Et nyt kuld

De bliver gode!

Christian Svane

En tankeåbner

Årets World Press Photo udstilling er just åbnet - og her er noget at komme efter for enhver underviser med hang til refleksioner

Jens Raahauge

Plads til begejstring og sprogglæde

Bonjour, bonjour, comment ça va? …omkvædet fra Alain Le Lait sangen summer løs i mit hoved efter en fantastisk sprogtime hos 3.klasse, hvor der blev skrålet med på den franske børnesang. En herlig flok 9-årige viste, at sprog kan være nøglen til fællesskab, indsigt, glæde og begejstring.

Rikke Hjort Hvillum

Hvordan kommer vi dårlig ledelse til livs?

Dårlig ledelse i folkeskolen ryger under radaren, fordi systemet beskytter sine egne

Niels Chr. Sauer

Er børns leg universel?

Leg er en måde børn udforsker deres verden på. Den belgiske kunstner Francis Alÿs viser, hvordan børn fra hele verden leger og udforsker deres omgivelser. Med korte videoer af børns leg, viser han os vidt forskellige samfund fra hele verden og vidt forskellige måder at være i verden på. Børnene har så forskellige måder og rammer - dog er de så ens i deres umiddelbare nysgerrighed,grin, glæde og latter.

Trine Elisabeth Hyllested

Udeskole: Blåsorte bær, bregner og brændenælder

Man skal undre sig, men en septemberdag i ØsterÅdalen giver også en billedside til Kirsten Jørgensens ”Sensommervise”. Her var blåsorte bær (hyld og slåen), her var brunlige bregner (og nogle ganske fine burrer, der kunne hænge fast på alt), her var askeblade, egeblade og taksblade, der var i færd med at blegne. Sangens ord fik konkret betydning. Og så kunne de danskstuderende herefter arbejde med små youtube-videoer, hvor de læste efterårsdigte i rette omgivelser, de lavede ”bookbento” (altså billedopstillinger med ting fra naturen) som illustration af lyrikken, og de diskuterede gode muligheder for at inddrage udeskole i danskundervisningen (og i andre fag).

Bodil Christensen

Rapporten fra Matematikekspertgruppen

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/sep/220921-ekspertgruppe-er-klar-med-anbefalinger-til-at-styrke-matematikfaget

Lis Zacho

Professionel myndighed i klasselokalet

I aftalen om den nye læreruddannelse står, at de studerendes professionelle myndighed skal fremmes. Det kan betyde flere ting. Men hvad betyder det i klasselokalet?

Janne Skovbjerg

En flot passus

Den nye læreruddannelse vil gøre det muligt for lærerstuderende at læse til fransklærer i hele landet. Men det er slet ikke nok til at redde det lille fag. Det kan kun gøres ved at ændre på lovgivningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Annette Søndergaard Gregersen

Oprydning eller nyindretning?

Aftale om ny læreruddannelse retter op på fortidens synder og rummer godt nyt: En selvstændig karakter for den skriftlige prøve, et sammenhængende danskfag og integration af praktik i faget. Men arkitekterne må også huske at praksis hviler på et fundament af faglighed.

Lars Stubbe Arndal

Meddelelsesbogen skal være mindre bureaukratisk end elevplanen

Den 12. september afholdt DLF, Skolelederforeningen og Skole & Forældre et webinar om Meddelelsesbogen, som skal være mindre bureaukratisk end elevplanerne. Men webinarets eksempler på meddelelsesbøger var teksttunge og omfattende. Det kan afspore arbejdet med de nye meddelelsesbøger ude på skolerne.

Mette Frederiksen

Religion er woke

Normkritik

Hans Krab Koed

Hvaloplevelser i Wien

En dansk finhvalhistorie med østrigsk finale

Debat: Vi risikerer et unødvendigt tab af talblinde børn og unge

Talblindhed er en overset lidelse og kan føre til ulige muligheder for børn og unge under uddannelse. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis man ændrer tilgangen, er det muligt at skabe et mere ligevægtigt skolesystem og imødekomme nogle af de langsigtede personlige samt faglige konsekvenser, visse skolebørn kæmper med.

Anders Krejlgaard

Lærer er noget, man bliver sammen med andre

Og man bliver lærer sammen med elever. Det er derfor, man vil være lærer: For at gøre en forskel for nogle elever. Undervisning og klasselokaler og madpakker og klasseledelse og frikvarter og undervisning og mere undervisning er en vigtig del af læreruddannelsen. De seneste seks-syv år har førsteårgangsstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg været to dage på Horne Skole i begyndelsen af deres studie. Efter fire uger på læreruddannelsen får de her lov at møde ”rigtige” børn, undervise en hel del, sætte plaster på de små i 0. klasse, spille fodbold med femte klasse og lære alle eleverne i 0. – til 6. klasse noget om at læse bøger og undre sig over verden.

Bodil Christensen

Hjælp! Vores skole skal måske lukke

Slagelse kommune skal spare. En af spare øvelserne går ud på, at lægge vores skole sammen med to andre. Dette er høringssvaret fra os medarbejder på Skælskør Skole.

Katrine Diduch

I et tænkende klasserum er man aldrig færdig!

Torsdag i sidste uge havde jeg fornøjelsen af at deltage i en workshop med Peter Liljedahl afholdt af Alinea. Det var på alle måder enormt inspirerende. Mest af alt var det en kæmpe fornøjelse at erhverve sig aktuel ny viden forankret i praksis ved rent faktisk at få lov til selv at være deltagende i praksis. Workshoppen foregik stående fra ende til anden - altså lige med undtagelse af kaffepauser og frokost.

Line Maj Møller

Når ugebrevet med fordel fortsætter lidt endnu

Selvom ugebrevet plejer at udgå i 6. klasse på vores skole, kan der være store fordele ved at lade det køre lidt længere tid. På den måde bliver overgangen mellem indskolingen og udskolingen ikke så markant.

Trine Hemmer-Hansen

Benedykt Dybowski og tanglopperne i Bajkalsøen

”Zienkowiczkytodermogammarus zienkowiczi” og ”Gammaracanthuskytodermogammarus lorivatobaicalensis” Man kan tænke: Er det ukrainsk? Er det latin? Er det en sygdom, der medfører lidelser og død? Det glædelige er, at det er noget så fredeligt som navnet på to tangloppearter, der er fundet i Bajkalsøen. Det er Benedykt Dybowski, der har navngivet de sidste to tangloppearter, som han har fundet i sit lange forskningsliv ved den sibiriske Bajkalsø. Det sidste navn er det længste videnskabelige navn, noget væsen nogensinde har haft. Hvis man som læser her har ganske svært ved at udtale det, så er der altså en grund. - Og inden man læser videre i bogen, så kan eleverne jo selv finde på lange tangloppenavne. Og konkurrere i at finde det længste tangloppenavn. Sproglig opmærksomhed er der også blandt tanglopper.

Bodil Christensen

Tillykke med jubilæet til den Pædagogiske Assistentuddannelse

Fehler frei?

Elevernes frygt for at sige noget forkert står i vejen for deres eksperimenter med sprog

Bjarne Czeloth

Fine forståelige sætninger - auf Deutsch

Det hænder man får en uventet pludselig aha-oplevelse af de superfine - og det skete for mig på TLFG’s Tysklærerdag for nyligt.

Tine Lund

Satser socialdemokraterne på lærernes glemsomhed?

Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at vi skal ti år længere frem, før lærernes mistillid til partiet har sluppet sit tag i alle. Med den argumentationsform, hun til dato har anvendt, er det spørgsmålet om vi nogensinde når derhen. Til gengæld kan det meget vel være, at alle efter 20 år har glemt, hvor vi kom fra.

Niels Chr. Sauer

Intet husket – intet lært: Memoteknik i sprogundervisningen

Før sommerferien havde vi på skolen besøg af Bjarke Toft fra Memo Danmark, der gav et kort oplæg om memoteknikker og teknikkernes bidrag til læring. Efterfølgende meldte jeg mig til at deltage i et udviklingsforløb med Memo Danmark. Er det mit knæfald for repetition og udenadslære? Slet ikke!

Karin Keller Albrechtsen

STEM – hvad og hvorfor?

STEM er forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Er det et fag, en arbejdsmetode og/eller en didaktik? Hvordan skal de enkelte bogstaver forstås? Hvor mange af bogstaverne skal være i et undervisningsforløb, for at det er STEM undervisning? Skal vi undervise i STEM i folkeskolen?

Mette Mellerup

Skolemad og den plantebaserede måltidsrevolution - måske vi to skal samme vej?

Skolemaden og den plantebaserede måltidsrevolution er to store forandringsagendaer der banker på døren de kommende år. Så hvordan kan vi skabe bedst mulig synergi mellem de to? Skal vi overhovedet have skolemad og i så fald skal den bygge på traditionelle dansk spise mønstre eller er det netop anledningen til at begynde at opbygge en ny klima- og ungdomsvenlig madkultur. En kultur der i højere grad bygger på planteproteiner? Og en kultur der ikke bare indbefatter at vi spiser mere plantebaseret, men at vi lærer om hvorfor det er nødvendigt og dermed for skabt den nødvendige handlekompetence der skal være med til at fremtidssikre vores fødevaresystem? Følg med i denne blog der ridser de to udviklinger op og peger på felter hvor de to kan befrugte hinanden.

Ukrainske elever i danske skoler – nyt pilotprojekt v. Center for Grundskoleforskning

Modtagelsen af de ukrainske flygtningebørn i Danmark sker i en unik historisk kontekst. Medieinteressen, danskernes generelle støtte til Ukraine og ukrainerne, de blågule faner der vajer fra offentlige bygninger og særloven om ukrainske flygtninge skaber en helt ny situation og sammen med den øgede digitalisering af undervisning og hverdagsliv en helt ny kontekst for modtagelsen af disse nye elever i grundskolen. Denne unikke situation giver skoler og kommuner anledning til og mulighed for at gå nye veje i modtagelsen af de ukrainske elever.

Verdensvendt undervisning og kunst

Gert Biestas ”Letting Art Teach” fra 2017 er udkommet i England, Holland, Finland, Sverige og bogen kommer nu også i Danmark, 30/9 2022

Lærke Grandjean

Folkeskolens leder: Verden ifølge en minister

Det er interessant at iagttage, hvordan verden ser totalt forskellig ud fra henholdsvis et klasseværelse og et ministerkontor.

Hanne Birgitte Jørgensen

Leg med billedbeskæring

Oplev hvilken virkning billedbeskæring giver i den billedhistorie, der skabes...

Hanne Bindslev Gregersen

Mindfulness på skoleskemaet

Hvad sker der med de unge, når de sundhedsfaglige fag sættes på pause og erstattes med mindfulness en gang om ugen?

Hvad med eleverne? Hvad oplever de i et makerspace?

Mange taler om makerspaces; nogen har det allerede, andre drømmer om at få det, mens andre tænker at det slet ikke hører til i skolen. Men hvad er det? - og hvad kan det i en folkeskolesammenhæng? og hvorfor taler man ofte om det, når man taler om teknologiforståelse?

Karen Mikkelsen

DLF mener: Et professionsfagligt generationsprojekt

Morten Refskov

Ny læreruddannelse: Jeg ser frem til at møde næste års studerende

Det er min læreruddannelse nummer otte. Jeg glæder mig over, at det denne gang er gået fremad. Eller? Måske skal jeg sige, at det er gået tilbage. Der er nemlig mange indslag, der er hentet fra foregående læreruddannelser, og det er godt. Ikke alt var bedre i ”gamle dage”, men det er en glæde, at man her har taget de gode erfaringer med sig. Her er mine kommentarer til den nye Læreruddannelse.

Bodil Christensen

”Byg en dans!”

Kreativitet, æstetisk virksomhed og playful learning - med kropslighed i fokus.

Kirstine Boel Lillelund

Ret fokus på klasselæreren i ny læreruddannelse

Vælger man dansk eller matematik som undervisningsfag, bør det mere eller mindre automatisk udløse øget fokus på den uomgængelige klasselærerfunktion, der følger med fagene ude på skolerne.

Janus Neumann

Lyt efter!

Der er forskel på at høre musik og at lytte til musik!

Arne Widding Nielsen

”Verdensvendt uddannelse” som svar på nedbrydningen af skolen 2 (2)

Gert Biestas bog ”World-centred Education”, der udkom 13. juli 2021, udkommer nu også på dansk: ”Verdensvendt uddannelse” 30. september 2022. I anden del (af to) af min omtale vil jeg fortælle om baggrunden og principperne

Lærke Grandjean

Debat: Kan man virkelig godt spille dén?

Anders Medum Groth

Den rummelige folkeskole - Del 1

Man vil fra politisk side gerne definere den danske folkeskole som rummelig og inkluderende, hvor der er plads til alle. Det er en smuk og ideologisk tanke, men er det i virkeligheden et for stort brød at slå op med de ressourcer og den økonomiske ramme, som der pt. er sat for den danske folkeskole? Dette blogindlæg er del 1, hvor jeg vil forholde mig nysgerrig, undrende, spørgende og kritisk over for den såkaldte rummelige og inkluderende folkeskole.

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Queen Elizabeth 2.

Dronning Elizabeth den anden er død. Hvordan formidler man det til elever i engelskundervisningen?

Per W. S. Marshall

Når kollektivet lider, så bør alarmklokkerne lyde

Det er en hårfin balance, når kollektivet og enkelte individer skal håndteres med lige mulighed for undervisning, udvikling og læring. Særligt hvis man i en klasse oplever disharmoni i både den faglige og sociale trivsel.

Trine Hemmer-Hansen

Når senfølger påvirker arbejdet

Lykken er at være rask. At blive tildelt en §56 kan hjælpe på mange ting. Den gælder i 2 år. Men får man pludselig meget fravær, så bliver man indkaldt til samtale på jobcenteret. Og lige der, så går det op for en, at man ikke står et godt sted i sit arbejdsliv.

Jan Hansen

Børns adfærd – hvem har ansvaret?

Det er en del af dagligdagen i den danske skole: urolige børn, børn der ikke følger de voksne anvisninger, børn der hele tiden vil være i centrum, klasser der er præget af uro og støj! Hvorfor er vi kommet dertil på bare en enkelt generation? Er det i hjemmet, eller er det i skolen ansvaret skal placeres?

John Aasted Halse

Lægger psykiatrioplægget op til, at PPR skrives ud af Folkeskoleloven - og ikke mere arbejder forebyggende tæt på skoler og dagtilbud?

Vi skal passe på, at PPR ikke er ved at blive udskrevet af folkeskoleloven. PPR må ikke ende med at blive en del af behandlingssystemet forankret i Sundhedsloven men skal fortsat være forankret i folkeskolen med pædagogisk psykologisk rådgivning.

Jette Lentz

En filosofisk rejse i børnehaven og indskolingen

6 ideer til at forene den filosofiske undersøgelse med din undervisning fra bogen Why Think af Sara Stanley

Martin Kongshave

Respekt for praksis – tillid og indflydelse tilbage til lærerne

Mange diskussioner i politik og teori glemmer virkelighedens verden. Giv indflydelsen tilbage til lærerne, der er i praksis – altså der hvor pædagogik og undervisning faktisk foregår

Lærke Grandjean

At læse er at se ...

I børne- og ungdomslitteraturen har man altid gjort brug af billeder og ord. De seneste år er der i særlig grad kommet mange bøger, hvor illustrationerne er andet og mere end en illustration af ordene. Illustrationerne fortæller selv en stor del af handlingen. Sådan finder man det i Morten Dürr og Lars Hornemanns bog ”Zenobia”, der fortæller om den lille pige, der mister livet på flugten over Middelhavet. Og i ”Ivalu” af samme forfatter er det incest i et lille lukket grønlandsk samfund, der er temaet. Morten Dürr og Sofie Louise Dam har skrevet og tegnet ”Hviskeleg”, hvor Anna i en klassisk hviskeleg afslører, at hendes mor slår hende. Søren Jessen er også en forfatter, der kan bruge illustrationer og ord sammen i fortællingen. ”Fiskepigen” er en af de romaner, der også fortæller en skræmmende historie om klimakrise og en handlekraftig pige. Når der skal fortælles om psykisk sygdom er ”Fuglemanden ” af Sarah Engell en bog, man kan blive meget klogere af.

Bodil Christensen

Professionelle Læringsfællesskaber - kollegial udvikling eller faglig afvikling?

Jeg elsker at diskuterer skole med mine kolleger, alt fra regnestrategier til Bohrs atommodel står for tur på den faglige side, mens relationsdannelse, trivsel og minimering af fravær kan være på den didaktisk/pædagogiske side. Jeg er taknemmelig - for alle mine kolleger og de input de kommer med!

Morten Korsbakke

Nej tak til tørklædeforbud i grundskolen

Det er på tide vi er inkluderende og ikke ekskluderende, især efter over 1000 psykologer I DEN NÆRE FORTID lige har har lavet et opråb til politikkerne, hvor de skriver at børn og unge mistrives, og at der skal ske noget nu “. Det som jeg ikke helt forstår er, at er der en gruppe i samfundet som klarer sig godt i uddannelsessystemet så er det piger med minoritetsbaggrund - de klarer sig endda bedre end drenge med minoritetsbaggrund og drenge med majoritetsbaggrund.

Trine Staur

Når pædagogiske popstjerner og kække konsulenter indtager scenen

Jeg var til kick off, men fandt aldrig ud af hvorfor, og hvad det hele gik ud på

Lis Zacho

Debat: Den lovlige arbejdsnedlæggelse

Thomas Andersson

Debat: Opråb til de lærerstuderende: Læs faglitteratur, ikke hjemmesider

Ida Halling Andersen

Når sprogbarrieren vanskeliggør den daglige kommunikation

Til de planlagte møder så som forældremøder eller skole/hjem-samtaler har vi altid tolk med, hvis vi i vores klasse har forældre, der har dette behov. Til gengæld bliver kommunikationen udfordret begge veje i det daglige, når man som forælder ikke har adgang til tolk til f.eks. små beskeder om sygdom, fravær eller skoledage ud af huset.

Trine Hemmer-Hansen

Sponseret blog: Haster! Aarhus Teater søger input fra lærere

Hjælp Christian Lollike med at skrive nyt teaterstykke om folkeskolen

Morten Daugbjerg

Find dine kilder i dagspressen

Den daglige nyhedsstrøm kan være en guldgrube af kilder til forløb, der ellers kan være svære at gøre aktuelle

Janne Skovbjerg

Er DLF stadig en fagforening for medlemmerne? Eller skolernes interesseorganisation?

DLF skuffer mig! Som fagforening er lærerforeningen uden mod og kant, og interessemodsætningen mellem arbejdstager og arbejdsgiver er fejet ind under tæppet.

Tobias Zimling Kristiansen

Sponseret blog: Alle begyndelser er svære, også skolestarten.

- En blog om trivsel i klassen.

Hvis Brinkmann og dannelse er moralsk – hvad er anti-dannelse?

Brinkmann er kommet i vælten med sin nye bog ”Tænk”, men allerede med artiklen ”Lev mindre, tænk mere: Om tænkningens dannelse” må man studse og spørge: Er det nu også gennem dannelse og kultur – fag, fornuft og fællesskab – at man højner humanitet?

Lærke Grandjean

Debat: Lær at kende forskel på den gode og den dårlige computerspilstid

Nikolaj Wolthers

Den nødvendige uro

Når aktiviteterne i en specialklasse ikke følger den faste daglige struktur skal du forvente lidt mere uro.

Flemming Platz

Sommeren '38

Skal man som dansklærer vise eleverne, at sproget er foranderligt, fleksibelt og et redskab til kommunikation og refleksion, så kan man læse et par udvalgte datoer fra de to unge mænds dagbøger. De skriver fra to forskellige temperamenter. De er to forskellige personer, der oplever det samme på cykel- og blafferturen. De skriver om oplevelser, om mennesker og om myg, sult, regnvejr og flere myg. De cykler, og de kommer til Paris efter tre uger, og her skriver Halfdan: ”Var ude at spasere i bygen. Besøgte en esperanto kammerat der ga mad og øl og inviterede os til aftensmad til på onsdag – Jeg hade nær aldrig fundet hjem til herberget igen, men gik og tossede rundt i den alt for store by som en anden provinsbo.”

Bodil Christensen

Kronik: Mellemformer set indefra