Klasselærer-rollen

Sådan så det ud, da Merete Svalgaard Knuhtsen indgik den nye arbejdstidsaftale for kommunens lærere og børnehaveklasseledere.

Slut med fast klasselærer:
”Simpelthen ikke rimeligt, at én person skal stå alene med opgaven”

Fremover skal klasselærerens opgaver fordeles ud på klasseteamet på skolerne i Helsingør. ”Det var ikke det, vi drømte om, men det var det, der var muligt”, lyder det fra lærernes lokale forperson.

Indtil nu har en klasselærer i Helsingør Kommune haft 75 timer om året til at varetage de opgaver, der følger med funktionen. 

Det er slut nu. I stedet skal klasse- eller årgangsteamet i samarbejde med skolens ledelse fordele opgaverne mellem sig.

Det er en løsning, der er "inden for skiven", lyder det fra forperson og politisk leder i Helsingør Lærerforening Merete Svalgaard Knuhtsen. 

Den nye aftale kunne måske lyde som en afskaffelse af klasselærerfunktionen. Men det er der ikke tale om, understreger hun. 

”Det centrale bliver fremover er, at man på skoleniveau finder frem til den bedste måde at løse klasselærerens opgaver på”, siger Merete Svalgaard Knuhtsen til Folkeskolen

”Det kan være, at en lærer er god til forældresamarbejde, en anden er god til at tage de svære snakke med det enkelte barn og så videre. Vores skoler har meget forskellige forudsætninger og elevgrupper. Derfor er det vigtigt, at de selv kan tilrettelægge opgaven og ikke får trukket en løsning ned over hovedet af forvaltningen”, forklarer hun. 

Den løsning, der kunne komme igennem

Merete Svalgaard Knuhtsen er åben om, at det ikke var den løsning, Helsingør Lærerforening helst ville have haft. 

De gik tværtimod ind i forhandlingerne med kommunen med et ønske om flere timer til klasselæreren, fordi de 75 årlige timer var alt for lidt, ikke mindst fordi inklusionsopgaven er vokset og ser ud til at fortsætte med at gøre det.

”Er det her løsningen, vi drømte om? Nej, det er det ikke. Er det den løsning, der kunne lade sig gøre? Ja, det er det”, siger hun. 

Ifølge lærernes forperson er det "simpelthen ikke rimeligt, at én person skal stå alene med" den voksende klasselæreropgave. 

Klasselærer­funktionen

Det er forskelligt fra kommune til kommune og nogle gange fra skole til skole, hvordan man organiserer klasselærerfunktionen. Nogle steder har hver klasse en klasselærer, andre steder deles funktionen mellem to eller flere lærere.

Klasselæreren - hvis der altså er en - er som regel den lærer, som har klassen mest. Vedkommende har som regel hovedansvaret for klassens realtionsarbejde, trivsel og skole-hjem-samarbejdet. Klasselæreren deltager typisk ved alle møder om enkeltelever og forældremøder og skole/ hjem- samtaler.

Ofte er det også klasselæreren, der tager sig seksualundervisning, brobygning, første skoledag, lejrskoler og skolerejser med mere.

”Vi mener, at det er indenfor skiven i forhold til A20 (lærernes centrale arbejdstidsaftale, red.), som ikke afsætter tid til klasselærerfunktionen. Indtil nu har vi haft det i vores lokalaftale, og vi var ikke parate til at ofre vores lokalaftale for at redde en klasselærerfunktion, der under alle omstændigheder ville have for få timer tilknyttet”, forklarer Merete Svalgaard Knuhtsen.

Kræver omstilling af lærerne

Dialog i klasseteamet og mellem teamet og ledelsen skal forhindre, at opgaverne falder mellem flere stole, fortæller forpersonen. Også om hvor niveauet for de forskellige opgaver skal ligge.

”Vi kan ikke ’køre Ferrari’ med alle opgaverne. Så skulle der flere resurser til. Det skal der være åbenhed omkring”.

Der vil være lærere, som ikke er begejstrede for den nye måde at håndtere klasselærerfunktioner, understreger Merete Svalgaard Knuhtsen. Og det kan hun godt forstå.

”Al forandring er svær, og der er helt sikkert nogle lærere, som er glade for deres klasselærerfunktion, og som er gode til den, og som måske er i tvivl om, hvorvidt deres kollegaer kan løse de opgaver lige så godt. Nogen vil slå sig på den nye model. Derfor er dialogen i teamet så vigtig”, siger hun.