ADHD
0   10

Mestringsforløb skal give unge med ADHD bedre mulighed for at tage en ungdomsuddannelse

For mange unge med ADHD har folkeskolen ikke været den store succes, så de kan have svært ved at planlægge og strukturere skoledagen og indgå i gruppearbejde på en ungdomsuddannelse. Et nyt projekt skal hjælpe unge til at mestre udfordringerne.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd taler for sig selv: Fem ud af ti 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse, og cirka seks ud af ti 25-årige har ikke gennemført en ungdomsuddannelse.

Især unge med såkaldt ADHD+ er svære at støtte og fastholde i uddannelse. Det er unge, som også har psykiatriske diagnoser som angst, depression og bipolar lidelse. Det har op mod 80 procent med ADHD.

ADHD+

Cirka 80 procent med ADHD har også andre psykiatriske diagnoser. ADHD-foreningen betragter det som ADHD+:

  • Voksne med ADHD har fire til ni gange højere risiko for at have angst, depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og/eller alkohol- og stofmisbrug i forhold til voksne uden ADHD.
  • For angst er der blandt kvinder med ADHD en prævalens på 29 procent, hvor den er på syv procent blandt kvinder uden ADHD.

Derfor er det nødvendigt at gøre noget, mener direktør Camilla Lydiksen fra ADHD-foreningen.

"Hvis unge med ADHD+ skal have en chance for at udnytte deres potentiale og få uddannelse og job på lige fod med andre unge, kræver det en målrettet indsats på ungdomsuddannelserne. Skolerne skal have værktøjerne til at støtte eleverne, så de kan opleve succes og inklusion på uddannelsen", siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Unge med ADHD bliver spurgt til råds

ADHD-foreningen tager teten med et nyt projekt, hvor foreningen samme med Social- og Sundhedsskolen med afdelinger i Fredericia, Horsens, Vejle og Kolding og Aarhus Handelsgymnasium vil udvikle en metode, der kan give unge med ADHD+ bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen.

"Vi vil først finde ud af, hvad der skal til for, at de unge kan gennemføre uddannelsen. De har blandt andet brug for viden om, hvordan de tackler skoledagen, arbejder i grupper og planlægger lektier, så de får dem lavet", siger Camilla Lydiksen.

ADHD-foreningen mødes første gang med skolerne i morgen. Derefter vil de bruge resten af året på at indsamle data om, hvad der skal til for at hjælpe unge med ADHD+. Her kommer ikke mindst de unge selv til at spille en stor rolle.

Svære livsvilkår

I Danmark har cirka 100.000 voksne og 60.000 børn ADHD. Forskning, undersøgelser og politiske redegørelser viser, at den enkelte har betydelig risiko for et liv langt fra kerneområder som uddannelse, arbejdsmarked og gode fællesskaber. Det skyldes blandt andet:

  • at mennesker med ADHD i gennemsnit får to-tre års kortere uddannelse.
  • at 67 procent af unge/voksne med ADHD er uden beskæftigelse.
  • at mennesker med ADHD har sværere ved at holde fast i et job og oplever oftere end andre at blive fyret.
  • at mennesker med ADHD i gennemsnit tjener 114.000 kroner mindre om året, har 4.000 kroner mindre netto til sig selv om måneden og bruger fem gange så meget på medicin som sammenlignelige grupper.
  • at cirka 30 procent af unge/voksne med ADHD har modtaget kontanthjælp i halvandet år eller mere i perioden 2014 til 2016.

Kilde: ADHD-foreningen

"Vi ved, at for mange har folkeskolen ikke været en succesoplevelse, men det kan være, at de unge peger på noget helt andet. Det kan være noget i hjemmet, at de har vanskeligt ved at bo selv eller noget helt tredje. Der kan let være noget, vi har overset", siger Camilla Lydiksen.

Det skal være let for andre skoler at lave mestringsforløb

Konkret skal der udvikles og gennemføres mestringskurser for unge ADHD+ ude på de enkelte ungdomsuddannelser, og det skal skolernes støttelærere opkvalificeres til at stå for.

"Vi regner med at have den første manual til et mestringsforløb klar, så vi kan prøve det ude på skolerne til januar med en ekstern evaluator på. Vi har travlt, for vi kan ikke blive ved med at se på, at så mange med ADHD ikke får en ungdomsuddannelse", siger Camilla Lydiksen.

Det er bevidst, at ADHD-foreningen arbejder sammen med en sosu-skole og et gymnasium.

"Vi vil udvikle et site på nettet med otte-ti mestringsstrategier, så støttelærere på andre skoler kan tilegne sig viden om, hvordan de kan lave et mestringsforløb på deres egen skole. Vores erfaring med mestring viser, at mennesker med ADHD eller lignende vanskeligheder kan blive langt bedre til at tackle alt det, der er en del af en hverdag. Derfor har vi både en praksisnær uddannelse som sosu og et gymnasium med i projektet, så forløbene kan sprede sig til både andre erhvervsuddannelser og andre gymnasier", siger Camilla Lydiksen.

Du kan læse rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om unge med handicap og ungedomsuddannelse via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.275 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
413 andre er allerede tilmeldt