Det står klart for de fleste, at vi som lærere ikke kan overlade hovedansvaret for undervisningen til private virksomheder. Ganske vist er det vigtigt som skole at åbne sig mod omverdenen og tage imod inputs fra alverdens foreninger, virksomheder og organisationer. Pengeugens privatøkonomiske del indeholder da også udmærkede passager, der er værd at beskæftige sig med. Når det er sagt, er det fuldstændigt essentielt for et helhedsorienteret og korrekt billede af bankdrift og økonomi, at bankernes påstande ikke står uimodsagt hen. Pengeugen indeholder store huller, vildledende passager og flere direkte forkerte oplysninger der gør stor skade på elevernes samfundsøkonomiske forståelse.

Penge stammer ikke fra tuskhandel

Pengeugens tekst ”Viden Om Penge” starter ganske pædagogisk med en kort gennemgang af pengenes historie. En glimrende ide, hvis informationerne leveret til eleverne var korrekte.

Det påstås i Pengeugen, at penge udspringer af bytteøkonomi, hvor almindelige mennesker for nemheds skyld indskød perler, guld og lignende i deres byttehandler. Denne teori har i mange år har været tilbagevist som det rene gætværk af antropologer, historikere og økonomer. En ganske grundig tilbagevisning af denne teori findes bl.a. i antropologen David Graebers bog Debt, The first 5000 years.

Graeber påpeger som mange andre, at penge i stedet har sin oprindelse i udstedelse af kredit. Et system der helt simpelt byggede på, at man for en vare eller tjeneste skyldte modparten en vare eller tjeneste på et senere tidspunkt.

Denne historiske misforståelse af penge som fysiske perler og lignende, trækker flere tråde til forståelsen af nutidens pengesystem end man umiddelbart skulle tro.

Et lån overføres ikke til din konto

De fleste mennesker forestiller sig banker som en slags sparegris. Et sted hvor kunder sætter fysiske penge ind som banken kan videreformidle til andre kunder. Når vi i Gode Penge underviser på folkeskoler, der tidligere har haft besøg af Pengeugen, bruger vi ofte meget tid på at aflive denne myte.

Når der oprettes et banklån, videreformidles der uden undtagelse aldrig penge fra en konto til en anden. I stedet opskriver banken blot låntagerens konto med det lånte beløb. Banken skaber på denne måde nye penge hver eneste gang der oprettes et banklån. Langt størstedelen af pengene i vores økonomi er derfor skabt ud af gæld til private banker. Mere gæld til banken betyder flere penge i omløb.

Igen repræsenterer Pengeugen et forsimplet syn på, hvad penge er, og hvordan de skabes. Det er faktuelt forkert, når der i Pengeugens materiale står skrevet, at et lån overføres til din konto.

”Lånet overføres til din konto, og så kan du bruge pengene ved at betale med dit betalingskort…”

Ordet ”overførsel” skaber et billede af banken som videreformidler af allerede eksisterende penge, og ikke som skaber af nye penge. Hvis eleverne skal have en chance for at forstå begreber som boligbobler og finanskriser, er det essentielt at have viden om, at penge skabes hver gang en person opretter et banklån, og ligeledes forsvinder igen når det betales tilbage. Der finder aldrig en overførsel sted i forbindelse med oprettelsen af et banklån.

Kontanter er ikke ”sorte penge”

I Pengeugens materiale omtales ”sorte penge” som kontanter, hvilket er yderst vildledende for elevernes forståelse af hvidvask og svindel.

Ganske rigtigt bliver kontanter brugt som sorte penge, men i forsvindende lille grad sammenlignet med elektroniske penge. Hvis Danske Bank fx skulle have brugt kontanter i den store hvidvaskningsskandale, ville der ikke engang være nok kontanter i hele Danmark til at komme op i de summer. Det giver derfor eleverne et forskruet billede af, at hvidvask er noget der foretages med kontanter i skumle baggårde. Svindel og hvidvask foregår i langt højere grad, gennem elektroniske penge der ryger i skattely. Vi har de seneste år set masser af eksempler på, at det er sket med hjælp fra private banker. I Gode Penge ser vi Pengeugens omtale af kontanter, som et direkte reklamefremstød, der fralægger bankerne deres ansvar for hvidvask og skattely. Det kan ikke lade sig gøre at argumentere på en saglig måde for, at kontanter skulle udgøre hovedproblemet i forhold til hvidvask.

Pengeugen i forhold til fælles mål

Alt i alt må det siges, at pengeugen bidrager med flere glimrende perspektiver på privatøkonomi, mens den samfundsøkonomiske tekst ”viden om penge” generelt gør mere skade end gavn. Foruden ovenstående faktuelle fejl, indeholder materialet kæmpe huller, og beskæftiger sig hverken med boligbobler eller finanskriser.

Fælles mål for samfundsfag efter 9. klassetrin er formuleret, så eleverne skal kunne tage stilling til politiske og økonomiske problemstillinger på globalt og lokalt plan. Disse mål må siges ikke at blive det mindste opfyldt i Pengeugen, da den samfundsøkonomiske del af materialet ikke blot er yderst mangelfuldt, men også fyldt med faktuelle fejl.

For at opfylde fælles mål for samfundsfag efter 9. klassetrin er det helt essentielt at supplere Pengeugen med viden om, hvordan penge skabes gennem udlån fra private banker, samt hvordan dette påvirker samfundsøkonomien.

Derudover mangler der en kobling mellem politik og økonomi i Pengeugens materiale. Det påpeges ingen steder i materialet, at vores penge og banksystem er politisk konstrueret, og i princippet kan indrettes som befolkningen ønsker det. Denne kobling er yderst relevant for at bidrage til elevernes demokratiske dannelse og engagement i fremtidens finansielle system. Vi kan ikke forvente, at denne vinkel bliver præsenteret for eleverne fra private virksomheder, der profiterer på systemets nuværende opbygning. 

Lars Mourier, Folkeskolelærer og underviser på folkeskoler for Gode Penge