Elever med funktionsnedsættelser klarer sig dårligere på flere parametre

Forsknings- og analysecentret Vive har udviklet et design for, hvordan man kan følge børn og unge med funktionsnedsættelser og deres vej igennem uddannelsessystemet, så der kan skabes større viden om gruppen. Vive har identificeret ni grupper med funktionsnedsættelse og har netop udgivet den første rapport om, hvordan det går dem i skolen.

Næsten hver anden ung med handicap mangler en ungdomsuddannelse

Eleverne klarer sig dårligere end deres jævnaldrende på flere parametre. De ni grupper af unge fritages i højere grad fra folkeskolens afgangseksamen. Det drejer sig om 12 procent mod én procent blandt elever uden funktionsnedsættelser. Og de, der går til prøve i dansk og matematik, opnår et lavere gennemsnit.

Eleverne har også et større fravær end unge uden funktionsnedsættelser, og de trives dårligere. Det sidste er bedømt ud fra de nationale trivselsmålinger. Især børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser vurderer, at de trives dårligere end de resterende grupper.

I forhold til om eleverne føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen, skiller ordblinde sig negativt ud. Kun 36 procent af de ordblinde elever føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen. Til sammenligning erklærer 72 procent uden funktionsnedsættelser sig enige i, at de klarer sig fagligt godt i skolen.

Specialtilbud er organiseret efter funktionsnedsættelse

Elever, der kommer i specialklasse og på specialskole, er især diagnosticeret med udviklingsforstyrrelser, autismes og multiple funktionsnedsættelser.

Viften af specialtilbud er med få undtagelser organiseret efter funktionsnedsættelser. Derfor spiller en elevs specifikke funktionsnedsættelser eller diagnoser en rolle, når forvaltning og skoleledere skal beslutte, hvilket specialtilbud en elev skal visiteres til.

Organiseringen af specialtilbud gør det muligt at tilrettelægge en højt specialiseret og individuelt tilpasset form for støtte for elever med funktionsnedsættelser.

"Med afgrænsningen af målgruppen er det muligt at anvende en høj grad af faglig specialisering. Den klassebaserede undervisning bliver heller ikke forstyrret, hvis der ikke indgår elever med meget forskelligartede behov", sammenfatter Vive, som har besøgt skoler i syv kommuner i forbindelse med kortlægningen.

Blandede grupper kan udfordre faglighed og indlæring

Flere kommuner har placeret den specialpædagogiske støtte tættere på almenklasserne, enten som specialafdelinger eller specialklasser.

Det gør det lettere at organisere støtte på måder, så eleverne kan fortsætte med at være en del af almenfællesskabet, for eksempel gennem fleksible forløb på tværs af almenskole og specialtilbud.

Inklusion af elever fra specialtilbud smitter positivt af på ungdomsuddannelserne

Flere af disse mellemformer organiseres typisk med mere blandede grupper af elever med særlige behov, og det kan give udfordringer i forhold til undervisningens faglige indhold og indlæringen, pointerer Vive.

Du kan læse rapporten via nedenstående link.