Mere end hver tredje lærer har oplevet vold fra elever i
løbet af et år.
Sådan lyder konklusionen, når Danmarks Lærerforening med
jævne mellemrum spørger sine medlemmer ind til emnet ”vold i skolen”.
I sidste måned blev vold mod
lærere koblet til elevernes etnicitet, hvor både undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) pegede på, at en voldelig kultur i familier med ikke-vestlig herkomst er med til at øge mængden af vold i folkeskolen . Udtalelserme kom i forlængelse af en opgørelse indikerede, at der er mere vold mod lærerne på københavnske skoler med høj andel af elever med ikke-vestlig baggrund end skoler med en lavere andel.
Flere eksperter samt en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet sætter dog spørgsmålstegn ved politikernes konklusion, og det samme gør skoleleder på Korsager Skole, der ligger i udkanten af Københavns Kommune.
Her har 42 procent af eleverne ikke-vestlig baggrund, men ifølge skolens
seneste personaletrivselsundersøgelser har kun syv procent af lærerne oplevet vold i arbejdstiden.
Leder: Elevers etniske baggrund er ”fuldstændig ligegyldig”
Skolens leder Peter Aksten har været leder på flere
københavnske skoler de seneste knap 20 år. Alle med en høj andel af elever
med ikke-vestlig baggrund. Han mener, at de to politikere tegner
et forkert billede af folkeskolens udfordringer.
”Jeg
tror, at den almindelige dansker sidder tilbage med et billede af, at man har
at gøre med en flok teenagere i den danske folkeskole, som er fuldstændig
umedgørlig, som tæver lærerne og som tager magten på skolen. Og sådan er
virkeligheden ikke”, siger Peter Aksten.
Skolerne i
København er ikke hårdere ramt end resten af landet, og når eleverne er
udadreagerende, er det oftest i de små klasser i indskolingen, fortæller han.
Og så er der det med etnicitet. Når det kommer til vold, er
elevernes etniske baggrund ”fuldstændig ligegyldig”, mener Peter Aksten.
”De børn, der vokser op i familier, hvor der er vold i
hjemmet, hvor vold bruges som en dialogform, kopierer det de ser og tager det
med ind i skolen. Det bruger vi så oftest nogle år på at aflære dem. Men det er
derfra, at volden kommer. Den kommer ikke ud af den blå luft. Og de børn er lige så
ofte blege, som de er brune”, siger han.
Skoleleder: "Det er noget nonsens"
Det samme mener Kim Stenholm Paulsen, der er skoleleder på Lundehusskolen i København.
Han anslår, at skolen har omkring 35 procent elever med ikke-vestlig herkomst, og på papiret er skolen den skole i København med flest voldsrelaterede arbejdsulykker blandt lærere. Hele 554 af slagsen blev det til sidste år.
"Jeg oplever ikke, at børns etnicitet betyder noget for, om de er udadreagerende", siger Kim Stenholm Paulsen.
“Det er noget nonsens”, hvis nogen påstår det, lyder det fra skolelederen, der kalder vold i skolen for “en inklusionsproblematik”.
“Vi har meget sjældent slåskampe i skolegården, og eleverne gør som regel, det de skal i timerne. Jeg oplever, at det er enkelte børn, det typisk har det svært i en periode, som udviser udadreagerende adfærd”, siger Kim Stenholm Paulsen.
Mere end fire ud af fem registreringer stammer fra episoder i specialklasserækkerne, og ud af de knap hundrede tilfælde, som skolen havde i almenklassen, stod én elev for en tredjedel af tilfældene, uddyber skolelederen.
Populistisk perspektiv
Kim Stenholm Paulsen genkender, at forældrenes socioøkonomiske baggrund er en faktor.
“Det er ofte de børn, der har traumer med i bagagen, som boner ud på en udadreagerende adfærd. Hvis du kommer fra et hjem, hvor man bor meget tæt, hvor der er mange konflikter, og hvor der er vold og alkohol i hjemmet, så er der ofte også mange andre ting, der bliver rigtig svært”, siger skolelederen.
Han kalder det for “populistisk”, når nogen peger på etnicitet som en forklaring.
"Det er nemmere at lave en kobling mellem etnicitet og vold i skolen, end det er at undersøge i dybden, hvad det her problem går ud på. Det er populistisk”, siger han og fortsætter,
“Vi har et svært problem, vi skal have løst i forhold til inklusion og rummelighed i skolen, og der er det for nemt at pege på en befolkningsgruppe og sige, at det er dem, der er årsagen. Det kommer der ikke nogle gode løsninger ud af”, siger han.
Eleverne skal være ordentlige mennesker
Sidste år reviderede undervisningsministeren folkeskolens ordensbekendtgørelse, og præciserede overfor skolerne, hvilke
sanktionsmuligheder de faktisk har.
Men det er ikke flere sanktioner, der er
vejen til mindre vold, mener Peter Aksten. Når Korsager Skole har så lav en andel af vold mod lærere,
skyldes det blandt andet et vedholdende arbejde med kulturen på skolen,
forklarer skolelederen.
”Vi har værktøjer nok til at håndtere udadreagerende elever.
For mig handler det om, om man bruger den nødvendige tid til at gå i dialog med
familien, når deres børn har udvist en adfærd, som vi ikke ønsker i skolen.
Forældrene ser ikke altid den side af deres børn, som vi ser i skolen. Og at få
en dialog om den slags ting er meget formålstjenesteligt, inden man begynder
at sanktionere”, siger Peter Aksten og tilføjer,
”Men det kræver også, at man har en kultur på skolen, hvor
eleverne forstår, at vi som skole forventer, at de er ordentlige mennesker”.
Den kultur bliver blandt andet båret frem af, at lærerne på
skolen ifølge skolelederen ”bruger alle virkemidler, de har for at komme i
dialog med børnene, så vi mødes med hinanden på en ordentlig måde”.
Ligesom relationen mellem lærere og elever er elevernes
interne relationer også afgørende for forebyggelsen af konflikter og vold.
Derfor holder skolen fester på tværs af årgange og sender eleverne afsted på
lejrskole sammen med alle fra årgangen i stedet for klassevis, forklarer
skolelederen.
”At give børnene en følelse af at høre hjemme er en af de
vigtigste parametre for en skole. For så kan børnene godt lide at komme i
skole”, siger Peter Aksten.
