Piger får bedre karakterer, fordi de i gennemsnit klarer sig bedre end drenge i specifikke prøveformer. 

Det konkluderer en ny analyse lavet af Rockwool Fonden. 

Forskerne har analyseret karakterudviklingen gennem 20 år, som viser, at 90 procent af den stigende forskel mellem pigers og drenges afgangskarakterer er et produkt af, at piger klarer sig bedre til afgangsprøverne i mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag. 

Fællesnævneren for disse to eksaminer er, at der er tale om prøveformer, hvor eleverne har flere ugers forberedelsestid. 

“Og det er klart, at evner som høj selvdisciplin især kommer eleverne til gavn i den forberedende del. Vi kan overordnet se, at pigerne gør det rigtig godt i de her prøveformer, og at mange af drengene ikke kan følge med. Der er altså en kønsmæssig slagside i den her type prøver”, siger Mille Bjørk, der er analysechef i Rockwool Fonden i en pressemeddelelse.

Karakterforskellen i fællesprøven i naturfag udgør lidt over halvdelen af forskellen i karakterne mellem piger og drenge, mens lidt over en tredjedel af forskellen skyldes prøven i mundtlig dansk. 

Prøveformerne tester forskellige evner

Analysen konkluderer, at de forskellige prøveformer tester forskellige kompetencer hos eleverne. 

Skriftlig matematik er den eneste prøve, hvor drengene klarer sig bedst, og denne prøveform tester ifølge analysen eleverne i paratviden, problemløsning og logisk tænkning.

Prøverne i mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag tester i højere grad elevernes evne til at tænke analytisk og abstrakt, peger analysen på. 

Men motivation og planlægning er også vigtige færdigheder, såvel som sociale evner til gruppeeksamen.

”Vi tolker resultaterne sådan, at folkeskolens afgangseksamen nu i højere grad tester nogle færdigheder, som piger typisk er bedre til end drenge. Pigerne er dermed ikke kun blevet fagligt dygtigere end drengene, de 'leverer' også samlet set bedre, fordi det er en prøveform, der passer godt til deres færdigheder", siger Mille Bjørk i pressemeddelelsen.

Prøveformer blev ændret i 2007 og 2017

Både prøven i mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag er forholdsvis nye. Tidligere trak eleverne et emne, som de kort tid efter skulle eksamineres i. 

I dag trækker eleverne et fordybelsesområde og har derefter mindst en måned til at forberede en problemstilling, som de fremlægger og derefter bliver eksamineret i. 

I dansk blev den mundtlige prøve ændret i 2007. I 2017 blev prøverne i fysik/kemi ændret til en tværfaglig fælleseksamen i naturfag, der dækker over fagene fysik/kemi, biologi og geograf.