Op mod hver anden ordblind har også
alvorlige visuelle udfordringer, som kan betyde, at bogstaver spejlvendes, at ord
hopper, og at linjer smelter sammen.
Det viser den nyeste neurovidenskabelige
forskning, skriver Lexilens Nordic A/S til Folketingets børne- og
undervisningsudvalg forud for et foretræde i dag.
I en baggrundsrapport til
foretrædet henviser Aalborg-firmaet til, at de første beskrivelser af ordblindhed
for 125 år siden gav grobund for både et sprogligt og et visuelt spor. Men selv
om ideen om visuel dysleksi har en lang historie, er der i dag primært fokus på
ordblindes vanskeligheder med sproglyde.
Det vil Lexilens Nordic have
politikerne til at lave om på, så også visuel ordblindhed bliver anerkendt, og at ordblinde med denne diagnose kan få relevant støtte til deres visuelle
udfordringer.
Ordblindes nethinde kan se
anderledes ud
Aalborg-firmaet henviser til et gennembrud i forskningen i Frankrig i 2017. Ved at undersøge øjets nethinde
fandt fysikerne Albert Le Floch og Guy Ropars en anatomisk forskel mellem
ordblinde og normallæsere.
Hos personer uden dysleksi er der
en tydelig asymmetri i de to øjnes fovea, som er en lille fordybning midt i øjets såkaldte
gule plet, som frembringer vores skarpeste syn. Denne asymmetri bevirker, at
hjernen foretrækker billedet fra det ene øje og undertrykker det spejlvendte
dobbeltsignal fra det andet.
Hos dyslektikere derimod kan begge
øjne have identisk formede fordybninger, hvilket betyder, at ingen af øjnene
dominerer.
Derfor modtager hjernen to lige stærke, men spejlvendte billeder. Det
skaber forvirring under læsning, for eksempel så bogstaver som b og d eller p
og q forveksles.
De franske forskere målte, at der
hos ordblinde opstår cirka ti millisekunders forskydning mellem de to øjnes
signaler. Det fik dem til at bygge et apparat med LED-lys, som blinker med en
bestemt frekvens.
Tanken var, at lyset kunne fjerne hjernens opmærksomhed fra
det ene øje, så indtrykkene fra det andet øje ville dominere.
Politikerne bør indføre
obligatorisk screening
Et fransk optikerfirma
videreudviklede ideen til et par briller med elektroniske filtre i glassene. Via
en app indstilles blinkfrekvens, lysintensitet og transparens, så det passer
til brugerens fysiologi.
Lexilens Nordic forhandler den
særlige brille og anbefaler skolepolitikerne på Christiansborg at indføre
obligatorisk screening for visuelle læsevanskeligheder i skolerne. Udvalget bør
også sikre, at personale bliver
uddannet, og at teknologien bliver implementeret bredt i undervisningen, så
ordblinde elever får korrekt støtte, lyder firmaets anbefaling.
Det nordjyske firma gør opmærksom
på, at flere centrale aktører på ordblindeområdet i Danmark indtil nu har været
tilbageholdende med at anerkende en visuel komponent. Lexilens Nordic peger
blandt andet på, at Ordblindeforeningen udelukkende beskriver fonologiske
årsager til ordblindhed på sine informationssider.
Stærk evidens for fonologi spænder
ben
Heller ikke de nationale
videncentre for henholdsvis læsning og ordblindhed nævner ifølge Lexilens
Nordic syn og visuel perception på deres hjemmesider.
Denne tilbageholdenhed skyldes nok
den stærke evidens, der trods alt findes for fonologiens rolle, mener firmaet.
”Danske eksperter vil med rette
påpege, at næsten alle ordblinde har fonologiske problemer, og derfor skal
disse adresseres først. Samtidig kan der være tale om en metodisk
konservatisme: Man afventer flere uafhængige studier af nye påstande, før man
ændrer officielle definitioner. Endelig kan der ligge et ønske om at undgå at
blande dysleksi-diagnosen sammen med synshandicap”, lyder firmaets bud på forklaringer
i oplægget til børne- og undervisningsudvalget.
Ordblindeforeningen tvinges til at
tage stilling
Direktør Claus Petersson fra
Lexilens Nordic står bag henvendelsen til børne- og undervisningsudvalget. Han stiller
også to forslag på Ordblindeforeningens årsmøde på lørdag.
I det ene forslag vil han pålægge
foreningen at arbejde for at få begrebet visuel ordblindhed anerkendt, og også
for at det bliver anerkendt som handicap på lige fod med fonologisk
ordblindhed.
Hvis dette forslag ikke bliver
vedtaget, skal årsmødet forholde sig til Claus Peterssons andet forslag.
Det
går ud på, at Ordblindeforeningen skal fremskaffe statistik materiale fra
tredjepart, som præcist kortlægger, hvor mange ordblinde der lider af
synsvanskeligheder, som vel at mærke ikke relaterer sig til optisk syn, men er
forbundet med specifikke visuelle udfordringer som ord og bogstaver, der er
slørede, ord og linjer, som bevæger sig, eller bogstaver og ord, som hopper, danser
og/eller er spejlvendte.
Ordblindeforeningen afviser synsfejl
som årsag
Folkeskolen.dk/specialpædagogik har i en uge forsøgt at få et interview med Ordblindeforeningens forperson,
Gry Kaalund Nicolaisen, men det er ikke lykkedes at få hul igennem.
Vi ville have spurgt til, hvordan
Ordblindeforeningen ser på visuel ordblindhed, efter at de to franske forskere har
afdækket, at nethinden hos nogle ordblinde adskiller sig fra nethinden hos normallæsere.
Herunder om foreningen kender til, om den særlige brille fra Lexilens rent
faktisk er i stand til at afhjælpe de forstyrrelser, den anderledes nethinde kan
give, hvilket vil være interessant at vide, da Lexilens Nordic selvsagt har en
kommerciel interesse i at få fokus på visuel ordblindhed.
Ordblindeforeningens direktør Anna Ljundal henviser i stedet til foreningens hjemmeside, hvor den definerer ordblindhed som en neurobiologisk udfordring og ikke en synsfejl.
"Det
er en biologisk medfødt fejl, hvor hjernen kan have udfordringer med at koble
bogstaver og lyd. Denne forståelse understøttes bredt af både national og
international forskning samt af de officielle udmeldinger fra danske
myndigheder”, skriver Ordblindeforeningen.
Foreningen udtaler sig ikke om forslag
Der står også på hjemmesiden, at Ordblindeforeningen
”arbejder aktivt for at sikre en vidensbaseret tilgang til ordblindhed, hvor
indsatsen bygger på den nyeste forskning og officielle anbefalinger”.
Vi ville derfor have spurgt forperson
Gry Kaalund Nicolaisen, hvordan Ordblindeforeningen ser på de forslag, direktør
Claus Petterson rejser på årsmødet på lørdag.
Her oplyser direktør Anja Ljundal,
at foreningen ikke udtaler sig om forslag, som er stillet af foreningens
medlemmer, hverken før eller efter generalforsamlinger.
Prisen for Lexilens-brillen er
3.760 kroner plus moms. Til efteråret kommer teknologien også indbygget i en
computerskærm. Her kender Lexilens Nordic endnu ikke prisen.
