Specialundervisning
1   6

Elever med funktionsnedsættelser klarer sig dårligere på flere parametre

Elever med funktionsnedsættelser opnår lavere gennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven og i de nationale test end deres jævnaldrende. Det viser en ny rapport. Desuden fritages de i højere grad fra afgangseksamen, har højere fravær og oplever flere skoleskift.

Forsknings- og analysecentret Vive har udviklet et design for, hvordan man kan følge børn og unge med funktionsnedsættelser og deres vej igennem uddannelsessystemet, så der kan skabes større viden om gruppen. Vive har identificeret ni grupper med funktionsnedsættelse og har netop udgivet den første rapport om, hvordan det går dem i skolen.

Eleverne klarer sig dårligere end deres jævnaldrende på flere parametre. De ni grupper af unge fritages i højere grad fra folkeskolens afgangseksamen. Det drejer sig om 12 procent mod én procent blandt elever uden funktionsnedsættelser. Og de, der går til prøve i dansk og matematik, opnår et lavere gennemsnit.

Artiklen fortsætter under banneret

Ni grupper af elever

  • Funktionsnedsættelse knyttet til bevægeapparatet
  • Sensorisk funktionsnedsættelse
  • Adfærdsforstyrrelser
  • Indlærings-, ord-, tal- og talevanskeligheder
  • Udviklingsforstyrrelser
  • Autismespektrum-forstyrrelser
  • Psykiske lidelser
  • Multiple funktionsnedsættelser
  • Indberettet med ordblindhed hos Nota

Eleverne har også et større fravær end unge uden funktionsnedsættelser, og de trives dårligere. Det sidste er bedømt ud fra de nationale trivselsmålinger. Især børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser vurderer, at de trives dårligere end de resterende grupper.

I forhold til om eleverne føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen, skiller ordblinde sig negativt ud. Kun 36 procent af de ordblinde elever føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen. Til sammenligning erklærer 72 procent uden funktionsnedsættelser sig enige i, at de klarer sig fagligt godt i skolen.

Specialtilbud er organiseret efter funktionsnedsættelse

Elever, der kommer i specialklasse og på specialskole, er især diagnosticeret med udviklingsforstyrrelser, autismes og multiple funktionsnedsættelser.

Viften af specialtilbud er med få undtagelser organiseret efter funktionsnedsættelser. Derfor spiller en elevs specifikke funktionsnedsættelser eller diagnoser en rolle, når forvaltning og skoleledere skal beslutte, hvilket specialtilbud en elev skal visiteres til.

Organiseringen af specialtilbud gør det muligt at tilrettelægge en højt specialiseret og individuelt tilpasset form for støtte for elever med funktionsnedsættelser.

"Med afgrænsningen af målgruppen er det muligt at anvende en høj grad af faglig specialisering. Den klassebaserede undervisning bliver heller ikke forstyrret, hvis der ikke indgår elever med meget forskelligartede behov", sammenfatter Vive, som har besøgt skoler i syv kommuner i forbindelse med kortlægningen.

Blandede grupper kan udfordre faglighed og indlæring

Flere kommuner har placeret den specialpædagogiske støtte tættere på almenklasserne, enten som specialafdelinger eller specialklasser.

Datagrundlag

Rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vedfærd, Vive, bygger på registerdata for to grupper af unge afgrænset på fødselsår, henholdsvis 1988 til 1992 og 1998 til 2002.

For disse grupper er der blandt andet indhentet registerdata om elevers faglige resultater i grundskolen, overgang til ungdomsuddannelse og baggrundsdata. Dertil er ordblindebiblioteket Nota brugt til information om ordblindhed.

Derudover bygger rapporten på kvalitative data indsamlet i syv kommuner og tilhørende skoler fra juni 2019 til januar 2020.

Det gør det lettere at organisere støtte på måder, så eleverne kan fortsætte med at være en del af almenfællesskabet, for eksempel gennem fleksible forløb på tværs af almenskole og specialtilbud.

Flere af disse mellemformer organiseres typisk med mere blandede grupper af elever med særlige behov, og det kan give udfordringer i forhold til undervisningens faglige indhold og indlæringen, pointerer Vive.

Du kan læse rapporten via nedenstående link.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.283 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
528 andre er allerede tilmeldt