Hele 554 arbejdsulykker under kategorien ”vold og chikane og trusler” blev registreret på Lundehusskolen i København sidste år.

Det viser en opgørelse fra kommunen.

Tallet gør skolen til kommunal topscorer, når det kommer til voldsrelaterede arbejdsulykke-registreringer.

Til sammenligning havde naboskolen én anmeldelse i samme periode, og ifølge opgørelsen står Lundehusskolen for 42 procent af alle voldsrelaterede anmeldelser i hele Københavns Kommune.

Det kan lyde voldsomt, men da skolens leder Kim Stenholm Paulsen i april blev inviteret til et voldsforebyggende møde med politikerne i hovedstadens i børne- og ungdomsudvalg, var det ikke for at forsvare skolens mange arbejdsulykker.

Det var tværtimod for at gøre politikerne klogere på virkeligheden bag opgørelserne og for at fortælle dem, hvorfor han mener, at mange registreringer er nødvendige.

Registreringer dækker over mindre hændelser

Ifølge skolelederen er de ansatte på Lundehusskolen nemlig særdeles grundige med at registrere selv de mindste voldsomme episoder. 

Skolen følger en konflikthåndteringsmetode med tre trin, hvor registreringer spiller en central rolle i arbejdet med at gøre skolen bedre til at forebygge episoder med udadreagerende børn. I et skema, kan de ansatte fx krydse af, om en hændelse var fysisk vold, chikane. Trusler eller diskriminerende adfærd.

”Langt størstedelen af vores registreringer dækker over mindre voldsomme hændelser. Det kan være mindre konflikter mellem elever, som udvikler sig til større konflikter. Det kan også være, hvis eleverne nægter at gøre det, man beder dem om, eller hvis en elev forlader klassen midt i timen, så man som lærer både skal håndtere eleverne i klassen og en elev, der er smuttet”, siger Kim Stenholm Paulsen og fortæller, at kun en enkelt arbejdsulykke har givet anledning til, at den ansatte ikke kom på arbejde dagen efter.

I skolens interne opgørelser kan man i dag se mange flere registreringer af mindre voldsomme hændelser end tidligere, imens antallet af voldsomme hændelser er faldet, fortæller skolelederen.

Især eleverne i Lundehusskolens specialklasserække giver anledning til mange registreringer. Af de i alt 554 voldsrelaterede arbejdsulykker på skolen stammer 95 fra episoder i almenklasserne, og her står en enkelt elev for knap en tredjedel af tilfældene, forklarer Kim Stenholm Paulsen.

"Jeg tror, der gemmer sig et stort mørketal" 

Forklaringen på det høje antal arbejdsulykker er altså ikke, at skolen har større udfordringer med vold end så mange andre skoler, understreger skolelederen. De er blot mere grundige med registreringerne end gennemsnittet, og det burde andre skoler nok også være, mener Kim Stenholm Paulsen.

Han tvivler på at særligt mange andre skoler i landets registrerer lige så relativt små episoder, som Lundehusskolen. Men hvis de gjorde, ville billedet af volden i de danske folkeskoler nok se anderledes ud, mener skolelederen.

”Jeg tror, at der gemmer sig et stort mørketal på rigtig mange almene skoler, fordi man ikke arbejder systematisk med registrering”, siger Kim Stenholm Paulsen.

Det er ikke en oplevelse, han er alene om. Sidste sommer viste Folkeskolens gennemgang af de påbud, som Arbejdstilsynet på tre år har givet til skoler, hvor tilsynet fandt, at skolens ansatte blev udsat for sundhedsfarlig vold, at tilsynet i 49 ud af 57 rapporter påpegede, at skolen havde været får dårlig til at registrere voldsepisoder. 

Andre skoleledere spørger: Registrerer I ikke “lige lovligt meget”

En del af forklaringen kan være, at skolelederne er bekymrede for, at mange registreringer giver skolen et dårligt ry eller tegner et forkert billede af skolen, mener han.

”Jeg tror, at det er lidt tabubelagt at tale om voldsomme episoder på skolen. Det er ikke noget, som skoleledere har lyst til at skilte med, og man kan også være bekymret for, at der lige pludselig er nogle medier, der søger aktindsigt i skolens registreringer, og at det sætter gang i en snak, der gør, at man ikke længere er en attraktiv skole”, siger skolelederen.

”Jeg har oplevet kollegaer, der spørger, om vi ikke registrerer lige lovligt meget, eller om mine lærere ikke er lidt sarte”, fortæller Kim Stenholm Paulsen.

Men tabuiseringen er ”en farlig vej at gå”, hvis man vil problemet med udadreagerende adfærd til livs, understreger han.

”Vi skal tværtimod være bedre til at tale højt om, at vi har udfordringer med voldsomme episoder i skolen”, siger skolelederen. 

Lige præcis dét lykkes Kim Stenholm Paulsen godt med. Udover at blive inviteret til møde på rådhuset, er han også blevet interviewet i Berlingske og har deltaget i Debatten i P1, og han deler også flittigt ud af sine perspektiver på LinkedIn.

Lærerforening: Døm ikke en skole på antallet af registreringer

Katrine Fylking, der er kredsformand i Københavns Lærerforening, fremhæver også Lundehusskolen som et godt eksempel på, hvordan man som skole kan arbejde systematisk med registreringer, så det kan indgå i det pædagogiske arbejde med eleverne.

”Som vi ser det, kan man ikke bedømme en skole på antallet af registreringer. Man er nødt til at se, hvad de dækker over”, siger kredsformanden og understreger:

”Vi er langt mere bekymrede, når vi ser en skole med nul registreringer af voldsomme episoder. Det findes ikke i virkeligheden”.

Folkeskolens gennemgang af kommunens opgørelse viser, at 15 af de 55 københavnske skoler har registreret færre end tre hændelser hele sidste år.

”Sådan er virkeligheden jo ikke” - eksperter undrer sig over politiker-fordomme om skolevold