I morgen torsdag får først Foreningen Special Skills og dernæst STU-foreningen Consentio foretræde i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. De møder uafhængigt af hinanden, men kredser begge om STU-området.

For Consentio handler det om at sikre sig en million kroner til foreningens arbejde, hvor det især fylder, at alle udbydere af STU-tilbud nu skal have en kvalitetsaftale med en kommune.

”Vi bruger mange kræfter på at få ledere, vejledere, kommuner og ministeriet til at tale sammen, så de får en fælles forståelse af, hvordan de kan løfte STU-tilbuddene. Vi arbejder frivilligt i foreningen ved siden af, at vi er aktive ledere til hverdag, så vi har brug for et professionelt sekretariat til at sikre kvaliteten på STU”, uddyber Per Saaby, som er formand for Consentio og direktør for Fontanaskolen i København.

Vil have vurderet de unges arbejdsevne

Consentio har længe oplevet, at der er stor forskel på, hvordan kvalitetsaftalerne bliver udmøntet i kommunerne.

”Vi ser gerne, at det bliver mere ens, så de unge kan få ensartede tilbud, uanset hvor de bor. Det kæmper vi for. Lige nu er der 98 fortolkninger af lovgivningens retningslinjer, fordi der ikke er skrappe krav til indholdet på STU. Samtidig er der stor forskel fra kommune til kommune på, hvilken støtte unge kan få”, siger Per Saaby.

Han bruger selv en del tid på at tale med både kommuner og skoler om, hvordan de kan løfte kvalitetsaftalerne.

Per Saaby ser også, at beskæftigelseslovgivningen sætter et tydeligere aftryk på kvalitetsaftalerne, fordi kommunerne vil have vurderet de unges arbejdsevne.

”Det er relevant for mange elever at fortsætte i job efter endt STU, men det har aldrig været meningen, at uddannelsen udelukkende skal bruges til at gøre eleverne parate til arbejdsmarkedet. Der er for eksempel ingen nedre grænse for, hvor dårligt fungerende en elev må være for at kunne få bevilget en STU”, siger Consentio-formanden.

Kommuner vil have STU til reduceret takst

Mange kommuner vil samtidig have STU til reduceret takst. Men det er svært, når eleverne har krav på 840 undervisningstimer om året.

”Det gennemgående er, at kommunerne stiller flere krav, men tilbuddet skal koste færre penge. Vi har en fornuftig dialog med KL om, hvordan de kan vejlede kommunerne, men ikke alle kommuner lytter til KL”, konstaterer Per Saaby.

I efteråret sidste år advarede Foreningsfælleskabet Ligeværd netop om, at STU er i fare for at erodere på grund af kommunal økonomitænkning.

”Efter at pris er blevet et udvælgelsesparameter for kommunen, er mange aftaler kommet til at handle om helt andre ting end kvalitet i uddannelsen”, skrev direktør Esben Kullberg i et indlæg på Ligeværds hjemmeside.

Foreningen møder forståelse hos ministeren

Consentio har haft indledende møder med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som ifølge Per Saaby er positivt indstillet over for ønsket om et tilskud til at drive foreningen mere professionelt. Selv vil foreningen bidrage med yderligere en million kroner.

”Ministeren er også optaget af, at kvaliteten på STU skal være i orden og har spurgt til, om vi er repræsentative. Det mener vi, da vi er den eneste forening, som samler både offentlige, private og selvejende udbydere af STU. Desuden repræsenterer vi samtlige målgrupper til uddannelsen, og vores 68 medlemsskoler ligger placeret over hele landet og tæller tilsammen over halvdelen af de 5.900 elever, der går på STU”, siger Per Saaby.

Han peger også på, at Consentio har deltaget i samtlige arbejdsgrupper om STU-loven, forud for at den blev justeret i 2022. Aktuelt sidder han selv i en ministeriel gruppe, som følger implementeringen af loven.

”Der er meget kompleksitet i blandt andet kvalitetsaftalerne. På min egen skole samarbejder jeg med 28 kommuner, som stiller forskellige krav, så der er meget at holde styr på. Kravene er så forskellige, at vi til arrangementer er nødt til at dele forældrene op kommunevis”, siger Per Saaby.

Elever behandles ulige i vejledningen

Mens Consensio fokuserer på STU, lægger Special Skills vægt på den vejledning, som ligger forud for, at elever kommer på STU og FGU. 

Special Skills vil bruge sit foretræde til at gøre politikerne opmærksomme på, at der ikke er lige muligheder for vejledning for almene elever og elever, som modtager specialundervisning.

"Det nuværende system tilgodeser ikke de behov, der er hos udskolingselever i specialundervisning, da det understøtter den ordinære vejledning med blandt andet brobygning, introforløb og Skills Denmarks stafet for 8. klasser med tilhørende undervisningsmaterialer. Det er gode afsæt for vejledning, men de skal tilrettes for at være relevante for elever med særlige behov”, siger projektleder Mette Navntoft fra Special Skills.

Brug for en bæredygtig finansiering

Special Skills arrangerer hvert år vejledningsevents, hvor elever i specialundervisning præsenteres for forskellige fag ud fra de fire indgange til erhvervsuddannelserne. 

De kan også deltage i Special Skills stafetten, som er udarbejdet i samarbejde med Skills Denmark. Med præsentation af minimum otte fagretninger giver det eleverne mulighed for at prøve kræfter med for eksempel at skifte dæk, lægge granit sten, piske æggehvider og binde blomster.

I år foregår Special Skills otte-ti steder i landet til september. Det er typisk STU-tilbud. FGU-tilbud, specialefterskoler og frie fagskoler, som afholder det enkelte event, men i modsætning til ordinære ungdomsuddannelser får de ikke taxametertilskud til opgaven.

Special Skills er i dag fondsfinansieret, hvilket ikke er bæredygtigt i fremtiden, fremhæver Mette Navntoft.

”Det vil vi drøfte med politikerne. For når vores fondsstøtte udløber, hvordan løfter vi så opgaven? Disse elever har lige så stort et retskrav på at blive inddraget og få kvalificeret vejledning som alle andre. Vi har brug for at få skabt en bæredygtig finansiering af vejledningen af denne målgruppe”, siger projektlederen forud for foretrædet.