«. Paneletbestår af repræsentativt udvalgte medlemmer af DLF.

Undersøgelsen er den tredje i rækken om folkeskolereform ogarbejdstidslov. Den første blev gennemført i foråret 2014 og målteforventningerne til den nye hverdag i skolen. Den andenundersøgelse blev foretaget i september 2014 - altså en måned indei skoleåret.

• 1.043 er forsøgt kontaktet

• 497 har svaret

• Svarprocenten er 50,5

• Besvarelserne er afgivet i tidsrummet 13. april til 20. april2015.

Se hele undersøgelsen via linket til højre

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne er presset på tiden, og det går i stor stil ud over de skriftlige afleveringer. Der er ganske enkelt ikke tid til at rette dem. Otte ud af ti lærere oplever ifølge en panelundersøgelse, som Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen (se link til højre), at de ikke når alle deres arbejdsopgaver, og af den grund har 69 procent af dem skåret ned på antallet af skriftlige opgaver i dette skoleår sammenlignet med skoleåret før.

Tidligere afleverede Kristina Kongsteds elever på Hillerød 10. klasseskole hver op til seks skriftlige opgaver i hendes fag; dansk og engelsk. I år er det tal nedsat. Tiden til at læse og evaluere elevernes opgaver er der ikke længere, nu hvor det meste af arbejdet skal foregå på skolen.

»Jeg oplever, at der går meget længere tid, inden eleverne får deres stile tilbage. Hvis ikke feedback følger rimelig hurtigt efter afleveringen, bliver den faglige proces slet ikke lige så god. Sidste skoleår ville jeg have siddet til klokken 22 to aftener og så gået tidligere hjem ugen efter. Den mulighed findes ikke i den nye arbejdstidslov«, siger hun.

Lige præcis de skriftlige afleveringer er et område, hvor der er rig mulighed for at gentænke tingene, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»Det er et af de steder, hvor der er et stort potentiale i at gøre tingene på en anden måde. Der er en del digitale muligheder, og der er også en længere skoledag, som giver mulighed for, at eleverne løser de skriftlige opgaver i skoletiden med efterfølgende kollektiv retning. Der er ikke den tid, der har været, og så må man finde nye veje og måder«, siger han.

Dermed er han på linje med undervisningsminister Christine Antorini, som ligeledes påpeger, at der pågår et stort arbejde med at udnytte nye digitale muligheder til at give eleverne løbende feedback på deres arbejde.

»Der må man jo have en faglig diskussion på den enkelte skole om, hvad man vil med de skriftlige afleveringer. Succeskriteriet er ikke, hvor mange opgaver man retter. Det er, hvor meget læring der ligger i de skriftlige opgaver«, siger hun.

God feedback tager tid

Kristina Kongsted har efter eget udsagn været på »rigtig mange kurser«, og hun kaster sig også gerne ud i de digitale muligheder og lader eleverne lave gruppearbejder som en del af de skriftlige afleveringer.

»Det lyder meget godt, at man skal gøre tingene på nye måder og udnytte de digitale muligheder, men et eller andet sted er det kejserens nye klæder. Det tager altså tid at skulle give hver enkelt elev ordentlig, individuel feedback - også på det sproglige helhedsindtryk i deres opgave«, siger hun.

»Så kan man altid diskutere, hvor mange stile man skal skrive, men så længe afgangsprøven ser ud, som den gør, så skal eleverne trænes i skriftlighed«.

Hvis den klassiske retning af et klassesæt skal bevares, så kræver det sammenhængende forberedelsestid, påpeger Kristina Kongsted. Hvis læreren skal gå til og fra retteopgaven, tager den længere tid, fordi det hver gang tager tid at komme ind i opgaven igen.

Forberedelsestid af dårligere kvalitet

Flere faktorer spiller ind, når lærerne skal finde tid og ro til sammenhængende forberedelse og efterbehandling. 90 procent af lærerne mener i undersøgelsen, at deres forberedelse er blevet mindre effektiv. Flere peger på, at det er svært at mønstre kreativ tænkning efter en lang dag med undervisning. Andre peger på, at forberedelsen er delt op i mindre blokke spredt ud over skoledagen. Generelt har lærerne ikke tid nok.

Claus Hjortdal påpeger, at den nyligt indgåede overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation indeholder en hensigtserklæring om at værne om lærernes forberedelsestid.

»Vi skal jo lære af den tid, der er gået. Mange skoler er blevet meget bedre til det. Det betyder ikke, at vi er i mål, men vi arbejder i den retning. Jeg ved, at man på mange skoler hen over året har ændret på skemaer, lavet fleksordninger med videre for at finde bedre løsninger«, siger han.

31 procent af lærerne oplever at vikariere mere i dette skoleår, og det går også ud over tiden til forberedelse og evaluering. Her mener skolelederformanden, at man mange steder er noget længere fra at finde en løsning.

»Pengene er små i mange kommuner, og der er mange penge at spare på den konto. Når lærerne underviser flere timer, er der naturligvis også flere timer at dække af, når de er fraværende. Jeg har ikke hørt om ret mange kommuner, der tager højde for det«.

Powered by Labrador CMS