Op mod hver anden ordblind har også alvorlige visuelle udfordringer, som kan betyde, at bogstaver spejlvendes, at ord hopper, og at linjer smelter sammen. 

Det viser den nyeste neurovidenskabelige forskning, skriver Lexilens Nordic A/S til Folketingets børne- og undervisningsudvalg forud for et foretræde i dag.

I en baggrundsrapport til foretrædet henviser Aalborg-firmaet til, at de første beskrivelser af ordblindhed for 125 år siden gav grobund for både et sprogligt og et visuelt spor. Men selv om ideen om visuel dysleksi har en lang historie, er der i dag primært fokus på ordblindes vanskeligheder med sproglyde.

Det vil Lexilens Nordic have politikerne til at lave om på, så også visuel ordblindhed bliver anerkendt, og at ordblinde med denne diagnose kan få relevant støtte til deres visuelle udfordringer. 

Ordblindes nethinde kan se anderledes ud

Aalborg-firmaet henviser til et gennembrud i forskningen i Frankrig i 2017. Ved at undersøge øjets nethinde fandt fysikerne Albert Le Floch og Guy Ropars en anatomisk forskel mellem ordblinde og normallæsere.

Hos personer uden dysleksi er der en tydelig asymmetri i de to øjnes fovea, som er en lille fordybning midt i øjets såkaldte gule plet, som frembringer vores skarpeste syn. Denne asymmetri bevirker, at hjernen foretrækker billedet fra det ene øje og undertrykker det spejlvendte dobbeltsignal fra det andet.

Hos dyslektikere derimod kan begge øjne have identisk formede fordybninger, hvilket betyder, at ingen af øjnene dominerer. 

Derfor modtager hjernen to lige stærke, men spejlvendte billeder. Det skaber forvirring under læsning, for eksempel så bogstaver som b og d eller p og q forveksles.

De franske forskere målte, at der hos ordblinde opstår cirka ti millisekunders forskydning mellem de to øjnes signaler. Det fik dem til at bygge et apparat med LED-lys, som blinker med en bestemt frekvens. 

Tanken var, at lyset kunne fjerne hjernens opmærksomhed fra det ene øje, så indtrykkene fra det andet øje ville dominere.

Politikerne bør indføre obligatorisk screening

Et fransk optikerfirma videreudviklede ideen til et par briller med elektroniske filtre i glassene. Via en app indstilles blinkfrekvens, lysintensitet og transparens, så det passer til brugerens fysiologi.

Lexilens Nordic forhandler den særlige brille og anbefaler skolepolitikerne på Christiansborg at indføre obligatorisk screening for visuelle læsevanskeligheder i skolerne. Udvalget bør også sikre, at personale bliver uddannet, og at teknologien bliver implementeret bredt i undervisningen, så ordblinde elever får korrekt støtte, lyder firmaets anbefaling. 

Det nordjyske firma gør opmærksom på, at flere centrale aktører på ordblindeområdet i Danmark indtil nu har været tilbageholdende med at anerkende en visuel komponent. Lexilens Nordic peger blandt andet på, at Ordblindeforeningen udelukkende beskriver fonologiske årsager til ordblindhed på sine informationssider. 

Stærk evidens for fonologi spænder ben

Heller ikke de nationale videncentre for henholdsvis læsning og ordblindhed nævner ifølge Lexilens Nordic syn og visuel perception på deres hjemmesider.

Denne tilbageholdenhed skyldes nok den stærke evidens, der trods alt findes for fonologiens rolle, mener firmaet.

”Danske eksperter vil med rette påpege, at næsten alle ordblinde har fonologiske problemer, og derfor skal disse adresseres først. Samtidig kan der være tale om en metodisk konservatisme: Man afventer flere uafhængige studier af nye påstande, før man ændrer officielle definitioner. Endelig kan der ligge et ønske om at undgå at blande dysleksi-diagnosen sammen med synshandicap”, lyder firmaets bud på forklaringer i oplægget til børne- og undervisningsudvalget.

Ordblindeforeningen tvinges til at tage stilling

Direktør Claus Petersson fra Lexilens Nordic står bag henvendelsen til børne- og undervisningsudvalget. Han stiller også to forslag på Ordblindeforeningens årsmøde på lørdag.

I det ene forslag vil han pålægge foreningen at arbejde for at få begrebet visuel ordblindhed anerkendt, og også for at det bliver anerkendt som handicap på lige fod med fonologisk ordblindhed.

Hvis dette forslag ikke bliver vedtaget, skal årsmødet forholde sig til Claus Peterssons andet forslag. 

Det går ud på, at Ordblindeforeningen skal fremskaffe statistik materiale fra tredjepart, som præcist kortlægger, hvor mange ordblinde der lider af synsvanskeligheder, som vel at mærke ikke relaterer sig til optisk syn, men er forbundet med specifikke visuelle udfordringer som ord og bogstaver, der er slørede, ord og linjer, som bevæger sig, eller bogstaver og ord, som hopper, danser og/eller er spejlvendte.

Ordblindeforeningen afviser synsfejl som årsag

Folkeskolen.dk/specialpædagogik har i en uge forsøgt at få et interview med Ordblindeforeningens forperson, Gry Kaalund Nicolaisen, men det er ikke lykkedes at få hul igennem.

Vi ville have spurgt til, hvordan Ordblindeforeningen ser på visuel ordblindhed, efter at de to franske forskere har afdækket, at nethinden hos nogle ordblinde adskiller sig fra nethinden hos normallæsere. Herunder om foreningen kender til, om den særlige brille fra Lexilens rent faktisk er i stand til at afhjælpe de forstyrrelser, den anderledes nethinde kan give, hvilket vil være interessant at vide, da Lexilens Nordic selvsagt har en kommerciel interesse i at få fokus på visuel ordblindhed.

Ordblindeforeningens direktør Anna Ljundal henviser i stedet til foreningens hjemmeside, hvor den definerer ordblindhed som en neurobiologisk udfordring og ikke en synsfejl. 

"Det er en biologisk medfødt fejl, hvor hjernen kan have udfordringer med at koble bogstaver og lyd. Denne forståelse understøttes bredt af både national og international forskning samt af de officielle udmeldinger fra danske myndigheder”, skriver Ordblindeforeningen.

Foreningen udtaler sig ikke om forslag

Der står også på hjemmesiden, at Ordblindeforeningen ”arbejder aktivt for at sikre en vidensbaseret tilgang til ordblindhed, hvor indsatsen bygger på den nyeste forskning og officielle anbefalinger”.

Vi ville derfor have spurgt forperson Gry Kaalund Nicolaisen, hvordan Ordblindeforeningen ser på de forslag, direktør Claus Petterson rejser på årsmødet på lørdag. 

Her oplyser direktør Anja Ljundal, at foreningen ikke udtaler sig om forslag, som er stillet af foreningens medlemmer, hverken før eller efter generalforsamlinger.

Prisen for Lexilens-brillen er 3.760 kroner plus moms. Til efteråret kommer teknologien også indbygget i en computerskærm. Her kender Lexilens Nordic endnu ikke prisen.