Nogle bestemte elevgrupper får en lavere bedømmelse ved de afsluttende standpunktskarakterer, end hvordan de ender med at klare sig ved afgangsprøverne. 

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse lavet af forskere fra Rockwool Fonden, Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Forskerne har analyseret mere end 400.000 9. klassers årskarakterer i dansk læsning i perioden mellem 2008 og 2014 og sammenlignet med deres eksamenskarakterer, som en ekstern censor har været med til at bedømme.

“Vores analyse viser, at årskaraktererne for nogle grupper elever i gennemsnit er markant lavere end de 'bør' være. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi jo taler om elever, som får samme karakter, når de på eksamens-dagen bliver bedømt af en censor, som ikke kender dem”, siger forsker Anders Hjorth-Trolle fra Rockwool Fonden i en pressemeddelelse.

Forskel skyldes forkert vurdering

Forskerne finder i analysen, at elever med lavuddannede forældre, elever fra ikke-vestlige familier og drenge generelt får for lave standpunktskarakterer, når de sammenligner med, hvordan de klarer sig til afgangsprøven. 

Forskellen i karakterer skyldes, at lærerne bedømmer disse elevers præstationer i undervisningen lavere, end deres reelle faglige niveau, lyder det i analysen.

”Hvis lærernes bedømmelse af eleverne var helt neutral, ville der ikke - gennemsnitligt set - være forskel på årskarakteren for elever, som klarer sig lige godt ved eksamen”, siger forsker Anders Hjorth-Trolle i pressemeddelelsen.

Hjælpemidler crashede under eksamen: “De ordblinde har ikke en jordisk chance”

Ifølge analysen kan en af årsagerne til fejlvurderingen være, at elevens adfærd i klassen og motivation i arbejdet medregnes i karakteren. 

”Hvis forskelle i årskarakterer skyldes, at lærerne bruger karakterer til at vurdere eleven udover det faglige indhold – fx ved at trække elevens karakter ned for larm i klassen – kan man give lærere et andet værktøj til at vurdere elevens engagement. Det kunne for eksempel være ordenskarakterer eller en særskilt type karakter til adfærd, motivation, deltagelse osv.”, siger Anders Hjorth-Trolle i pressemeddelelsen.

Tre grupper klarer sig dårligere

Ser man på drenge og piger, der får den samme karakter til eksamen i dansk læsning, så får drengene i gennemsnit cirka 0,4 karakterpoint lavere standpunktskarakter i dansk læsning end pigerne.

Det samme gør sig gældende blandt, når man sammenligner etniske danske elever og elever fra ikke-vestlige familier, der får den samme karakter til eksamen i dansk læsning. Der ligger elever fra ikke-vestlige familie også 0,4 karakterpoint lavere i deres standpunktskarakter.

Blandt elever med forældre med korte uddannelser, som får samme eksamenskarakter som elever med veluddannede forældre, ligger 0,6 karakterpoint lavere i standpunktskarakter.

Derudover akkumuleres effekten, så drenge fra familier med ikke-vestlig baggrund, der har forældre med korte uddannelser, vil få en standpunktskarakter i dansk læsning, der er 1,4 karakterpoint lavere end en dansk pige med veluddannede forældre, konkluderer analysen.