Flere unge med psykiatriske diagnoser kan få en ungdomsuddannelse, hvis der sættes ind med hjælp allerede i folkeskolen. Men det koster, mener flere parter omkring de unge.
Flere unge med psykiatriske diagnoser kan få en ungdomsuddannelse, hvis der sættes ind med hjælp allerede i folkeskolen. Men det koster, mener flere parter omkring de unge.

Parter enige: Øget samarbejde og flere resurser kan hjælpe flere med diagnoser til en ungdomsuddannelse

Kun fire ud af ti elever med en psykiatrisk diagnose har afsluttet en ungdomsuddannelse seks år efter grundskolen, viser en analyse fra KL-nyhedsbrevet Momentum. Økonomien står i vejen for at sætte tidligere ind med hjælp, mener kommuner, børne- og ungepsykologer og ADHD-foreningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens 40 procent af de unge med psykiatrisk diagnose, der gik i 9. klasse i 2013/2014, havde fået en ungdomsuddannelse i 2020, drejede det sig om knap 80 procent af de unge uden en psykiatrisk diagnose. Det viser den nye analyse fra Momentum, som udgives af KL.

Elever med funktionsnedsættelser klarer sig dårligere på flere parametre

Tallene bekymrer ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Hardisty Bramsen.

"Det kalder på, at vi ikke har øje på indsatserne tidligt nok. Vi begynder først meget sent at snakke om ungdomsuddannelser, og hvordan man kan hjælpe eleverne til at få en, men i virkeligheden skulle man have fokus på, at indsatsen skal være allerede tidligt i folkeskolen", siger hun til Momentum.

Mestringsforløb skal give unge med ADHD bedre mulighed for at tage en ungdomsuddannelse

Det er direktør i ADHD-foreningen Camilla Lydiksen enig i.

"Vi er ikke lykkedes med at ændre det, selv om vi har kendt problemet længe. Det er meget utilfredsstillende særligt for dem, det handler om. Der skal sættes ind langt tidligere", siger hun.

Der er brug for øget samarbejde og flere resurser

Linda Hardisty Bramsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er ikke i tvivl om, at det kræver optimeret samarbejde regioner og kommuner imellem, og at der bliver tilført flere resurser til området.

Investering i PPR fører til bedre trivsel hos sårbare børn og unge

"Man skal lave indsatser og behandlingsindsatser ude i kommunerne, når det giver mening, og det kan man måske gøre bedre og mere målrettet, hvis vi er med på sidelinjen. I den forbindelse er vi meget optaget af at komme ud som konsulenter, hvor vi kan blive spurgt til råds. Det er den vej, vi gerne vil", siger Linda Hardisty Bramsen.

Ligeværd gør sig til fortaler for folkeskolens elever med særlige behov

Også KL-formand Jacob Bundsgaard (S) efterlyser flere resurser.

"Det giver mening, at opgaven ligger i regi af kommunerne, så det kan ske i sammenhæng med kommunernes øvrige tilbud i både PPR og på socialområdet. Det vil både hjælpe børn, unge og deres familier samt aflaste børne- og ungdomspsykiatrien", siger han til nyhedsbrevet og pointerer, at det vil kræve langt flere midler end dem, kommunerne har til rådighed i dag, og at KL derfor vil bruge økonomiforhandlingerne til at sætte en ny retning for socialområdet.

Du kan læse hele artiklen og analysen via dette link:

Læs mere

Nyhedsartiklen og analysen fra Momentum

Powered by Labrador CMS