Efter sommerferien træder loven om juniormesterlære i kraft, så elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at være en eller to skoledage om ugen på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. 

Siden 2010 har Landsforeningen Talentspejderne mere end 1.000 gange hjulpet virksomheder og skoler med at finde hinanden i mentorforløb særligt for "røre-gøre-eleverne" i  7.-9. klasse.

Og selv om seniorkonsulent og fundraiser i non-profit-organisationen Tom Thinggaard Pedersen bakker op om intentionerne bag juniormesterlæreordningen, kan han med sine 15 års erfaring i bagagen også se advarselslamper blinke.

"Vi skal huske, at der er tale om børn ned til 13 år. Hvis det skal blive en succes, kræver det, at både skoler og virksomheder bliver klædt godt på til opgaven. Ellers kan det gøre mere skade end gavn", siger han.

"De unge husker deres første møde med erhvervslivet, som de husker deres første kys. Derfor er det vigtigt, at vi giver dem en god oplevelse. Og der ser vi altså visse udfordringer".

Lærerne har ikke tid

Fra opstarten i 2010 og til nu har man i Landsforeningen Talentspejderne oplevet en markant ændring i kontakten med skolerne.

"De har mindre og mindre overskud til den slags samarbejder. Lysten fra lærernes side til at engagere sig og følge op på forløbene er vigende", siger Tom Thinggaard Pedersen.

Han fortæller, at når foreningen kontakter 10 skoler, er det typisk tre der svarer.

"Og det selvom vi står klar med en mentor på en lokal virksomhed, der er klar til at tage imod elever. Hvis en virksomhed oplever det bare én eller to gange, så dropper de det", siger han.

Det er særligt efter konflikten om lærernes arbejdstid i 2013, at foreningen har kunne mærke, at skolernes interesse for at engagere sig i forløbene har været dalet, fortæller Tom Thinggard Pedersen:

”Førhen mødte man dedikerede lærere, der havde en kinestetisk-taktil elev, de søgte et særligt tilbud til, og som gik helhjertet ind i det. Nu kan man holde oplæg for 40 lærere, som alle synes, ideen er god og rigtig for nogle af deres elever, men kun et fåtal der har overskud til at gå ind i processen. Vi hører ofte: 'Hvorfor gøre det? Jeg får jo ikke ekstra timer til at lave den indsats'”.

Risikerer samme skæbne som Åben Skole

Derfor frygter han også, at det skal gå juniormesterlæreordningen, som det gik med skolereformens ambitioner om Åben Skole.

Her var meningen også, at skolerne i højere grad skulle samarbejde med lokale virksomheder og foreninger om at gøre undervisningen mere virkelighedsnær.

Men i den afsluttende evaluering af reformen lød det, at blot 25 procent af skolerne i høj grad havde implementeret Åben Skole, mens kun hver femte lærer og pædagog mente, at initiativet i høj grad havde fremmet elevernes læring.

"Man kan ikke bare sige til skolerne, at de nu skal løse en opgave, uden at give dem værktøjerne til at gøre det", siger Tom Thinggaard Pedersen.

I bekendtgørelsen om juniormesterlære slås det fast, at det er eleven og forældrene, der skal finde en praktikplads i en virksomhed og indgå en praktikaftale. Derefter er det op til skolelederen at vurdere, om den kan godkendes.

"Dels risikerer man, at det er de resursestærke og insisterende forældre, der kan gå ind på den præmis. Og så vil jeg gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det har skolelederen ikke tid til", siger Tom Thinggaard Pedersen.

Derfor lyder hans opfordring, at skolerne udpeger en medarbejder med ansvaret for ordningen. Gerne en AKT-lærer, UU-vejleder eller en anden med indblik i den enkelte unges styrker og udfordringer.

"Det skal være en, der kan reagere hurtigt og tale virksomhedernes sprog. Ellers er det vores erfaring, at virksomheder hurtigt mister interessen", siger han.

Virksomhederne skal have mentorer

Men det er også nødvendigt, at virksomhederne i deres ende klæder en medarbejder på med relevante værktøjer til at være den unges personlige mentor, pointerer Tom Thinggard Pedersen.

"Bare tag en ting som sproget på en arbejdsplads. Hvis der ikke er en, der kan oversætte det for den unge, så løber de skrigende væk", siger han og tilføjer:

"Vi skal huske, at vi taler om børn, som kun lige er i gået i gang med at skabe en egen identitet, hvilket ofte medfører udfordringer både for dem selv og deres omgivelser. Som både overvurderer og undervurderer deres egne evner. Hvis ikke der er en voksen, der kan tale med dem om, hvad de oplever, går det ikke".

Juniormesterlære skal afsluttes med en evalueringssamtale om de praktiske undervisningsforløb, eleven har deltaget i - både på skolen og på praktikstedet. Skolen skal tage stilling til, om der skal være repræsentanter fra praktikstedet ved samtalen.

Derfor, mener Tom Thinggaard Pedersen, er det endnu vigtigere, at der sidder en både på skolen og i virksomheden med indblik i både skole- og erhvervslivet.

"Der er nødt til at være en kommunikation mellem skole og virksomhed om, hvad det faktisk er, eleverne skal lære. Hvad det konkrete, undervisningsrelaterede indhold i forløbet skal være", siger han og tilføjer:

"Og generelt kan man sige, at hvis et samarbejde mellem skole og virksomhed skal give mening, er det vigtigt, at der bliver fulgt op på forløbet. At det bliver indtænkt i elevernes individuelle handleplaner og uddannelsesønsker, og på den måde kan gøre, at skolen giver mere mening for den unge. Og det tager altså tid".

Stort potentiale

Lykkes det at skabe den nødvendige bro mellem skole og virksomhed, har Landsforeningen Talentspejderne erfaring med, at der kan ske rigtig gode ting, understreger Tom Thinggaard Pedersen.

"Vi ser ofte, at de unge løfter deres karaktersnit markant. Og det på trods af, at der jo ikke er lektiehjælp som en del af forløbet. Det er alene, fordi, de får øget deres selvtillid og ser, hvorfor det, de lærer i skolen, kan give mening ude i virkeligheden", siger han. 

Mens eleverne i Landsforeningen Talentspejdernes forløb endda kun er ude på virksomhederne i et par timer om ugen, vil de i juniormesterlæreordningen være det i hele dage, pointerer Tom Thinggaard Pedersen

Derfor ser han heller ikke de to ordninger som konkurrenter til hinanden, da mange unge i Landsforeningen Talentspejdernes målgruppe slet ikke er klar til et juniormesterforløb med lange arbejdsdage.

"Og de får endda i modsætning til i vores forløb lov at løse egentlige arbejdsopgaver. Så jeg er ikke i tvivl om, at potentialet er stort. Men det kan virkelig blive en kollision, hvis ikke man får startet det ordentligt. Og vi kan godt være bekymrede for, om skolerne har den nødvendige tid og de fornødne resurser til at gøre det".