”Det gør ikke noget godt for vores elever, at de kan tænde for nyhederne og høre, at de og deres forældre er et problem for samfundet. De føler sig trådt på, og det risikerer at blive en selvopfyldende profeti”.
Sådan siger Tülinay Ünkap, der er lærer på Korsager Skole i København.
42 procent af skolens elever har ikke-vestlig baggrund, og skolen er dermed en af de skoler, der fik offentlighedens opmærksomhed, da en opgørelse indikerede, at der er mere vold mod lærerne på københavnske skoler med høj andel af elever med ikke-vestlig baggrund end skoler med en lavere andel.
Siden har en opgørelse fra Undervisningsministeriet udfordret det billede, og på Korsager Skole oplevede kun syv procent af lærerne sidste år vold ifølge skolens seneste personaletrivselsundersøgelser.
En andel, der er markant lavere end gennemsnittet ifølge trivselsundersøgelserne på de københavnske skoler.
Lærer: Udadreagerende elever har ofte en uopdaget diagnose
Det kommer ikke bag på Tülinay Ünkap, at hendes skole klarer sig godt i statistikken over udfordringer med vold. For efter 18 år på multietniske københavnerskoler ser hun ingen sammenhæng imellem etnicitet og voldelig adfærd.
Og som skolens såkaldte trivselslærer er
hun inde over de fleste konflikter på skolen. Tülinay Ünkap er nemlig både AKT-vejleder og SSP-kontakt-lærer på Korsager Skole, og det er derfor ofte hende, kollegaerne tilkalder, når en eller flere elever er udadreagerende overfor lærere eller andre elever.
“De elever, der er udadreagerende, har ofte en uopdaget diagnose eller har nogle behov, der ikke passer til skolens rammer”, siger Tülinay Ünkap.
Herkomsten er lige så ofte etnisk dansk som ikke-vestlig, understreger hun og tilføjer, at hun i sin tid på skolen endnu ikke er blevet kaldt ud til voldelige episoder mod lærere på mellemtrinnet eller i udskolingen.
Vold mod lærere foregår langt hovedparten i indskolingen, og så vidt hun husker, gør det samme sig gældende for trusler, fortæller hun.
Nogle børn har ikke værktøjerne til at løse konflikter, når de starter i skole, og det kan udløse nogle frustrationer og fysiske konflikter imellem eleverne, forklarer trivselslæreren.
“Vores elever skal præstere bedre”
Når det kommer til vold, tror Tülinay Ünkap ikke, at Korsager Skole adskiller sig væsentligt fra de fleste andre danske skoler.
Men det gør den til gengæld, når det kommer til, hvilke muligheder eleverne møder op til første skoledag med, fortæller hun.
”Nogle af vores elever er desværre underlagt negative forventninger og fordomme, og skal derfor præstere endnu mere for at få de samme forudsætninger for at klare sig godt ude i samfundet”, siger hun.
Med det i baghovedet har skolen valgt at trække i den modsatte retning, forklarer hun. Skolen stiller de samme høje krav til alle børn, og det er en af årsagerne til elevernes statistisk set gode opførsel, mener hun.
Det gælder både, når det kommer til elever, der har dansk-etnisk baggrund og ikke-vestlig baggrund.
“Vi sænker ikke forventningerne til eleverne, selvom forældrene måske har færre resurser. Vi viser dem, at vi gerne vil dem, og så er vi gode til at give dem muligheder, som de måske ikke selv har med hjemmefra”, siger hun.
Lærer: Vi reagerer med det samme
Det betyder blandt andet, at skolens ansatte er meget systematiske, når det kommer til at registrere fravær og voldsomme episoder, og der bliver også reageret ved selv de mindste tegn på uhensigtsmæssig adfærd på skolen, fortæller hun.
“Hvis en elev for eksempel har en legetøjskniv med i skole eller vaper på toilettet, tager vi det meget alvorligt og reagerer med det samme”, siger Tülinay Ünkap.
De ansatte på skolen er også gode til at værne om grænserne for voldelig adfærd ved at lave underretninger, når der opstår voldsomme episoder, forklarer hun.
”Vi arbejder forebyggende med trivselsindsatser i klasserne, men når det er nødvendigt med underretninger, er vi gode til at indberette tidligt, så vi forebygger, at elever ikke får skabt nogle dårlige mønstre”, siger Tülinay Ünkap.
Som trivselslærer hjælper hun også særligt udsatte elever med at finde fritidsjob, praktikpladser og fritidsinteresser, der giver adgang til et andet netværk end det, de har med hjemmefra, forklarer hun.
Minoritetsbørn er gode til at tilpasse sig
Både undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) har for nylig peget på, at en voldelig kultur i familier med ikke-vestlig herkomst er med til at øge mængden af vold i folkeskolen
Det ærgrer Tülinay Ünkap. For når hun ser sig omkring på sin skole, ser hun “en meget velfungerende og resursestærk” gruppe elever med en høj andel af børn med minoritetsbaggrund.
Hun mener, at politikerne for sjældent taler om de styrker, der ligger hos elever af ikke-vestlig herkomst.
Når skolen henviser elever til udredning for angst, uro, utilpashed, overtænkning eller tankemylder er det for eksempel sjældnere børn med minoritetsbaggrund, forklarer Tülinay Ünkap, der kalder fænomenet interessant.
“Der er så meget positivt hos minoritetsbørn, der ikke kommer til udtryk i offentligheden. Elever med minoritetsbaggrund er gode til at tilpasse sig og gode til at rumme, at nogle har det svært”, siger hun.
